Anmeldelse: Gidsel. På toårsdagen for Hamas' terrorangreb på israelsk jord udkommer et uvurderligt vidnesbyrd om menneskelig ondskab og overlevelsesevne.
Anmeldelse: Lysninger. Mærkeligt nok ikke længere purunge Peter-Clement Woetmann skriver skønt og lettere kedsommeligt om hverdagens skønhed og lette kedsommelighed.
Anmeldelse: Ultramarin. Tine Høeg har skrevet en drilsk, spændende, morsom, komisk og kosmisk roman om det uforklarlige. Det er uforklarligt vellykket.
Mainstream. De store værker har ikke monopol på at åbne verden for os eller lære os empati, siger Richard Osman i en samtale om kritikere, kunstig intelligens og forskellen på bøger og litteratur.
Læsedød. Meget tyder på, at internettet, smartphonen og den kunstige intelligens tilsammen vil gøre en ende på bogens kulturhistoriske dominans. Så har litteraturen overhovedet en fremtid?
(Selv)udlevering. »Jeg må have en følelse af, at jeg fortæller noget, jeg ikke må. At jeg afslører en hemmelighed.« Iben Mondrup har skrevet en roman om Iben Mondrup.
Forfatterglimt. Hun er forelsket i Gandalf og bruger Frank Herberts Dune til at håndtere dronefrygten. Anne-Marie Vedsø Olesen svarer på 20 spørgsmål til forfatteren.
Bogdebat. I de mange krisers tidsalder bør vi tage ved lære af romantikken. Derfor er det uværdigt, at perioden er blevet slagtet i den nye litteraturkanon.
Anmeldelse: Sig til hvis jeg skal hjælpe. Maria Brus Pedersen sætter sin kæreste til at lave alt husarbejdet i en måned og dokumenterer resultatet. Men det er i beskrivelserne af hendes alkoholprægede opvækst, at pennen knitrer mest.
Nekrolog. Jørgen Leth (1937-2025) var den cooleste digter for de få, den mest originale filmskaber for lidt flere og den eneste rigtige cykel- og livskommentator for os allesammen.
AI. Da vi kun havde vores egen intelligens, tog det os år at oversætte litterære værker. Det var slidsomt, men undervejs gjorde vi os vigtige overvejelser.
Anmeldelse: 17. juni. Alex Schulmans seneste roman ligner umiddelbart en samfundskritik, men fortaber sig hurtigt i barndommens land. Ligesom alle hans andre bøger.
Stonehenge. Nogle gange må man blive uenig med historikerne, hvis man skal skrive en god historisk roman. Ken Follett fortæller om sine arbejdsmetoder.