Godformiddag.

Vi lever ikke i de sidste tider, men vi lever godt nok i mærkelige tider.

Når Venstres oldermand, Claus Hjort Frederiksen, brændende ønsker sig Liberal Alliances leder som blå statsministerkandidat. Når det liberale Danmarks unge prins, Alex Vanopslagh, ikke længere vil gå til valg på at afskaffe topskatten. Når landets socialdemokratiske dronning, Mette Frederiksen, pludselig siger sådan her: »Jeg har aldrig været glad for velfærdsstaten« … Det er en forvirrende tid at være borger, men en fantastisk tid at være journalist – så meget kaos at berette om. Og det gør vi så:

{embedded type="node/custom_code_html" id="70294"}

1. Magt modererer del 2

I gårsdagens nyhedsbrev var det Geert Wilders, som modererede sin EU- og islampolitik i et forsøg på at komme tættere på magten, i dag har vi så en dansk pendant på forsiden af Jyllands-Posten:

Liberal Alliance – det største blå parti i de seneste meningsmålinger – vil ikke længere spare ti procent på den offentlige sektor og bruge pengene på skattelettelser for 100 milliarder kroner. Nej, nu vil de … noget med fireårsplaner og »målsætninger over en 13-årige periode«, forklarer partileder Alex Vanopslagh, så man ikke helt forstår det. Til sidst når han dog frem til, at Liberal Alliance nu vil bruge cirka 50 milliarder på skattelettelser og halvere topskatten. Altså halv skade, kan man sige.

{embedded type="node/node_image" id="70292"}

Liberal Alliance har landsmøde på lørdag, og der vil altså være dækket op med fireårsplaner, excelark og 13-årsmålsætninger – det er sådan, man får fat i de unge, har jeg hørt.

De revolutionære liberalister farer nu med lempe, men 50 milliarder om året er immervæk stadig en del skattelettelser, må man sige.

»Omkring 30 milliarder kroner om året skal gå til at lette personskatterne fordelt på cirka 10 milliarder kroner til at halvere topskatten og 20 milliarder kroner til lettelser i bunden,« skriver Jyllands-Posten. Det skal blandt andet finansieres ved at fjerne (læs: fyre) 12.800 offentligt ansatte.

2. Kinachok del 2

Imens bliver Vestens ledere mere og mere bange for Kina, som nu igen er ved at oversvømme verdensmarkedet med billige og statsstøttede produkter: elbiler, solceller, mikrochip, vindmøller, stål.

Væksten i Kina er for lav for Xi Jinping – hele hans magt beror jo på konstant fremgang – men byggesektoren er forgældet, og det giver dårligt mening af bygge endnu flere metrostationer og højhuse, som ingen bruger. Det logiske ville være at satse på servicefag; at give almindelige kinesere mere købekraft og skabe en solid middelklasse, men det vil Xi Jinping ikke. Han har tværtimod slået hårdt med på services som it, finans og uddannelse. I stedet satser Kina benhårdt på industri. Giver statsstøtte og tvinger de statskontrollerede banker til at låne billigt til industriproduktion. Og er ved at skabe panik i Europa og USA.

USAs finansminister, Janet Yellen, er lige kommet hjem fra seks dage i Kina, som kun handlede om det her. Margrethe Vestager holdt i går en tale på Princeton University om Kina, og EU åbner lige nu konkurrencesager mod kinesiske elbiler, solceller og vindmøller, som vist har fået en masse statsstøtte. I weekenden tager den tyske kansler, Olaf Scholz, til Beijing med en masse CEOs.

{embedded type="node/node_image" id="70293"}

Vi husker, at det seneste Kinachok, som ramte Vesten i 00erne, fordi Kina kom med i WTO og pludselig kunne sælge billigt legetøj og fjernsyn og sneakers og alt muligt til Europa og USA, måske nok var godt for forbrugerne og for de store firmaer – men det dræbte også store dele af Vestens industri. USA alene mistede over to millioner industrijob, som var klumpet sammen i Rustbæltet. Det var en stor del af grunden til, at Donald Trump vandt svingstater som Wisconsin, Michigan og Pennsylvania i 2016.

Men det her handler ikke kun om fjernsyn og svingstater, det handler om, hvem der vinder kampen om fremtidens grønne økonomi. Om selvforsyning, jobs og geopolitisk magt. Skal Kina kunne underbyde og udkonkurrere vestlige firmaer, fordi de bruger kvasislaver i Xinjiang-provinsen til at behandle mineralerne i deres solpaneler? Helst ikke, vel.

Det blev vist lidt langt … vi iler videre til en let lille nyhed:

3. EU med numsen del 1

Det er nemlig også i dag, man kan se et Instagram-opslag fra influenceren Louise »Twerk Queen« Kjølsen, hvor den 36-årige feminist står på hænder i en lyserød heldragt og ryster sin store numse op ad Berlaymont-bygningen i Bruxelles, hvor EU-Kommissionen holder til.

»… så twerkede jeg på kommissionen, mødte Ursula von der Leyen og stillede hende spørgsmål på hendes kontor. nu takeaway i sengen #træt,« skrev hun.

Det var vist noget med, at hun var en del af en delegation af »talented young Danes«, der har en »passion« for Europa, som kommissionsformand von der Leyen selv skrev på Instagram efter besøget.

{embedded type="node/custom_code_html" id="70295"}

Det er selvfølgelig komplet uforståeligt – i sandhed mærkelige tider. Men det betyder i hvert fald, at valgkampen til EU-valget i juni nu officielt er i gang.

Og nå ja, så skal vi lige nævne det her citat fra Mette Frederiksens interview med Altinget i dag:

»Jeg har aldrig været glad for velfærdsstaten,« siger statsministeren. »Når det kommer til velfærd, tror jeg mere på samfundet end på staten.«

Det var alt for i dag. Nyd vores mærkelig verden, den er kaotisk, ja, men også historisk spændende og uforudsigelig. Jeg er tilbage igen i morgen.

Alt godt
Christian Bennike

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

Christian Bennike

Det er et vi, der læser