Indtil for nylig lignede hjemsendelsen af de danske skoleelever en ineffektiv medicin med betydelige bivirkninger. Da eleverne vendte tilbage til deres klasseværelser i starten af året, skete der ikke nogen eksplosion i smitten; til gengæld tydede meget på, at deres faglighed og trivsel havde taget skade undervejs. Studier fra første nedlukning i Holland havde for eksempel vist, at eleverne stort set ikke rykkede sig fagligt under hjemsendelsen, og særligt de mindst velstillede så ud til at være ramt.
Mange frygtede, at de lange perioder med fjernundervisning ville få alvorlige følger for de danske elever, især de mindste og svageste. Men de dystre forudsigelser holdt ikke stik, hvis man skal tro et nyt arbejdspapir, som ser på, hvordan nedlukningerne påvirkede de danske elevers faglige resultater.
»Der er altid usikkerheder forbundet med den her slags analyser, men vi kan alligevel rimeligt klart konkludere, at der ikke har været de store konsekvenser for elevernes læsefærdigheder, som nogle frygtede,« forklarer Jesper Fels Birkelund, der er postdoc ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og sammen med kollegaen Kristian Karlsson har lavet studiet, som er støttet af Spar Nord Fonden.
De har analyseret resultaterne fra den seneste nationale test i læsning i foråret 2021 og sammenlignet dem med udviklingen i årene før pandemien. De seneste prøver blev godt nok en smule forsinket, og eleverne kan derfor have nået at lære lidt mere end normalt. Det ændrer dog ifølge Jesper Fels Birkelund ikke på den overordnede konklusion:
»Vi kan godt nok se, at eleverne i 8. klasse har lært lidt mindre end forventet, men til gengæld har eleverne i 2. og 4. klasse udviklet sig noget hurtigere end forventeligt. Resultatet for 6.-klasserne er lidt mere mudret, men de ser i hvert fald ikke ud til at have udviklet sig langsommere i perioden.«
Sammenholder man resultaterne med Verdensbankens mål for, hvor meget elever forventes at rykke pr. uge, har de mindre elever fået et forspring på cirka 12 ugers læring i forhold til den forventede udvikling, mens 8.-klasserne ser ud til at være forsinket med syv uger i løbet af perioden, hvor de har modtaget hele 22 ugers fjernundervisning.
»Det er selvfølgelig ikke et ubetydeligt fald for 8.-klasserne, men slet ikke så negativt som de tidlige hollandske studier, der viste, at eleverne slet ikke havde lært noget under fjernundervisningen,« siger Jesper Fels Birkelund.
Gavnligt for de mindste
Resultaterne er endnu ikke fagfællebedømt, men står de til troende, trodser de mange af de gængse forestillinger: De fleste var enige om, at de små elever og dem fra dårligt stillede familier ville have det sværest. De ser imidlertid overordnet ud til at have klaret sig lige så godt som resten af eleverne:
»Det er overraskende, fordi mange var bange for, at de fagligt og socialt svageste ville blive hårdest ramt, fordi de ikke kunne regne med den samme hjælp derhjemme. De tidlige undersøgelser, hvor man eksempelvis så på forældrenes tidsforbrug, understøttede den bekymring, men vi kan bare ikke genfinde den i testresultaterne,« siger Jesper Fels Birkelund.
Studiet kan ikke direkte fortælle os, hvorfor elever og lærere i så høj grad er lykkedes med at holde kadencen under de ganske uvante arbejdsforhold. Det er svært at isolere effekten af fjernundervisningen fra alle de andre usædvanlige betingelser, men forskerne giver i en analyse af de test, som udvalgte skoler holdt efter første nedlukning, et fingerpeg om, hvor vi skal lede: De negative effekter for de ældste elever ser allerede ud til at dukke op efter den første korte nedlukning, mens de lidt større gevinster hos de mindste elever først kan ses efter anden nedlukning:
»En del studier fra andre lande fandt ret store negative effekter efter den første korte nedlukning i 2020, mens de få rapporter, der har set på de langsigtede effekter, ikke finder nogen forværring i resten af pandemien. Måske har chokket fra pandemiens begyndelse og den første nedlukning påvirket de ældste elevers indlæring, mens den negative effekt er forsvundet, da de vænnede sig til den nye måde at gå i skole på,« siger Jesper Fels Birkelund.
Der er også tegn på, at lærerne med tiden blev bedre til fjernundervisning, og når de mindre klasser ligefrem accelererer under pandemien, skyldes det måske, at de blev mødt af velkendte lærere, bedre plads og ekstra voksne i undervisningen, da de som de første fik lov at vende tilbage til skolerne.
Hjemmebanefordel
Det er ikke kun de intakte læsefærdigheder, der tyder på en hjemsendelse uden bivirkninger. Forskerne ser et lignende billede i matematik, og analyser fra Undervisningsministeriet viser også en forventet udvikling i elevernes resultater i engelsk og fysik/kemi. De skriftlige resultater kan dog ikke udelukke, at nedlukningen har bremset elevernes mundtlige, kreative eller sociale udvikling. Og hvad med børnenes trivsel?
Her er billedet heller ikke entydigt negativt, forklarer Simon Skovgaard Jensen, der er postdoc i pædagogisk sociologi ved DPU og en af forfatterne til et nyt studie, der sammenligner de nationale trivselsmålinger før og efter den første nedlukning:
»Vi finder ikke tegn på, at børnene er blevet mere ensomme under den første hjemsendelse, selvom det umiddelbart kunne se sådan ud, når eleverne i nogle af de tidlige undersøgelser svarede, at de savnede deres venner. Det gjorde de ganske givet, men det betyder ikke nødvendigvis, at de følte sig meget ensomme, og det er en vigtig skelnen,« siger Simon Skovgaard Jensen.
Faktisk er eleverne blevet mere tilbøjelige til at svare, at de godt kan lide at gå i skole under den første nedlukning, og det gælder særligt dem fra mindre velstillede familier:
»Det er lidt overraskende, og vi kan ikke med vores studie udelukke, at det bare skyldes, at de synes, det var hyggeligt at være hjemme, eller at de svarer sådan, fordi de savner deres normale skole. Men vi ser faktisk samme positive tendens under nedlukningen, når vi ser på deres svar om mere somatiske tegn på trivsel som hoved- og mavepine,« siger Simon Skovgaard Jensen.
Elevernes trivsel kan være ramt på måder, vi ikke har mål for, og samtidig har vi endnu ikke svar på, hvordan de havde det under den lange hjemsendelse i 2021. Men studierne minder os om, at virkeligheden ikke altid bekræfter vores pessimistiske forventninger:
»Pandemien var jo ukendt land, så jeg forstår godt, at man var bekymret. Man skal bare huske at kigge på de faktiske resultater bagefter og ikke hænge fast i det, man frygtede i udgangspunktet,« siger Jesper Fels Birkelund.
