Sprog. Regeringen vil ikke længere udsende lektorer, der siden 1937 har styrket kendskabet til dansk i udlandet. En fejl, hvis man ønsker at føre »værdibaseret udenrigspolitik«, mener en tidligere udenrigsminister.

Farvel til dansk soft power

SANKT PETERSBORG – »Kan I huske danske statsministre fra 1970erne? Hvem kom efter Jens Otto Krag? Hvem var Mogens Glistrup?«

Der bliver lagt hårdt ud under docent Elena Gurovas undervisning for fjerdeårs danskstuderende i hjertet af Sankt Petersborg. Her lærer unge russere om Danmark med udgangspunkt i Sigurds Danmarkshistorie, et tv-program, der egentlig er produceret til danske børn, men faktisk også kan give et glimrende overblik for voksne udlændinge.

Sidste gang så det lille hold studerende Sigurd Barretts fortælling om 70erne, som de nu bliver udspurgt om, inden de skal videre til 80erne. Det gælder om at forstå og oversætte, hurtigt og præcist, også fagord og metaforer.

Således er det for eksempel ikke nok at vide, hvad en vindmøllepark er. Man skal også kende det tilsvarende russiske udtryk.

Hvordan oversætter man egentlig »ellert«, når nu russerne ikke har en lignende elbil? Hvad med Poul Schlüters berømte Kartoffelkur? Skal man forklare det i brede vendinger eller gå ind i detaljerne med den økonomiske pakke fra 1986?

Og hvad med »historiens vingesus«, som Sigurd Barrett taler om? Jo, man kan da i hvert fald mærke det her i lokalet, der i begyndelsen af 1700-tallet var en del af zar Peter 2.s slot. Institut for Skandinavisk og Nederlandsk Filologi ved Sankt Petersborgs Statsuniversitet ligger ved Neva-floden, tæt på andre ikoniske bygninger som Kunstkammeret og Videnskabsakademiet på den ene side samt Kunstakademiet og Mensjikov-slottet på den anden.

Her har man undervist i dansk i næsten 75 år. Siden 1994 med hjælp fra skiftende såkaldte sendelektorer fra Danmark, som er udsendt af det danske uddannelses- og forskningsministerium.

»Det var et kulturchok for mig at møde vores danske lektor, Torben Heuer, da jeg selv var førstesemesters studerende på universitetet i 1995,« fortæller den nu 43-årige docent Elena Gurova.

Naturligvis på flydende dansk.

»Vi var jo vant til at have respekt for autoriteterne, men så kom Torben med sin harmonika og begyndte at spille for os. Vi sang Kim Larsen-sange, og det var så hyggeligt og anderledes demokratisk,« erindrer Gurova sit første rigtige møde med dansk kultur.

I GODT 25 ÅR har Elena Gurova først som studerende og siden som lærerkollega arbejdet sammen med danske sendelektorer, som hun kalder for en uvurderlig gevinst for det russiske universitet:

»En ting er at se en video eller en film. Men det er noget helt andet at møde et menneske, som man kan tale og udveksle erfaringer med. En dansk lektor kan jo svare på alle mulige spørgsmål fra vores studerende,« forklarer Gurova.

»Vi russiske undervisere er jo trods alt ikke vokset op i Danmark, så der er nogle ting, vi ikke kan svare på. Dansk er heller ikke mit modersmål, så det kan ske, at jeg laver fejl i forholdsord eller artikler – det gør en dansk lektor ikke. Og så har mine kollegaer og jeg også mulighed for at bede den danske lektor om hjælp, hvis der er nogle ting, vi er usikre på, når vi oversætter dansk litteratur til russisk.«

Det gør de tit. For tiden er Elena Gurova i gang med Janne Tellers ungdomsroman Intet. Tidligere introducerede hun russiske læsere til blandt andre Klaus Rifbjerg og Benny Andersen. Imens har Gurovas kollega Elena Krasnova blandt meget andet oversat så godt som alle bøger af Peter Høeg.

Desuden har flere danske forfattere selv lagt vejen forbi Sankt Petersborgs Statsuniversitet under lektoratsordningen, der giver mulighed for besøg af netop forfattere og gæsteundervisere på udenlandske universiteter. Ordningen kan også bruges til indkøb af danske bøger samt til at medfinansiere studieture til Danmark.

»Det er rigtig sørgeligt, hvis vi mister alt det, så danskstudiet bliver handicappet,« siger Elena Gurova, der henviser til Socialdemokratiets plan om at skrotte samarbejdet:

»Lektoratsordningen udfases frem mod 2027 ved udløb af samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter og ved naturlig afgang,« står der i regeringens aktuelle finanslovsforslag.

Ifølge de vedlagte beregninger koster ordningen cirka 8,9 millioner kroner om året. Midlerne bliver især brugt på løn og løntilskud til ikke færre end 26 danske sendelektorer i 19 lande fra USA i vest til Kina i øst.

DE KNAP ni millioner kroner, som ordningen koster, bliver imidlertid mere end tjent hjem, mener Bo Helldén, der er dansk sendelektor ved Uniwersytet Gdanski:

»Alene her i Polen kommer der cirka 25-30 nye studerende ud om året, og størstedelen af dem går altså direkte ud og arbejder i nogle af de 500 danske firmaer i Polen,« fortæller Helldén.

