Rådvild. Facebooks tilsynsråd har blåstemplet udelukkelsen af Trump, men forlanger, at Facebook snarest beslutter, om det skal være permanent eller tidsbegrænset. Uanset hvad vil det dog næppe lukke munden på ham.

For stor en mundfuld

Donald Trump har lanceret sit eget sociale medie. En lækkert produceret reklamevideo fortæller, at denne nye platform er en ledestjerne for ytringsfrihed, hvor man kan tale frit og sikkert.

Mediet hedder From the desk of Donald J. Trump, og ekspræsidenten er så småt begyndt at få gang i sine opdateringer. Det er Trump, som vi kender ham; både over for demokrater og partifæller. Han kalder Mitch McConnell for »clueless« – helt tabt for verden – og Mitt Romney for »stone cold loser« – en total taber. Og han insisterer fortsat på, at valgresultatet var fusk.

Indtil videre er den nye kanal dog ikke så social, at det gør noget. Det er kun Trump, der kan ytre sig. Han af alle ved, at åbner han først for kommentarer fra andre, vil han skulle fjerne ulovligt indhold, og det passer dårligt til hans profil. Han er kendt som manden, der ikke stikker noget under stolen.

Det nye medie viser imidlertid, at Facebooks forsøg på at lukke munden på Trump foreløbig har resulteret i, at han har fundet andre måder at ytre sig på. Endnu er det for tidligt at sige, om hans medie bliver en succes, og om Facebooks fortsatte bortvisning af Trump vil anspore ham til at skabe en helt ny medieinfrastruktur. Det må tiden vise os.

På samme måde må vi igen væbne os med tålmodighed, før Trumps fremtid på verdens største sociale medie står klart. Facebooks nye tilsynsråd synes også at være i tvivl om, hvad man skal stille op med Trump. Den dom, som rådet fældede i denne uge, var mildest talt tvetydig.

Faktisk skulle rådet med Helle Thorning-Schmidt i spidsen for en række akademikere, journalister og menneskerettighedseksperter bruge 60 A4-sider og 12.000 ord på at forklare, hvordan de mener, at Facebook bør håndtere netop Donald Trump efter, at den tidligere præsident blev smidt ud af det sociale medie 7. januar i år.

Læs også, hvorfor Donald Trump bør bydes tilbage på Facebook

Det skete som bekendt dagen efter de voldsomme scener fra optøjerne i Washington, hvor sindene var i oprør. Trump havde op til urolighederne brugt sine digitale kanaler til at dele påstande om valgsnyd og opfordre sine støtter til aldrig at give op. En kommentar 19. december på Facebook lød sådan her:

»Statistisk set umuligt at have tabt valget i 2020. Stor protest i D.C. 6. januar. Be there, will be wild!«

På det tidspunkt havde han henholdsvis 35 og 24 millioner følgere på de to medier, og flere endnu, der blev præsenteret for videoen.

Dagen efter stormen på Capitol lukkede Facebook ham ude begge steder.

Og i denne uge skulle rådet så afgøre, om Trump fortsat skal være afskåret fra at kunne bruge sin profil på Facebook og Instagram.

Tilsynsrådet er stiftet og finansieret af Facebook, men etableret som et uafhængigt organ uden incitamenter til at stryge sin velgører med hårene. Men det til trods er det stadig et privat foretagende. Det har dog fået kritikerne – herunder Angela Merkel – til at påpege, at det bør være lovgivere, der fastlægger reglerne for ytringsfrihed og ikke private teknologivirksomheder.

Rapportens kringlede argumentation

Efter offentliggørelsen af rapporten falder den bekymring dog bort. For konklusionerne i rapporten er så vævende og sproget så kancellistisk, at det slet ikke er muligt at udsondre nogen klare retningslinjer på baggrund af den.

Tilsynsrådet skriver, at det var rigtigt af Facebook at smide Trump af, fordi hans opdateringer opildnede til vold mod en demokratisk valgt forsamling. Men rådet skriver samtidig, at det ikke er godt nok, at straffen ikke udmåles; ekspræsidenten er smidt af på ubestemt tid.

Læs også Anders Emil Møllers interview med Helle Thorning-Schmidt om Facebooks Tilsynsråd.

