2020. Sonja Furu havde, ifølge en læser, to vildledende budskaber i sidste uges Weekendavis om forbløffende lav dødelighed og en stigning i mental sundhed under coronakrisen.

Efterkritik

Måske har vi aldrig haft det bedre. Det var en af overskrifterne i Weekendavisen den næstsidste dag i 2020. Sonja Furu skrev om pandemien i Danmark og lys i mørket. Der er to – vildledende – budskaber i artiklen. Det ene om »en forbløffende lav dødelighed«, det andet, at vi har fået det mentalt bedre under krisen. Det er udokumenteret at tale om en »forbløffende lav dødelighed«.

Tages der hensyn til ændringer i køns- og aldersfordeling, så har der på nær 2015 og 2018 været et jævnt fald i dødeligheden i de seneste ti år. Fra en indeksværdi på 1,16 i 2011 til 1,00 i 2020. Værdien er 1,01 i 2019. Så hvis 2020 har haft en bemærkelsesværdig lav dødelighed, så har også 2012, 2013, 2014, 2016, 2017 og 2019 været bemærkelsesværdige. Dødeligheden i 2020 blev som forventet.

Et år med lockdown, hjemmearbejde, fysisk afstand og håndsprit har resulteret i færre dødsfald i trafikken og færre dødsfald af smitsomme sygdomme. På trods af disse »udsatte« dødsfald, så endte 2020 med at blive et normalt år rent dødelighedsmæssigt, fordi der var 1.300 dødsfald med COVID-19.

Furu omtaler slet ikke forholdene omkring kræft og hjertesygdomme. I foråret var der cirka 33 procent færre danskere end forventet, der fik diagnosen kræft. Og der var et markant fald i antallet hjertepatienter. Det frygtes, at sygdommene er opdaget hos færre. Hverken kræft eller hjertesygdom holder pause under pandemien.

Furu argumenterer med udgangspunkt i en enkelt undersøgelse og et citat fra en af forfatterne: »Vi rykker tættere sammen med vores nærmeste, og det forbedrer vores mentale helbred.« Tror Furu, at musikere, piloter og personer fra restaurations- og rejsebranchen har fået det mentalt bedre? Og beboerne på plejehjem? Og de mange, der bor alene og er tvunget til at arbejde hjemme og bliver anbefalet ikke at være tæt på nogen? Har de fået det mentalt bedre?

Furu nævner studiet om ekstremt tidligt fødte som et andet eksempel på en positiv effekt af pandemien. »I Danmark og syv andre lande er der observeret en påfaldende sammenhæng mellem pandemien og et fald i antallet af alt for tidligt fødte.« Dette studie har været taget op af Detektor. Her udtalte en af forskerne bag studiet, at der slet ikke er belæg for at konkludere, at der er en sammenhæng mellem stress og længden på kvinders barsel. Et andet dansk studie kunne ikke påvise denne sammenhæng.

Danmark har klaret sig rigtig pænt gennem pandemien i 2020. Men Furus udvalgte betragtninger bidrager i ringe grad til lys i mørket.