Online. Unge er trætte af at eksponere sig selv på sociale medier. Og af at se voksne gøre det samme.

Den zoologiske have

»Unge lever via sociale medier. De er konstant på, fordi de frygter at gå glip af noget, og fordi de har så markant et behov for at eksponere sig selv.«

Ovenstående antagelse om unge og deres onlineliv lever i bedste velgående. Som en virksomhed, der specialiserer sig i antropologiske studier af unges kultur, møder vi den igen og igen, når vi er i dialog med skoleledere, hr-chefer, uddannelseschefer, ja, sågar andre eksperter i ungdomskultur.

Der er bare et problem. Antagelsen er en fejlagtig fordom, som hører fortiden til. De unge er nemlig ved at være godt og grundigt trætte af at eksponere sig selv på sociale medier og iagttage os voksne eksponere os selv. Dette blev tydeligt for os i vores seneste feltstudier om unges onlineliv, som vi foretog i efteråret og vinteren 2020 sammen med 36 gymnasieelever. Mange af eleverne har vi fulgt i flere år og udvalgt til vores undersøgelse, fordi de er frontløbere, hvad angår brug af sociale medier.

At unges fascination over at eksponere sig selv på sociale medier er fortid, kommer blandt andet til udtryk i den måde, Victor, en af eleverne, lever sit digitale liv på. Victor har en udpræget interesse for sociologi og historie. Han har ikke selv været aktiv på Instagram og Facebook i de seneste to år, og Snapchat har han slettet. Victor har dog ikke helt sagt farvel til sociale medier, men han bruger dem udelukkende, »når han har brug for en tur i zoologisk have«. Blandt andet kigger han i ny og næ på sit Facebook-feed og undrer sig over den manglende dataetik hos mødre, der lægger billeder op af deres børn uden samtykke.

To tredjedele af deltagerne i vores feltstudier har, ligesom Victor, fortsat en profil på sociale medier. Men hvis vi ser isoleret på seks deltagende elever fra et københavnsk gymnasium, gør det sig gældende, at halvdelen har benyttet coronapandemien til helt at sige farvel til traditionelle sociale medier som Instagram, Facebook og Snapchat. De havde et stærkt ønske om at genvinde kontrollen over deres tid og opmærksomhed.

At unges fascination af sociale medier er fortid, betyder ikke, at de ikke er online. Vores undersøgelse viser ret tydeligt, at de bruger lige så mange timer som for et år siden på deres telefoner, nemlig cirka fire timer dagligt, men at de er blevet en kende mere velovervejede. Vi ser fortsat, at de i høj grad bruger sociale medier som underholdning, men en del af dem har i anledning af pandemien fundet fornyet værdi i digitale platforme, som de i høj grad bruger til uddannelse.

Det er som bekendt langtfra alle deltagerne, som siger farvel til Instagram. Men også dette sociale medie ser vi anvendt på en helt ny måde. Dette kommer blandt andet til udtryk hos Olina. Olina følger fashion og mad, men derudover er hun som noget nyt begyndt at bruge Instagram til at uddanne sig i og udøve aktivistisk feminisme.

I et årti har mange af os eksperter i ungdomskultur koblet unges dårlige mentale trivsel sammen med deres online forbrug. Det er præcis et årti siden, at vi, sammen med blandt andet Red Barnet, argumenterede for, at digital dannelse burde på skoleskemaet. Der skete som bekendt ikke noget dengang, og vi kan kun gisne om, hvilke negative konsekvenser politikernes sløvsind har haft.

Nu tyder meget på, at de unge selv er gået forrest og efterhånden er ved at skabe deres egne konstruktive måder at bruge sociale medier på. Det paradoksale er, at dette sker i selvsamme år, som teknologiforståelse langt om længe er kommet på skoleskemaet i folkeskolerne. I kølvandet på samtalerne med deltagerne i vores undersøgelse kan vi dog stille spørgsmålet om, hvem der skal fungere som lærere. Er det de progressive unge, som går i zoologisk have på Facebook, eller er det alle dyrene, der stolt og uden samtykke viser vores små børn frem?

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk

Læs også Weekendavisens andre debatindlæg fra denne uge