Modbevist. Hver uge afliver vi forældet viden, kasserer populære antagelser og gennemgår nyheder fra forskningens verden.

Falsificeret

 

Sort eller hvid

Selvom det i mange situationer er en ulempe at tilhøre en minoritet, kan det også være forbundet med så store fordele, at hvide mennesker udgiver sig for at være noget andet. Et af de mere kendte eksempler er den amerikanske senator Elizabeth Warren, der i årevis påstod, at hun nedstammede fra to indianske stammer. I forbindelse med Warrens forsøg på at blive demokraternes præsidentkandidat måtte hun imidlertid trække påstanden tilbage, og i en tale undskyldte hun for den smerte, hun havde påført USAs oprindelige befolkning.

Sidste år måtte lektor Jessica Krug opsige sin stilling ved George Washington University efter en længere karriere i afroamerikanske studier. Det viste sig, at hun havde løjet om sin afrikanske baggrund og i virkeligheden var en hvid, jødisk kvinde fra Kansas City. En anden lærer på George Washington University var Hermán Gernán Carrillo, der underviste i litteratur og ofte skrev om sine oplevelser som cubansk indvandrer. Efter at han sidste år døde som følge af corona, afslørede familien, at hans virkelige navn var Herman Glenn Carroll, og at hans cubanske baggrund var ren fiktion.

Lige nu samler opmærksomheden sig om en forsker ved University of California i Riverside, Andrea Smith, der i årtier har hævdet, at hun nedstammer fra Cherokee-indianerne, selvom hendes familie oplyser, at de alle er indvandrere fra England og Skandinavien. Med sin påståede indianske baggrund har hun skabt sig en lang akademisk karriere inden for indfødte amerikanske studier, hvor hun har udgivet og redigeret flere bøger, ligesom hun er blevet nomineret til Nobels Fredspris. I sidste uge udsendte Duke University Press en erklæring om, at de ikke længere ville udgive Andrea Smiths bøger og undskyldte for den skade, forlaget havde været med til at forvolde. Forlaget erklærede desuden, at de ville donere indtægterne fra hendes seneste to bøger til en fond, der støtter ikkehvide forfattere. jopp

The New York Times og Duke University Press, 25. maj

Beskytter ikke

Under coronapandemien har flere forskere proklameret, at D-vitamin har en beskyttende effekt mod virus. Evidensen for hypotesen er imidlertid tvivlsom, og nu når et nyt omfattende studie på området frem til samme konklusion. Et internationalt forskerhold under ledelse af canadiske McGill University har undersøgt, om personer, som er genetisk prædisponeret til at have et højt niveau af D-vitamin, er mindre tilbøjelige til at blive syge med covid-19 og desuden oplever et mildere sygdomsforløb end andre.

Holdet af blandt andre epidemiologer og biostatistikere har analyseret genetiske varianter fra 14.134 personer med covid-19 og 1.284.876 uden. De mange forsøgsdeltagere er hentet fra kohortestudier i 11 forskellige lande.

Forskerne finder ingen beviser for sammenhæng mellem genetiske varianter, der er forbundet med høje niveauer af D-vitamin, og følsomhed over for covid-19. Ej heller er der indikationer på, at høje prædisponerede niveauer af D-vitamin mindsker risikoen for svære indlæggelser eller sygdomsforløb.

Studiet har dog visse begrænsninger. Først og fremmest har forskerne ikke undersøgt personer med D-vitaminmangel. Det er derfor muligt, at folk, der er i stort underskud af D-vitamin, bliver mindre sårbare over for covid-19, hvis de får et vitamintilskud. Dertil kommer, at studiet kun tæller personer af europæisk herkomst. klo

PLOS Medicine, 1. juni

Business-mor

Moderskab og karriere i smuk forening: Som mumpreneur – iværksætter-mor kunne man kalde det – kan moderne kvinder få ligningen til at gå op og dyrke familieliv side om side med et spændende arbejdsliv. En mumpreneur er en kvindelig iværksætter, der typisk starter sin forretning i forlængelse af sin barsel og bliver selvstændig erhvervsdrivende netop med det udtrykte ønske at få mere tid med sine børn.

Iværksætter-moren er blevet set som et feministisk nybrud, en ny iværksætterrolle, der har gjort sig fri af klassiske maskuline normer, men er det nu også rigtigt?

Nej, siger et nyt studie fra Kent Business School, University of Kent, der består af kvalitative interviews med 21 britiske mumpreneurs. Iblandt dem er en makeupartist, en eventplanlægger og flere, der sælger mode på nettet. Forskerne argumenterer for, at mumpreneur-figuren bør opfattes som en slags hybrid, der balancerer det maskuline og feminine og nærmere understøtter end udfordrer maskuline iværksætter-idealer såsom at arbejde mange timer og have fokus på vækst. De interviewede kvinder giver nemlig udtryk for, at hvis man vil være en »rigtig« iværksætter, må man være dedikeret til sin forretning og arbejde hårdt, og iværksættermødre, der overgør det feminine, opfattes som lidt useriøse:

»Der er mange mødre, som laver noget håndarbejde, og de er måske ikke nødvendigvis damer med en lang uddannelse eller businessgrad, og de har ikke sans for forretning. Så designer de en lille pude eller syr noget,« siger interviewpersonen Shelley i studiet, der er bragt i International Small Business Journal. lfh

University of Kent, 2. juni