Leder. Sagerne om Khader befinder sig i den gråzone mellem magt og moral, hvor mange MeToo-sager befinder sig. Men advokatundersøgelsen viser, at der er svagheder i den måde, processen og domfældelsen er foregået på.

Sagen Khader

NASER Khader er hovedpersonen i den hidtil mest opsigtsvækkende sag om seksuelle krænkelser herhjemme. Weekendavisen bringer i denne uge en artikel om den advokatundersøgelse, der var De Konservatives anledning til at erklære Khader uønsket som partimedlem. Det gør vi, selvom de kvinder, der har udtalt sig, har gjort det som en del af partiets whistleblowerordning og med løfte om fuld anonymitet. Den anonymitet respekterer vi selvfølgelig, men vi beskriver undersøgelsen og det endda i detaljer, der er uvant for Weekendavisen. Det er der to væsentlige grunde til.

KHADERS eksklusion kom – ifølge Pape Poulsen – som en uundgåelig konsekvens af advokatundersøgelsens afdækning af anklager mod Khader, særligt tre nye sager. Det er i offentlighedens interesse at kende årsagen til en beslutning med så store konsekvenser. Det er den første begrundelse for at afdække undersøgelsen. Den anden er, at advokatundersøgelser er blevet en udbredt metode til at afdække anklager om seksuelle krænkelser. At De Konservative har sat advokater til at udføre undersøgelsen, giver indtryk af juridisk proces og retssikkerhed, men det kan ikke efterprøves, idet hele processen foregår anonymt og bag lukkede døre. Undersøgelsen forbliver mørklagt, også efter at Søren Pape har afsagt sin dom, og kun de involverede kender baggrunden. Undersøgelsen illuderer rigtig retssag med vidner, afhøringer og gennemgang af beviser, men uden offentlig adgang til og kontrol med processen. Det er væsentligt at kaste lys på det omsiggribende retlige fænomen, som advokatundersøgelserne er.

DOM over Naser Khader fældes ikke i undersøgelsen, der er foretaget af advokatfirmaet Plesner. Der drages heller ingen konklusioner om sagernes alvor. Der gennemgås en række sager, hvor kvinder beskriver deres møde med Khader, som har fundet sted over en årrække. I den mest alvorlige og allerede kendte anklage bruger Khader ifølge kvinden fysisk tvang, hvilket Khader helt afviser. Khaders advokat rejser tvivl om hendes beretning, men det undersøges aldrig, om denne tvivl er troværdig eller berettiget. Også i andre af sagerne er det svært at gennemskue, hvad der faktisk er sket, ligesom flere af kvinderne ser ud til at have håbet på et mere romantisk møde end det, de oplevede med Khader. Særligt de tre nye sager, som ifølge Søren Pape Poulsen var afgørende for eksklusionen af Khader, efterlader netop det indtryk: Khader har udnyttet deres interesse i ham. Han har opført sig ubehageligt, uempatisk og – som kvinderne har oplevet det – grænseoverskridende og krænkende med dårlige manerer og uden hensyn til dem, der har opsøgt ham. Skulle man forsøge sig med en overordnet konklusion, er advokatundersøgelsens budskab ret entydigt: Khader har hyppigt opført sig som et rigtig dumt svin.

HANDLER sagerne om overgreb og krænkelser, der ville føre til dom i byretten? Nej. Men de tegner tilsammen et billede af en opførsel, som man ikke kan fortænke De Konservative i at reagere på. At Khader i forvejen var belastet af at have truet moddebattører i offentligheden på deres levebrød, gjorde ikke sagen bedre for ham. Det er alene partiets afgørelse, om man vil have en sådan repræsentant siddende, og det er særdeles positivt, at mandlige toppolitikere ikke længere kan opføre sig hensyns- og grænseløst. Frank Jensen, Morten Østergaard og Naser Khader er fældet af grænseoverskridende opførsel og manglende evne til at forstå, hvad de i deres position kan udsætte andre mennesker for. Khader anfører, at kvinderne er kommet frivilligt til ham, hvilket ingen af dem anfægter. Politik handler i dén grad om karakter, troværdighed og tillid, og det er derfor ikke så mærkeligt, at der er et særligt fokus på politikere i MeToo-debatten. Sagerne om Khader befinder sig i den gråzone mellem magt og moral, hvor mange MeToo-sager befinder sig. Men advokatundersøgelsen viser også, at der er åbenlyse svagheder i den måde, processen og domfældelsen er foregået på.

