DET er trist, men det kom ikke som en overraskelse, at man nu lukker skolerne – igen. Velkommen tilbage til sumpen! Til dødssyg digital undervisning, der følges under dynen, dage, hvor børnene aldrig kommer ud af nattøjet, elever, som får skåret den fysiske forbindelse til deres venner. Herregud, vil regeringen utvivlsomt sige: Det er jo kun nogle dage. Eleverne skal tilbage i starten af januar. Ja, det skal de, som det hedder, »som udgangspunkt«. Da eleverne sidst blev sendt hjem på »tidlig juleferie«, som statsministeren igen udtrykker det, varede nedlukningen frem til påske for de store elever.
ER det da ikke nødvendigt at stoppe smittespredningen? Jo, men til forskel fra den første nedlukning ved vi nu, hvad skolelukninger betyder. Flere internationale undersøgelser viser, at »smitten i skoler har spillet en begrænset rolle i udviklingen af epidemien – hvis man vel at mærke overholder retningslinjerne for forebyggelse af smitte«, som Sundhedsstyrelsen selv har skrevet det. I Sverige, hvor skolerne forblev åbne, var smitten blandt børn den samme som i lande med lukkede skoler.
UFORSVARLIGT er det ikke at handle i en situation, hvor omikronvarianten breder sig. Børn og unge smittes hurtigt nu, de bliver ikke særlig syge selv, men børnene risikerer at sende smitten videre til deres bedsteforældre. De ældre skal naturligvis beskyttes bedst muligt, og det bliver de med vaccinationer. Ønsker de ikke det, må det være folks eget ansvar at holde afstand til deres skolesøgende familiemedlemmer i en periode. Det er helt urimeligt at lukke alle skolerne ned, fordi nogle ikke vil lade sig vaccinere.
AT lukke skolerne helt som et af de allerførste tiltag er hovedløst. Anbefalingen kommer fra Epidemikommissionen, men det er uklart, om Sundhedsstyrelsen står bag, ligesom det er uklart, om sundhedsmyndighederne nogensinde mente, at skolerne skulle lukkes ned i det omfang, det er sket i Danmark.
LUKKE skolerne gør politikerne, fordi det er et stærkt greb, der begrænser fysisk kontakt hurtigt. I stedet burde de udvide ordninger, hvor skolerne indfører restriktioner alt efter den lokale smitte. Sådanne ordninger har de fleste sammenlignelige lande fastholdt gennem epidemien. Der kunne man ikke drømme om totale nedlukninger. Sådan skulle man også tro, det var herhjemme. Som Sundhedsstyrelsen selv har sagt det: »De smitteforebyggende tiltag på skolerne ser ud til at virke.«
SKOLER og efterskoler skal nu lukke ned nogle dage før juleferien. Hvis smitten ikke rigtig aftager, vil det kræve en større beslutning at genåbne skolerne, som man ikke har tiltro til, at regeringen vil træffe. Regeringen har under epidemien prioriteret snart sagt alt andet højere end skoleelever. Med denne nedlukning viser man, at det ikke har ændret sig. Det er forstemmende, og det er meget skuffende, at støttepartierne følger med. Særligt SF og Radikale har ellers talt meget om, at børnenes trivsel og skolegang er afgørende for dem. Man må håbe, at der denne gang vil brede sig et seriøst pres for at sikre åbne skoler fremover.
Find frem, læs eller genlæs Weekendavisens tidligere ledere i oversigten her.
