I en tid, hvor deltavarianten spreder sig ud over alle beboede kontinenter med hæsblæsende hast, er der godt nyt: Nye vacciner, som er skræddersyet til den pludseligt opståede globale trussel, er på vej.
Amerikanske Pfizer har sammen med sin tyske samarbejdspartner BioNTech meddelt, at de er i fuld gang med at udvikle en ny generation af vacciner.
Medicinalgiganterne har deres interesse rettet mod de »pigge«, som virus bruger til at skaffe sig adgang til menneskeorganismens celler, og som findes i muteret form i deltavarianten og andre nye varianter.
Vacciner virker ved at lære kroppens immunforsvar at genkende og bekæmpe en virus. Det gør vaccinerne fra Pfizer – og konkurrenten Moderna – ved hjælp af mRNA-molekyler. Molekylerne fungerer som »budbringere« med besked til cellerne om at producere en kopi af det såkaldte spike-protein, som befinder sig på overfladen af coronavirussen, og dermed udløse en respons fra kroppens immunforsvar, som går i gang med at danne antistoffer.
»Virksomhederne er fortsat på vagt og er i færd med at udvikle en opdateret version af Pfizer/BioNTechs vaccine mod covid-19, som er målrettet mod deltavariantens spike-protein. Den første gruppe mRNA er blevet fremstillet med henblik på test,« står der i en pressemeddelelse, som Pfizer og BioNTech udsendte i juli.
Men måske er der slet ikke brug for et generationsskifte endnu. Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra flere videnskabsfolk, som har fulgt kapløbet mellem virus og vaccine tæt. Meget tyder på, at det er bedre at satse på at give de vaccinerede en tredje dosis med deres eksisterende vaccine.
Nemme opdateringer
De seneste måneders erfaring med mRNA-vaccinerne har ifølge iagttagere demonstreret, at de udgør den måske mest lovende løsning på coronakrisen og for den sags skyld også andre lignende kriser, som måtte opstå i fremtiden.
mRNA har vist sig at være et fleksibelt værktøj, som også er blevet mobiliseret i bekæmpelse af for eksempel zikavirussen, som spreder sig gennem myggebid og i grelle tilfælde kan føre til uhyggelige fødselsdefekter.
»mRNA-vaccinerne har transformeret hele vaccineområdet,« fortæller Smita Iyer, en immunolog ved University of California, Davis. Hun fortsætter:
»Deres bedre evne til at fremprovokere en immunrespons og til at yde beskyttelse i forhold til andre vacciner betyder, at mRNA-vacciner er kommet for at blive. Det er en ekstra fordel ved mRNA-vaccineplatformen, at det er relativt enkelt at ændre eller opdatere dem med henblik på at tackle nye varianter.«
Indtil videre er forskerne dog langtfra overbeviste om, at det er nødvendigt at udrulle en ny generation af vacciner, hvad enten de er baseret på mRNA eller andre platforme, alene med henblik på at tackle deltavarianten.
Will Matchett, der er vaccineforsker ved University of Minnesota, peger på, at de eksisterende vacciner fortsat gør deres arbejde. To doser af Pfizer og BioNTechs vaccine yder ifølge en nylig undersøgelse 88 procents beskyttelse mod symptomatisk infektion af deltavarianten.
»Hvis beskyttelsen fra eksisterende vacciner er så høj, som data antyder, så vil det sandsynligvis fjerne rationalet for at indføre nye vacciner eller opdatere eksisterende vacciner,« siger han.
»Men det er naturligvis en god idé løbende at evaluere de eksisterende vacciners effektivitet og sammenligne dem med kliniske test af nye vaccinekandidater for at bestemme, om en ny vaccine specifikt for de nye varianter er nødvendig.«
Selvom der på det seneste tilsyneladende har været en stigning i antallet af smittede blandt folk, som allerede er vaccineret, bør man bide mærke i, at langt størsteparten af vaccinerede patienter, som ikke i forvejen lider af helbredsproblemer, kun får milde symptomer, fortæller David Martinez, en immunolog ved University of North Carolina at Chapel Hill.
»Det er først og fremmest blandt patienter med eksisterende problemer som forhøjet blodtryk, diabetes, hjertelidelser, overvægt og kræft, at smitte efter vaccine kan vise sig at være problematisk,« siger han.
Det tredje stik
I den aktuelle situation, og trods sandsynligheden for, at virkningen af to doser kan aftage over tid, kan det være tilstrækkeligt at give en tredje dosis af eksisterende vacciner. <, en ekspert i smitsomme sygdomme ved Rutgers New Jersey Medical School, har blikket rettet mod Israel, som er gået i gang med en tredje boostervaccine til alle over 60.
»Vi venter på data om, hvordan det påvirker smittetallene, og vi bliver forhåbentlig snart klogere. Hvis det viser sig at sænke smitteraten, mener jeg, at alle bør få et tredje stik, og det skal ikke nødvendigvis begrænses til særligt sårbare grupper,« siger han.
Ikke alle ser med fortrøstning på fremtiden. Lederen af USAs Centers for Disease Control and Prevention (CDC), Rochelle Walensky, malede i slutningen af juli situationen i dystre kulører, da hun talte om risikoen for nye, farlige mutationer.
»I betragtning af den mængde virus, som er i omløb her i landet lige nu især blandt ikkevaccinerede mennesker, er den største bekymring for os inden for sundhed og videnskab, at virus bliver en meget smitsom virus, som har potentialet til at undvige vores vacciner og deres evne til at beskytte os mod alvorlig sygdom og død,« sagde hun ved en pressekonference.
Så galt behøver det ikke at gå. Faktisk er et scenarie som beskrevet af CDC-lederen ifølge mange iagttagere direkte usandsynligt. Matchett fra University of Minnesota påpeger, at der endnu ikke har vist sig nogen variant, som ikke kan tackles af eksisterende vacciner.
»I betragtning af den fortsatte spredning og mutation af virus er det naturligvis muligt, at en ny variant kunne dukke op, som undviger den immunitet, eksisterende vacciner giver. Men hvis en sådan variant opstår, tror jeg kun, det er et spørgsmål om tid, før en ny vaccine bliver udviklet, der kan yde den nødvendige beskyttelse,« siger han.
Smita Iyer fra University of California, Davis, er enig og siger, at selvom covid-19 giver os et indblik i viral evolution på fast forward og godt kan efterlade det indtryk, at virus hele tiden er to skridt foran videnskaben, skal forskerne nok sørge for at holde trit med fremtidige varianter.
»Lige nu er udfordringen en anden. Mindre end 25 procent af klodens befolkning er blevet vaccineret mod covid-19 på grund af problemer med fordeling af vacciner og mangel på anerkendte vacciner til børn under 12. Det er det, som er det egentlige problem,« siger hun.