OM De Konservatives motiv kan man sige, at det entydigt handler om partiet selv. Undersøgelsen er foranstaltet for at beskytte partiet selv mod at blive hvirvlet ind i skandalerne. Hensynet til sagens parter fremstår mere tåget. I stedet for at gå seriøst ind i sammenhængen mellem den angivelige forbrydelse og meget håndfaste straf holder partiet en mørklagt advokatundersøgelse op foran sig. Undersøgelsen foregiver, at tingene er foregået juridisk korrekt, men det hele er blandet sammen i en pærevælling: Man har bedt advokater om at tage imod anklager om oplevede krænkelser, der i sagens natur ikke er en klar juridisk kategori. Ingen ved, hvad kriterierne har været for at tage de enkelte sager, deres dokumentation eller såkaldte vidner med i undersøgelsen. Det er helt åbenlyst, at nogle af sagerne slet ikke burde stå i en gennemgang af seksuelle krænkelser, mens advokaterne i andre sager lader væsentlig tvivl stå åbent hen. Det efterlader både flere af kvinderne og Khader i et mærkværdigt retssikkerhedsmæssigt ingenmandsland.

MORAL og omskiftelige kriterier for magtrelationer er et helt nyt område for stadig flere advokatundersøgelser. Normalt bruges sådanne til at undersøge et kompleks, hvor advokaterne skal påvise, om der er grundlag for at rejse en sag. Efter finanskrisen gjaldt det krakkede bankers bestyrelser. Advokater har undersøgt SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat. Andre advokater skal granske legaliteten i minkaflivningerne. Og det var advokater, der konkluderede, at der er juridisk grundlag for at rejse rigsretssag mod Inger Støjberg. Det giver god mening. Advokater er skolet i at undersøge, om handlinger er ansvarspådragende og strafbare. Sådan er det ikke i de fleste MeToo-sager. Her har advokaterne ingen særlige kompetencer. Undersøgelsen kunne lige så godt have været lavet af Kvinfo, journalister eller Konservatives egen hr-afdeling. Det sidste havde været mere troværdigt, når partiet alligevel ikke vil fortælle om processen.

OG alligevel bruges advokatundersøgelserne hyppigt – også af andre store institutioner, herunder TV 2 og DR. Man ved ikke, hvem advokaterne egentlig repræsenterer, eller hvad undersøgelsernes kriterier er. Man foregiver, at der er tale om en uvildig undersøgelse, selvom det er en sandhed med store modifikationer. Og ingen ved, hvordan advokaterne efterfølgende rådgiver deres opdragsgivere, selvom man må antage, at der finder en rådgivning sted. Det har blot ikke meget med jura at gøre. Det hele er højst uklart eller hemmeligt. Men hvad gør man så?

MAGT, moral og seksuelle relationer er med MeToo forandret. Der er tale om et tiltrængt opgør med en næsten ritualiseret forestilling om mænd, kvinder, magt og sex, normer har flyttet sig med lynets hast. Det er kun et enkelt år siden, Sofie Linde gav denne gamle, trætte forestilling et velrettet cirkelspark. Der er tale om en revolution, som alle, både politikere, institutioner og borgere, prøver at følge med i. For nogle år siden ville et parti som De Konservative have dysset anklagerne om Khader ned. Den slags ubehagelige tilfælde, hvor unge kvinder lades i stikken, har MeToo til overflod kastet lys på. På den måde viser sagen Khader både de positive og problematiske sider af MeToo: Magtmisbrug kommer oftere frem i lyset, og forholdet mellem magt og overgreb bliver defineret bredere. Naser Khader kan ikke undskylde sig med, at han ikke var kvindernes arbejdsgiver og derfor ikke havde magt til at kunne afskedige dem; som politiker med magt og indflydelse har han et større ansvar for at opføre sig ordentligt. Men sagen viser også, hvor problematisk en sådan proces kan være. Ikke blot orkestrerer man en slags retssag bag lukkede døre. De institutioner, der bruger advokatundersøgelserne i MeToo-sager, fralægger sig ansvaret for processen og slipper for besværet med at forklare forholdet mellem skyld og straf. På længere sigt er det ikke i nogens interesse at lade en så problematisk retsnorm bide sig fast.

Find frem, læs eller genlæs Weekendavisens tidligere ledere i oversigten her.