I knap ti år har han været ansat som dansk sendelektor i Kina og Polen og har i den forbindelse oplevet »det kulturelle udbytte, som Danmark får« ved at være til stede i udlandet:

»De højtuddannede specialister oversætter dansk litteratur og bidrager i det hele taget til kulturformidling. Af de studerende, som jeg senest havde i Beijing, var der for eksempel to, som gik direkte ind i det kinesiske diplomati. Det er jo en fordel at have kinesiske diplomater, der forstår vores sprog og kultur, frem for at der kun er diplomater, som ikke aner en snus om Danmark,« siger sendelektoren.

»Alle vores nordiske og baltiske naboer har lignende ordninger. Både Sverige, Norge, Island, Finland, Litauen, Letland og Estland anser det for vigtigt, og det er faktisk kun den danske regering, der pludselig mener, at det ikke længere er vigtigt,« påpeger Helldén.

Han får opbakning fra en tidligere sendelektor, Per Stig Møller, der som bekendt også er tidligere dansk udenrigsminister. I midten af 1970erne var Per Stig Møller udsendt til Université Paris-Sorbonne i Frankrig:

»De franske studerende melder sig først og fremmest til skandinavisk. Det vil sige, at hvis Danmark ikke har en lektor dernede, så er der ikke mange, der vil gå til dansk, for de vil i stedet gå til svensk og norsk.«

En dansk sendelektor har ifølge Per Stig Møller »en meget betydningsfuld kulturpolitisk post«:

»Dels har man en vigtig plads i det franske undervisningssystem, hvor mine studerende var så gode, at vi faktisk kunne arbejde med ret svær lyrik som for eksempel Sophus Claussens 'Atomernes oprør'. Dels arbejder man sammen med kulturattacheen fra ambassaden med at skrive artikler i den franske presse med mere og ligeledes med Danmarkshuset på Champs-Élysées. Når der er udstillinger på Danmarkshuset, sørger den danske lektor for, at de studerende kommer til dem,« fortæller Per Stig Møller.

»Hvis man vil føre værdibaseret udenrigspolitik (som den socialdemokratiske udenrigsminister, Jeppe Kofod, ofte taler om, red.), så er det måske en god idé at konsolidere danske værdier i udlandet. Og denne ordning er en meget, meget billig måde at gøre det på og samtidig sørge for, at der er danske kulturelle brohoveder rundtomkring i verden,« fortsætter den tidligere udenrigsminister.

»Kendskabet til dansk sprog og litteratur samt den kulturelle påvirkning er jo en del af soft power. Danmark har mere soft power end hard power, og det er altså ikke særlig smart at fjerne dansk soft power,« fastslår Per Stig Møller.

»Det er meget kortsigtet. Er der egentlig nogen partier, der tager det op, eller sover de alle sammen?«

PÅ CHRISTIANSBORG er de vågne, viser Weekendavisens opringninger til en række uddannelses- og forskningsordførere.

»Vi støtter fastholdelse af lektoratsordningen,« forsikrer De Konservatives Britt Bager, som bliver suppleret af kollegaerne fra de største oppositionspartier.

»Vi mener, at man her får rigtig, rigtig meget kulturformidling og formidling omkring Danmark for beskedne midler,« siger Ulla Tørnæs fra Venstre.

Hos Dansk Folkeparti siger Jens Henrik Thulesen Dahl, at »det er en skammelig besparelse af en ordning, vi snart har haft i 100 år«.

Det er ikke kun oppositionen, der er imod at skrotte lektoratsordningen. Regeringens støttepartier er lige så kritiske:

»Jeg har faktisk allerede rejst det over for uddannelses- og forskningsministeren,« fortæller Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

»Vi har det som et af vores krav til finanslovsforhandlingerne, at vi gerne vil bevare ordningen, og for at være helt ærlig synes jeg, at det ville være fuldstændig åndssvagt at droppe den, fordi det er – når man ser på det samlede billede – virkelig få penge, som giver os så meget tilbage.«

SFs Astrid Carøe er enig:

»Ordningen fungerer superfint og er rigtig god til at skabe international fokus og forskningssamarbejde. Derfor har vi den med i vores finanslovsforslag.«

Ligeledes er det De Radikales »input til finansloven, at det her skal vi have rettet op på«, siger partiets ansvarlige ordfører, Katrine Robsøe:

»Det er en ret billig måde at sikre udbredelse af og kendskab til dansk sprog, kultur og samfundsforhold.«

Et klart tværpolitisk flertal vil altså bevare lektoratsordningen, og regeringen kan komme under pres, hvis den fortsat vil holde fast i sit forslag om at droppe den. Eller hvis den vil tage konsekvensen af statsministerens tale til Det Udenrigspolitiske Selskabs 75-års jubilæum for et par uger siden.

»Svaret (på alverdens udfordringer, red.) er ikke mindre internationalt engagement og samarbejde,« sagde Mette Frederiksen.

»Men mere. Mere og bedre.«