(f. 1992) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun er forfatter til flere bøger og har en baggrund i forlagsverdenen. Skriver om teater og litteratur og moderne liv.
Anmeldelse: Døden i Venedig. Gammel lyst ruster ikke i den performative fortolkning af Døden i Venedig på Teater Republique. Der er billedsmukke sekvenser, en del genbrug fra instruktørens tidligere forestillinger, og så smager det også lidt af et kursus i improteater.
Anmeldelse: GRWM. DR-vært Helin Erdem spidder opmærksomhedsøkonomiens markedslogikker i sin scenedebutpå Aveny-T. Det er skarpt og energisk, men også lidt indadvendt.
Anmeldelse: Moby Dick. Det menneskelige overmod bliver stillet til skue i al sin ødelæggende kraft i iscenesættelsen af Moby Dick på Teater Republique. Alene på scenen skal skuespiller Mikkel Arndt forløse den encyklopædiske murstensroman – også det er overmodigt.
Anmeldelse: Fruen fra havet. Er ægte kærlighed at sætte den elskede fri? Husets Teater har forvandlet Ibsen-dramatik til et sjaskende vådt badekarsdrama.
Anmeldelse: Sat i verden. Thomas Korsgaard leverer som nyslået dramatiker en tekst, der er veloplagt og humoristisk. Men forestillingen bliver lidt for forglemmelig.
Anmeldelse: Prometheus. Syng os, gudinde, om vreden, der greb Nørrebro Teater! Prometheus gør den græske myte om ildens budbringer og menneskets skaber til en historie om verdens største fejltagelse: os. Det er overrumplende vredt, rodet og umuligt at tage øjnene fra.
Anmeldelse: Farvel til Panic Beach. Med brutal og sært menneskeelskende prosa opruller Sara Stridsberg en slægtshistorie, hvor smerten er stor, og undergangen er allestedsnærværende.
Anmeldelse: Kasimir og Karoline.Kærlighed overvinder alt undtagen arbejdsløshed. Teaterkollektivet Regimentet har skabt en feberdrømmende, oktoberfestlig og ungdomskåd skæbnenat – og cementerer eftertrykkeligt sin position som det mest interessante, der sker i dansk teater i disse år.
Anmeldelse: Vi dræber Stella. Hos østrigske Marlen Haushofer åbnes alle låger i det rædselskabinet, der er kernefamilien. Det er en velsignelse, at den 67 år gamle kortroman Vi dræber Stella nu findes på dansk.
Anmeldelse. I glimt demonstrerer opsætningen af Den politiske kandestøber på Odense Teater, at Ludvig Holbergs komedie stadig har noget værdifuldt at sige om populisme og folkestemninger, men tiden går mest med pølsefest og gakkede gangarter.
Etikette. Tredje og sidste del af serien om teatersalenes takt og tone handler om støj. Hvornår er karamelpapiret for larmende, hvornår kan man tillade sig at udveksle et ord med sin sidemand, og hvad gør vi pollenallergikere, når græsset blomstrer?
Desillusion. Modeugens fortyndede modeller er bare endnu et eksempel på, at 2010ernes spæde optimisme og forandringsvilje bliver vendt ryggen. Med god grund, måske.
Dekorum. Som optakt til den kommende teatersæson har Amalie Langballe sat sig for at finde ud af, hvad der er god takt og tone i landets teatersale. Andet afsnit handler om publikums påklædning – er vi blevet for afslappede i Danmark?
Stemmesluger. Algeriske Kamel Daoud modtog Frankrigs fornemste litteraturpris og skabte skandale. Den omstridte bog, Huri, er nådesløs i sin kritik af islam, men ingen litterær oplevelse.
Klappedyr. Som optakt til den kommende teatersæson har Amalie Langballe sat sig for at finde ud af, hvad der er god takt og tone i landets teatersale. Første afsnit handler om bifaldet – hvor lidt, hvor buhet, og hvor stående?
Gammelt nag. I anledning af tiåret for den norske ungdomsserie synes jeg, det ville klæde mine jævnaldrende at adressere det kollektive vanvid, der ramte dem.
Dyrekøbt. Den originale Jane Birkin-taske har været på auktion for tredje gang på 30 år. Sidst indbragte den en formue. Men er tasken – det ultimative statussymbol – blevet en accessory for de smagløse?
Skønhedskonkurrence. Min kæreste er smukkere end mig, og det har i tre år været kilde til et snigende mindreværd. Især fordi det er svært at sige højt.
Anmeldelse: Alle Idioter Dummer Sig. Tre mænds møde på tværs af tid fortæller overstadigt hjertegribende om, hvad det vil sige at elske og kneppe i skyggen af aidsepidemien.
Anmeldelse. Gerdas kamp for sin Kay i Snedronningen er et evigt aktuelt forsvar for de irrationelle følelser og det godtroende sind. Den vellykkede opsætning i Ulvedalene føles dog særligt timelig.
