Leder. Forsvarets Efterretningstjeneste burde bruge al energi på at beskytte Danmark. Men den er forvandlet til en styrelse, der skal beskytte regeringstoppen. De aktuelle begivenheder i tjenesten bør få seriøse konsekvenser for regeringen.

Stats­væmmeligheder

DE har i Forsvarets Efterretningstjeneste en chef ved navn Svend Larsen. Først fuldmægtig og kontorchef i Justitsministeriet, så statsadvokat og chef for den Nationale Operative Stab, politidirektør og nu leder af den hemmelige tjeneste på Kastellet. I denne uge har Larsen og hans kollega i PET haft samtaler med en række medier herunder Weekendavisen. Det skete, efter at fire FE- og PET-medarbejdere ugen før blev anholdt og sigtet efter paragraf 109 om videregivelse af oplysninger om statens sikkerhed. Det drejer sig om de store læk fra FE de senere år, sagde Svend Larsen – herunder efterretningssamarbejdet med USA. Loven om statshemmeligheder gælder også medierne, sagde han: »Det ville være mærkeligt, hvis man gik efter (FE-)medarbejdere, men ikke journalister«, der offentliggør hemmelighederne: »Og vi vurderer, at journalister har fået eller er ved at få (sådanne) oplysninger.« Han har det indtryk, sagde han, at »der er en konkurrence mellem medierne om at skrive mest om sagerne«. Overtrædelse af paragraf 109 kan give 12 års fængsel.

SKANDALØSE er disse henvendelser virkelig. Men det mest alvorlige er konteksten. Svend Larsen blev FE-chef, efter at hans forgænger, Lars Findsen, sammen med fire andre ansatte sidste år blev hjemsendt efter beskyldninger om ulovlige aflytninger i en tjeneste, der var blevet en stat i staten. Weekendavisen kunne fortælle, at sagens kerne er det årelange efterretningssamarbejde med USA. Og mandag i denne uge, en halv time efter Weekendavisens samtale med Svend Larsen, blev de hjemsendte medarbejdere fuldkommen renset i undersøgelseskommissionen. De har altså intet gjort galt.

FORHOLD i efterretningstjenesten ligger med rette hen i det dunkle, ligesom dens operationer og samarbejde. Medier skal være varsomme med historier, der kan skade landets sikkerhed eller udsætte borgere for fare. Men denne affære handler om noget andet: I løbet af få dage blev fire medarbejdere først anholdt og under stort drama sigtet for at udlevere tophemmelige oplysninger. To af dem blev varetægtsfængslet i 11 dage. Dernæst blev fem medarbejdere renset for alle anklager om ulovligheder. Og medierne blev advaret mod at beskrive, hvad det hele grundlæggende handler om.

PASSER medierne deres arbejde, vil de naturligvis fortælle om det efterretningssamarbejde, som regeringen har kuldkastet med paniske og uigennemtænkte handlinger, som Hans Mortensen gør det på forsiden af avisen. De vil også fortælle om de to andre læk i efterretningstjenesten – sikkerhedsvurderingen af syrienkrigernes børn og behandlingen af Ahmed Samsam, den danske agent, der er fængslet i Spanien. Det er så åbenlyst i offentlighedens interesse.

SØRGELIGT er det, at forsvarsministerens fremfærd – som må antages at være præget af statsministeren og departementschef Barbara Bertelsen – nu svækker landets efterretningsarbejde. Og det i en tid, hvor der burde være fuld opmærksomhed, særligt på Ruslands aggressive fremfærd. Det er – for at sige det lidt folkeligt – helt vildt, at det sker. Og det er stærkt bekymrende, at det passer så tydeligt ind i et velkendt mønster.

I FE har de nu en chef, der bruger stor energi på at betjene systemet opad. FE er forvandlet til en styrelse, der synes at bruge stadig mere tid på ministerbetjening og på at beskytte regeringstoppen: FE-chefen gik i efteråret ind i debatten om forløbet op til det kaotiske exit fra Afghanistan. Dernæst blev tjenesten brugt til at dække regeringen i de mystiske bestræbelser på at genskabe sms’er fra minksagen. Og nu sendes begge efterretningstjenester ud for at skræmme medierne fra at skrive tilbundsgående om den aktuelle sag.

MØNSTERET træder stadig tydeligere frem: Statsministeren og departementschefen mener, at embedsapparatets vigtigste opgave er at beskytte regeringen. Når en sag brænder på, reagerer de med bål og brand, panisk og ofte uigennemtænkt. Når der skal ryddes op, lader de sagerne inficere og svække hele systemet. Og systemet – det er i dette tilfælde den efterretningstjeneste, der skal tage sig af landets sikkerhed. Det skal ikke holdes hemmeligt.