I professionel sport har vinderen ret. Taberen lytter ingen til. Det kan synes afstumpet, men det er sådan, det er.
Tirsdag aften spillede det danske herrelandshold sig et mulehår fra deltagelse ved næste års fodbold-VM i Qatar. Kasper Hjulmands mandskab har vundet samtlige kvalifikationskampe – senest 2-0 over Skotland, 1-0 over Færøerne og 5-0 over Israel – uden at slippe et mål ind.
Det er en historisk bedrift, og netop derfor bør Dansk Boldspil-Union (DBU) benytte den fornemme platform til at sætte foden ned og som det første nationalforbund erklære, at man ikke rejser til Qatar på grund af landets vedvarende krænkelser af basale menneskerrettigheder.
Spil blot kvalifikationsturneringen til ende. Der resterer fire kampe, men lad så meldingen falde kort efter den tiende og sidste kamp i Glasgow 15. november.
Ingen ved, hvad sanktionerne for en boykot vil være. Bøde? Pointstraf? Udelukkelse fra kommende kvalifikationsturneringer? Moralsk stillingtagen er desværre aldrig gratis.
Det er et halvt år siden, vi i denne sektion kickstartede den danske debat om VM i Qatar med kommentaren »Sportsvask ved 45º«. Dengang argumenterede vi for, at tiden var inde til at trække en streg i sandet.
En anledning var The Guardians afsløring af, at 6.750 migrantarbejdere havde mistet livet siden 2010, ifølge menneskerettighedsorganisationen FairSquare Projects »en betragtelig del« i forbindelse med byggeriet af stadioner og anden infrastruktur til VM.
Dengang kaldte DBU vores opråb for et »korstog, der paradoksalt nok virker lige så fanatisk som styret i visse arabiske lande«.
Siden har DBU sammen med de øvrige nordiske forbund skrevet tre åbne breve til verdensforbundet FIFA, hvor man høfligt stiller krav om et øget pres på Qatar.
Hver gang med opfordring til »kritisk dialog« og hver gang uden antydning af konsekvens, hvis ikke FIFA får Qatar til at makke ret. Det sidste naturligvis, fordi også DBU udmærket ved, at FIFA er ligeglade med nogle hundrede tusinde arbejderes tilværelse, så længe VM bliver en indbringende fest.
»Jeg er sikker på, at VM i Qatar bliver den bedste turnering nogensinde,« sagde FIFA-præsident Gianni Infantino i maj på samme kongres, hvor de nordiske fodboldforbund fremsatte deres kritik af forholdene i Qatar.
Efterfølgende lød DBUs formand, Jesper Møller, som en elev, der havde fortrudt efter overlærerens irettesættelse:
»Der er en strid om de faktuelle oplysninger, og det er det, han forsøger at sige til os. Det gjorde han også for to uger siden, hvor han sagde, at det er utrolig vigtigt, at vi ikke griber ethvert halmstrå,« sagde Møller til DR.
Halmstrå?! Prøv med en kongeeg. Der er nu 14 måneder til VM i Qatar, og det skorter ikke på fuldfede beviser. For nylig bragte Amnesty en rystende rapport om, hvordan Doha-regimet undlader at undersøge årsagen til tusindvis af dødsfald blandt landets migrantarbejdere. Amnesty vurderer, at dødstallet blandt de fortrinsvis asiatiske gæster er 15.000.
»Qatar forsømmer sin forpligtelse til at overholde retten til liv,« sagde Amnestys Annette Stubkjær til Altinget.
DBUs svar? Mere kritisk dialog, naturligvis, i fællesskab med vore nordiske venner. Et partnerskab, der dog slog revner med en noget overraskende svensk udmelding mandag. Her lød det, at Sveriges landshold vil drage til Qatar på et luksuriøst træningsophold i januar!
Landstræner Janne Andersson nåede akkurat at rose de sportslige forhold i landet, før forbundet onsdag og efter massiv kritik fra blandt andet den svenske divisionsforening endte med at aflyse turen. Svenska Fotbollförbundet var ellers på træningslejr i Qatar i både 2018 og 2019.
Det samme var DBU i 2014 og 2015. Her indlogerede man danske ungdomslandshold på sportsakademiet Aspire med alt betalt af sheiken. Det var dengang, formand Møller – foreholdt dilemmaet i det betalte ophold – i Jyllands-Posten indrømmede, at »det gør vi os egentlig ikke overvejelser om«.
Daværende formand for Spillerforeningen, Mads Øland, og Play the Games Jens Sejer Andersen var mere skeptiske:
»DBU er i en taknemmelighedsgæld til lederne i Qatar,« vurderede Øland.
»Næste gang der sættes spørgsmålstegn ved Qatars rolle som vært for VM i fodbold, vil landet da se sig omkring og tænke: Hvor har vi vores venner?« mente Sejer Andersen.
En dansk boykot vil sende chokbølger gennem fodboldverdenen. Migrantarbejderne er døde, og slutrunden vil finde sted i Qatar. Men DBU – ikke spillerne, ikke Christiansborg – kan stadig nå at træffe den eneste rigtige beslutning og dermed stille sig på den rette side af historien.
Find frem, læs eller genlæs Weekendavisens tidligere kommentarer i oversigten her.