I stedet for selv at tage stilling kritiserede rådet Facebook for ikke at have en klar politik på området. Der er ifølge rådet ikke styr på regler og procedurer, brugerne bliver forskelsbehandlet, og sidst, men ikke mindst burde Facebook selv have taget stilling til Trumps fremtid i stedet for at bede rådet om det.

Mange kommentatorer i amerikanske medier har derfor også kritiseret rådet for en alt for svag rapport. Men eksperterne har overvejende været begejstrede.

Juraprofessor og ekspert i ytringsfrihed Kate Klonick skrev på Twitter, som flere andre akademikere på feltet, at det var en yderst lovende melding fra tilsynsrådet i arbejdet med at skabe ansvarlighed.

»Jeg ved ikke, hvad Facebook ender med at beslutte, men jeg elsker elegancen ved det,« skriver hun med fagspecialistens begejstring for detaljerne i rapporten.

Men selvom rapporten er blottet for konkret handlingsanvisning, fremgår det samtidig, at rådet på det overordnede plan støtter eksklusionen af Trump.

Man er enige om, at Facebook skal suspendere statsledere og andre prominente brugeres profiler, hvis de gentagne gange deler budskaber, der er på kant med menneskerettighederne. Men om Trump må komme tilbage, vil de ikke beslutte. Det ansvar må Facebook selv som privat firma tage på sig.

Til gengæld opstiller rådet en række krav, som skal opfyldes, hvis Trump skal tilbage. Her kræver de blandt andet, at Facebook skal sikre sig, at Trump ikke længere udgyder påstande om valgfusk.

Rådet giver Facebook seks måneder til at finde en afgørelse. Trump kan altså være tilbage i morgen, om seks måneder eller aldrig, men det er igen Facebook og Mark Zuckerberg, der skal beslutte sig.

Trumps egen reaktion

Disse krav vil dog formodentlig betyde, at Trump selv endegyldigt dropper Facebook. Eller alternativt bevidst bryder kravene for at give den som martyr, når han næste gang bliver smidt af.

I denne uge skrev han på sit nye medie:

»Fusker-præsidentvalget i 2020 vil fra i dag og frem være kendt som Den Store Løgn!«

Allerede nu er det tydeligt, at republikanere agter at udnytte tilsynsrådets vage konklusioner til at godtgøre, at der finder en form for venstreorienteret kampagne sted fra de store teknologifirmaer. Som reaktion på tilsynsrådets rapport skrev senator Ted Cruz fra Texas på sin Twitter-konto, at den fortsatte udelukkelse af Trump var »skammelig«.

»Hvis big techs oligarker kan lukke munden på den tidligere præsident, hvad vil så forhindre dem i at lukke munden på dig?«

Han lyder som et ekko af Trump selv, der også satser på at fremstille sig selv som ytringsfrihedens fanebærer:

»Hvad Facebook, Twitter og Google har gjort, er en skamplet og ydmygelse af vores land. Ytringsfrihed er blevet taget fra præsidenten af USA, fordi den radikale vanvittige venstrefløj er bange for sandheden, men den vil komme frem uanset hvad, større og stærkere end nogensinde før. Folket i vores land vil ikke finde sig i det! Disse korrupte sociale medier skal betale en politisk pris og må aldrig nogensinde igen få lov at ødelægge og decimere vores valghandling,« skriver Trump på sit nye medie.

Så hvad skal Facebook og Mark Zuckerberg beslutte? Han er garanteret splittet. Trump er stadig en stor mundfuld. For når alt kommer til alt, er det for Zuckerberg ikke blot et spørgsmål om løgn og sandhed, ytringsfrihed, demokrati og pluralisme. Nej, for ham er det også et spørgsmål om penge.

Med til historien hører nemlig, at Facebook på mange måder skabte Trumps succes. Han brugte mange hundrede millioner dollar på annoncering i forbindelse med de to præsidentvalg, og Facebooks medarbejdere har velvilligt bistået ham med at bruge pengene mest effektivt.

Ifølge statistikken over mest kommenterede opslag på Facebook har Trump ligget fast i top 10 stort set hver dag i månederne op til præsidentvalget i november 2020 og videre frem til stormen på Capitol. Siden har der været stille. Indtil videre.

Prisen for Trump har været den journalistiske troværdighed. Klaus Wivel har skrevet om, hvordan det journalistiske fyrtårn, New York Times, har udviklet sig.