Cirka 50 bønner skal man bruge til én kop kaffe. Bærrene gror på stejle bjergskråninger og plukkes stadig med hænderne, for ingen maskiner kan klare opgaven. Derefter skal bærrene kværnes, skallen smides væk, bønnerne bevares, fermenteres, tørres og ristes. Det er et stort arbejde, der skal til, for at mennesker over hele kloden kan opretholde deres forbrug af den sorte drik.
Kaffens popularitet kan undre, for den er i bund og grund en underskudsforretning. For menneskelig fysik og for naturen. Produktionen er slidsom for kroppen, og drikker vi en kop mokka for at få ny energi, kan vi ikke sove og har derfor brug for endnu mere kaffe for at holde os vågne. Kaffe skaber en ond cirkel, og klimaforandringer truer nu fremtidens produktion af kaffebær på stadig varmere bjergskråninger. Hvordan endte vi der?
En ny bog af den amerikanske videnskabsjournalist Michael Pollan indeholder et bud på en forklaring: Menneskeheden er blevet forført af koffeinens indvirkning på vores hjerner.
This Is Your Mind on Plants er en biologisk og historisk gennemgang af, hvordan naturens stoffer har påvirket den menneskelige bevidsthed – og dermed samfundsudviklingen gennem århundreder. Pollan er anerkendt som videnskabsjournalist med fokus på fødevarer, men i sine seneste bøger har han kastet sig over nogle af de substanser, der påvirker bevidstheden. I 2019 udkom på dansk Din foranderlige bevidsthed, hvor han beskrev de psykedeliske stoffers terapeutiske potentiale, og med sin seneste bog er han blevet på det psykoaktive spor.
Med udgangspunkt i de tre naturstoffer opium, koffein og meskalin forsøger han at forklare, hvordan planter påvirker den menneskelige hjerne. Vores tanker, søvnmønstre og endda hele kulturer og samfund. Og det mest gennemgribende eksempel på de effekter står koffein for. Pollans påstand er, at det stof, de fleste mennesker indtager hver eneste dag, har været med til at skabe en ond cirkel af kapitalisme og sundhedskrise. Og hans belæg begynder med et studie af bier.
Arbejdsbiens svaghed
Koffein er et våben. Godt nok indtager vi mennesker rundt regnet to milliarder kopper kaffe hver eneste dag, men i naturen er koffein et farligt stof. Også selvom der er opstået en videnskabelig konsensus om at frikende koffein for at være årsag til alt fra kræft til hjertesygdomme hos mennesker. Koffein er snarere med til at forebygge en række livsstilssygdomme, viser nyere forskning. Men et stofs giftighed afhænger som bekendt af dosis.
I naturen har koffein til hensigt at beskytte de planter, der indeholder stoffet, ved at gøre skade på de insekter, der forsøger at spise dem. 1,3,7-trimetylxantin, koffeinens systematiske navn, har en bitter smag, og så blokerer det en receptor i det centrale nervesystem, så den ikke kan aktiveres med den effekt af hypnose og træthed, den normalt er i stand til at påvirke hjernen med. I høje doser er den effekt dødelig for insekter, og det er sådan, biologer traditionelt har opfattet koffein; som en forsvarsmekanisme. Det er bare ikke hele sandheden.
I 2013 bragte tidsskriftet Science et studie, der i stedet tegnede et billede af koffein som et lokkemiddel. Entomologen Geraldine Wright lavede et forsøg, hvor hun fodrede bier med sukkervand og koffein. I 1990erne havde tyske forskere opdaget, at koffein kan være en del af planters nektar, men den britiske Wright manglede en forklaring på hvorfor. Derfor gav hun bier forskellige koncentrationer af koffein, og det viste sig, at bierne foretrak sukkervand med koffein frem for rent sukkervand.
