Forsvundet. Hver tredje bachelorstuderende dropper ud af STEM-fagene på universiteterne. Det høje frafald er kritisk for især de private virksomheder.

Talentspildets pris

Manglen på arbejdskraft er som bekendt rykket højt op på dagsordenen i disse dage, men særligt når det gælder de mest specialiserede medarbejdere med kompetencer inden for det teknisk-naturvidenskabelige område, sukker de private arbejdsgivere over det sparsomme udbud. Manglen på universitetsuddannede med STEM-kvalifikationer har ganske enkelt aldrig været et større problem for erhvervslivet end nu.

Trods spæde fremskridt i de senere år er de unges lyst til at vælge fag inden for STEM (Science, Technology, Engineering and Mathematics) stadig langtfra nok til at dække virksomhedernes behov for eksempelvis ingeniører, dataloger og fysikere. Men det er ikke det eneste graverende problem. En bemærkelsesværdigt stor del af de studerende dropper ud af universiteternes uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.

Det påfaldende og kritisk høje frafald på STEM-uddannelserne bliver dokumenteret i en ny analyse fra Dansk Industri (DI). Alene i det første år på bachelorforløbet springer 23 procent af de studerende fra. I mennesketal svarer det til, at mere end 8.400 studerende, som påbegyndte en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse mellem 2015 og 2019, stemplede ud kort tid efter studiestarten.

På de øvrige uddannelser er frafaldet i snit mere beskedent, nemlig 19 procent. Til sammenligning forlader blot otte procent af de unge på sundhedsvidenskab studierne i løbet af det første år, mens det gælder 17 procent af de studerende på samfundsvidenskab. Humaniora er det eneste hovedområde, hvor frafaldet første år er højere end på teknisk videnskab og naturvidenskab. Set med erhvervslivets øjne er den side af sagen dog mindre presserende: Humanisterne er ikke den mest eftertragtede vare for de private virksomheder.

Skal man tro analysen fra DI, kniber det specielt for nogle af STEM-bacheloruddannelserne at fastholde de studerende. På Aarhus Universitet (AU) er det således næsten halvdelen af de unge, der falder fra studierne elektroteknologi og nanoscience i løbet af det første år, mens det samme gælder den nye uddannelse i datalogi-økonomi på Københavns Universitet (KU).

STEM-fagenes generelle vanskeligheder med at fastholde de studerende er nu ikke begrænset til blot at omfatte det første år på studiet. Gør man status tre år efter studiestart, er 35 procent af de studerende på STEM-fagene droppet ud. På de øvrige universitetsuddannelser er i snit 29 procent af de unge stoppet i utide.

Det hjælper jo ikke

Det hører med, at universiteterne i de senere år har fået større fokus på at nedbringe frafaldet. Derfor er der siden 2014 sket et fald i andelen af unge, som springer fra studierne. STEM-fagene har dog haft lidt mindre succes med at fastholde de studerende end de øvrige uddannelser som helhed. For eksempel har DTU, Danmarks største ingeniøruddannelsessted, som det eneste universitet ikke formået at nedbringe frafaldet.

Ifølge underdirektør Mette Fjord Sørensen fra DI er det kun et lille plaster på såret, at optaget på STEM-bacheloruddannelserne i alt er øget med knap 500 studerende siden 2016, eftersom frafaldet er så højt.

»En ting er, at vi får dem ind ad døren. Men det hjælper jo ikke, når mere end en tredjedel forsvinder igen. Så får vi aldrig den arbejdskraft, vi har brug for som samfund. Vi spilder talent og mange penge, når vi ikke kan fastholde dem. Er det, fordi de studerende ikke er dygtige nok? Er det, fordi uddannelsen ikke var, som de troede? Eller er det, fordi undervisningen ikke er særlig inspirerende? Det må vi have svar på,« siger Mette Fjord Sørensen.

Bekymringen deles af Dansk Erhverv.

»Det er naturligvis problematisk, når frafaldet er så stort inden for det område, hvor manglen på medarbejdere er allerstørst. Men løsningen er ikke at sænke barren for det faglige niveau på uddannelserne. Vi har brug for specialiseret arbejdskraft og ikke for nogle, der lige akkurat har sneget sig over barren,« siger uddannelses- og forskningspolitisk chef Mads Eriksen.

For letkøbt

Det store frafald på STEM-uddannelserne skyldes nu tilsyneladende i høj grad, at de unge oplever dem som fagligt sværere end andre studier. I en større undersøgelse, baseret på svar fra næsten 4.000 frafaldne studerende, har Uddannelses- og Forskningsministeriet tidligere påvist, at det teknisk-naturvidenskabelige område skiller sig ud fra de andre hovedområder. Blandt dem, som var droppet ud af en STEM-uddannelse på universitetet, tvivlede to ud af tre på, at de havde evnerne til at studere på det niveau, som uddannelsen krævede. Samme store bekymring for sværhedsgraden havde frafaldne på andre studier ikke.

Matematik er den væsentligste fælles komponent på STEM-fagene, og spørgsmålet er, om gymnasierne giver de unge tilstrækkeligt med matematiske færdigheder til at klare sig på de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser.

»Vi kunne da helt klart godt tænke os, at de havde bedre matematiske kompetencer. Men vi får jo nu engang de studerende, som gymnasiet producerer, og så må vi møde dem, der hvor de er,« siger prodekan Grete Bertelsen fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU.

Dekan Kristian Pedersen fra Natural Sciences på AU er enig:

»Frafaldet er blevet mindre, selvom det stadig er for stort, og det skal vi blive bedre til at forebygge. Men det er simpelthen for letkøbt at sige, at frafaldet bare skyldes, at de unge ikke længere lærer noget i gymnasiet. Vi må bestræbe os på at tilpasse det faglige startniveau efter, hvad de unge kommer med af forudsætninger fra gymnasiet, og så få dem bragt op til det højeste niveau i løbet af uddannelsen,« siger Kristian Pedersen.

At mange unge dropper ud fra STEM-fagene, er i øvrigt ikke blot en ulempe for de private virksomheder, der efterspørger arbejdskraften. Ifølge beregninger fra DI giver det også omkostninger for de offentlige finanser. De 23 procent, som falder fra det første studieår, har således kostet staten næsten 200 millioner kroner i udgifter til taxametertilskud og SU.