Idedebat

Kammeraterne fra Kina

Kim Garval, cand.mag. C.N. Petersens Vej 45, 2000 Frederiksberg

I Weekendavisen #29 skiver professorerne Per Hedegård og Mogens Høgh Jensen om gevinsterne ved udveksling af forskningsresultater internationalt. De har ret vedrørende dette på en lang række forskningsområder, men at det også skulle gælde udveksling af en lang række forskningsresultater, som ender hos det kinesiske militær, er at drive forskningsfriheden for langt. Forskerne på Aalborg Universitet må meget gerne hæve sig over det spændende i laboratorierne og tænke international politik her og nu. Vi er meget dygtige på mange af disse felter her i Danmark, og hurra for det, men løber de spændende resultater direkte videre til miltære forskningsinstitutter i Kina, så må der trækkes i nødbremsen hos institutlederen og/eller universitetets direktion, hvis forskerne ikke selv kan håndtere dette.

Når de to professorer patetisk kalder deres indlæg for »kolleger fra Kina«, så mangler der åbenbart også en forståelse for, hvilken verden vi lever i i 2020! Kunne de to professorer måske forestille sig den situation, at statstrolde i Skt. Peterborg eller Beijing pludselig afbryder strømmen til Niels Bohr Institutet i bare én time for at vise, hvem der bestemmer! Det er den virkelighed, vi lever i i dag. Som uddannet forsker, om end kun i samfundsvidenskab, har jeg mange vidnesbyrd fra forskningspersoner i Danmark, der absolut ikke omtaler kinesiske forskere her til lands som »kolleger«. Samstemmende er det for mig dokumenteret, at »kollegerne« fra Kina holder kortene endog meget tæt til kroppen, når det gælder udveksling fra dem til os.

Vilde dyr på recept

Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection Danmark

Bjørne, løver, skældyr, jaguarer, tigre. Listen er lang og fuld af vilde dyr, der jages og indfanges fra naturen eller avles i fangenskab til et grusomt liv, blot for at få tappet deres galde eller blive kogt eller flænset levende, så deres kropsdele kan indgå som ingredienser i traditionel medicin. Samtidig er det denne håndtering af vilde dyr, som tilsyneladende har ført til den pandemi, som verdenssamfundet lige nu befinder sig midt i.

Det er derfor dybt uforståeligt, at verdenssundhedsorganisationen WHO, som beskrevet i Weekendavisen i sidste uge, har valgt at lade traditionel medicin indgå i deres opdaterede diagnosemanual.

Alene det faktum, at millioner af dyr lider på grotesk vis, burde være nok til, at man som moderne samfund ikke tillod medicin, der indeholder kropsdele fra vilde dyr, på en liste over behandlingsmuligheder i 2020. For eksempel lever tusindvis af bjørne på galdefabrikker, hvor de tilbringer hele deres liv i små bure med ekstreme smerter forårsaget af tapningen af deres galde fra et åbent hul i maven, der sjældent når at hele.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi ser igennem fingre med den groteske udnyttelse af dyr, som ligger til grund for, at der kan sælges præparater som bjørnegalde, tigerplaster, løvevin, jaguarpasta og meget, meget mere. Præparater, som reklamerer med at kunne kurere alt fra gigt, mavesmerter og kræft til at øge potensen eller din livskraft.

Hvis vi dykker ned i den nuværende pandemi, finder man et helt håbløst eksempel på behandling af sygdommen på de kinesiske myndigheders lister over behandlingsformer. COVID-19 menes at stamme fra en flagermus, der muligvis har smittet et skældyr, som så har bragt smitten videre til mennesker. Skællene fra skældyret er en populær ingrediens i traditionel medicin, hvor mere end 200.000 dyr hvert år indfanges fra naturen og er udsatte for en grotesk behandling, inden de må lade livet. Skællene sælges herefter som ingrediens i traditionel medicin. Stor dyremishandling og en trussel for skældyrets overlevelse i naturen. Samme skæbne lider et utal af andre dyrearter.

Jeg vil lade det være op til fagfolk at konkludere, hvorvidt virkningen af disse præparater har videnskabelig evidens, men faktum er, at der på nuværende tidspunkt findes urtebaserede produkter på markedet for traditionel medicin, der har samme effekt.

Det er ikke tilstrækkeligt, at der bliver lavet forbud mod handel med vilde dyr i for eksempel Kina og Vietnam, når man vælger at undtage brugen af vilde dyr i traditionel medicin. Derved er der stadig millioner af vilde dyr, som må lade livet for at indgå som ingrediens i traditionel medicin, og denne udnyttelse kan være med til at starte en ny pandemi.

Traditionel medicin er en milliardindustri, der menes at indbringe over 50 milliarder dollars årligt. Selvom brugen af vilde dyr blot er en lille del af denne industri, er det økonomiske incitament for at tillade det fortsat alt for stort.

Man kan kun håbe, at den nuværende pandemi, der har kostet verdensøkonomien langt over 50 milliarder dollars, har gjort, at verdens ledere har fået øjnene op for den dødsensfarlige brug af vilde dyr i traditionel medicin. Når verdens største økonomier mødes i november til topmøde for G20-landene, bør spørgsmålet om at få forbudt den globale handel med vilde dyr være et vigtigt dagsordenpunkt i forebyggelsen af fremtidige pandemier. Og hvis vi for alvor skal have minimeret risikoen for smitsomme sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker, skal der indføres et forbud, der ikke blot tæller nogle få lande, men som gælder over hele verden, og hvor der ikke er undtagelser fra reglen.

De vilde dyr har lidt længe nok på grund af menneskets grådighed. I 2020 kan vi simpelthen ikke tillade, at der på WHOs lister eller i Asien accepteres behandling med ingredienser fra vilde dyr. Det er uacceptabelt for dyrene, og det kan have fatale konsekvenser for folkesundheden.

Vilde dyr hører til i naturen. Det er på tide, at vi mennesker lader dem blive der.