Siden har flere studier vist samme tendens i en større skala. Et studie publiceret i Current Biology i 2015 viste, at koffein øger planters vækstbetingelser ved at få bier til at vælge dem frem for planter uden koffein – også selvom bierne derved samler mindre nektar. Forsøg viste nemlig, at fire gange så mange bier besøger planter med nektar, der indeholder koffein, i forhold til planter uden. Forskerne skrev, at »koffein får bier til at overestimere kvaliteten af deres indsamling«, og at insekternes »suboptimale strategier« havde tendens til at »reducere produktionen af honning«.
Opfattelsen af koffein blev dermed vendt på hovedet. Frem for at være et våben til afskrækning blev stoffet brugt til at tiltrække og forføre. Og som forskerne konkluderede; så gør det »forholdet mellem bestøver og plante mindre mutualistisk og mere udnyttende«.
Giver den beskrivelse af en relation nogle oplagte associationer? Det mener Michael Pollan, og i This Is Your Mind on Plants fletter han menneskets forhold til koffein ind i en historisk kontekst. Fra opdagelsen af kaffe i Etiopien og frem til udviklingen af kaffepauser og en katalysator for et effektivt, kapitalistisk samfund.
Rationalets drug
Kaffeplantens psykoaktive egenskaber blev efter sigende opdaget af en fårehyrde i Etiopien omkring år 850. Hyrden så sine får spise nogle røde bær fra en plante, og han undrede sig over, hvorfor de efterfølgende ikke sov hele natten. Siden har koffeinrusen spredt sig som en kø til den lokale mokkapusher en kold mandag morgen. Eller som en ingrediens i cola, energidrik – ja, endda som tilsætning i sæbeproduktet Shower Shock. Hvordan kom det dertil?
I første omgang nåede kaffen fra Afrika og til de arabiske lande, og i 1629 opstod de første kaffehuse i Venedig. Kaffebarer, især forbeholdt mænd, spredte sig til hele Europa, og snart sad Isaac Newton og debatterede fysik og matematik med Edmond Halley over en kop kaffe på The Grecian i London. Siden har koffein været forbundet med et boost af intelligens og effektivitet. Selvom det efterhånden er en påstand, der er blevet tilføjet visse nuancer. Faster, not smarter, lød det i titlen på et studie af koffein, publiceret i Psychopharmacology i 2012. Andre undersøgelser har vist, at stoffet øger menneskers fysiske og mentale evner, men effekten er hovedsageligt målt på vanlige forbrugere, og den gælder især, når forsøgspersonerne er trætte.
Kognitive psykologer taler om to typer af bevidsthed: spotlys og lanterne. Især børn udviser lanterne-bevidsthed, hvor opmærksomheden bliver bredt ud i et større felt, mens koffein har tendens til at øge spotlys-tendensen; at fiksere opmærksomheden på det samme emne. På den måde har koffein bidraget til samfundsudviklingen, hævder Pollan. Til udviklingen af videnskaber, som et redskab til meditation for zenbuddhister og endda til opfindelsen af et system som kapitalisme. I løbet af 1700- og 1800-tallet blev koffein til rationalets drug.
»En hjælp til fabrikseffektivitet,« sagde forskeren Charles W. Trigg om kaffe i 1920erne, men det var først i 1950erne, at termen »kaffepause« blev en del af arbejdspladsen. Uden at nogen rigtig forstod prisen for det øgede forbrug: søvn.
I This Is Your Mind on Plants diskuterer Michael Pollan, om koffein har været en fordel eller ulempe for menneskeheden, og han kommer ikke med nogen endelig konklusion. De søvnforskere, han taler med, er dog ikke i tvivl: Koffein frarøver os sund hvile. Drikker man en kop kaffe klokken 12 middag, er der stadig en fjerdedel af koffeinen tilbage i kroppen, hvis man går i seng ved midnat. Selvom vi sover længe, sover vi ikke godt, fordi effekten holder os ude af den sunde, dybe søvn. Koffein koster altså flere kræfter at indtage, end den giver: den onde koffeincirkel.
This Is Your Mind on Plants udkom på engelsk 6. juli 2021 på forlaget Penguin Random House.
