Med sin nye roman, Efterklang, fortsætter norske Helga Flatland gennemlysningen af de moderne familieliv, som de udspiller sig i Norge netop nu. Denne gang handler det både om traditionens magt, om forholdet mellem storby og landdistrikt, om coronanedlukning, om sygdomsangst og om en affære mellem lærer og elev.

Helga Flatland debuterede med en overordentlig fin trilogi om den smerte, der rammer en hel lille by, da tre af dens sønner bliver soldater, rejser til Afghanistan og omkommer ved en vejsidebombe.