I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Man kan godt selv synes, at alder blot er et tal, og at man stadig er ung af sind. Men det forhindrer ikke resten af samfundet i at betragte mennesker over en vis alder som gamle.

Og hvornår er man så egentlig gammel? Det har man jævnligt spurgt 14.000 tyskere om gennem en periode på 25 år. Projektet The German Ageing Survey undersøger nemlig, hvordan synet på alderdom ændrer sig gennem livet – og fra generation til generation. I et nyt studie i tidsskriftet Psychology and Aging præsenterer forskerne deres resultater.

Da årgangen fra 1911 selv var 65 år, mente de, at en person på 71 år må siges at være gammel.

Det, vi ved nu

Spørger man til gengæld årgangen født i 1956, siger de som 65-årige, at man først er gammel som 74-årig.

Forskerne noterer, at alderdommen gradvist er blevet udskudt i den periode, de har undersøgt, muligvis fordi den forventede levetid også er blevet længere og helbredet bedre. Men udviklingen er ikke lineær. og tærsklen for, hvornår en person opfattes som gammel, flytter sig ikke så meget længere.

For det enkelte menneske ser alder dog stadig ud til at være ret elastisk. 74-årige synes nemlig ikke selv, de er gamle – det bliver man først ved 76,8 år, siger de. Jo ældre, man bliver, jo senere mener man altså, at alderdommen begynder.

Men …

Forskerne kan ikke afgøre, om disse skred i alderdomsopfattelse skyldes et mere positivt syn på ældre eller det modsatte – at det at være gammel opfattes som så uattraktivt, at ingen vil sige det om sig selv. fogh

American Psychological Association, 22. april