Spaltet godhed

NÅR det gælder kampen for den grønne omstilling, føres den ud fra en præmis om, at vores nuværende energiforbrug ødelægger den natur, alle er afhængige af. Skal biodiversiteten reddes, kræver det fundamentale ændringer i vores energiforbrug. Ingen fornuftige mennesker kan være i tvivl om den pointe; spørgsmålet er kun hvordan. I de seneste uger er der dukket sager op, der viser, at sikringen af dyreliv kan komme i karambolage med netop de energiformer, som miljøforkæmpere kloden rundt hylder. I disse dage har Berlingske beskrevet, hvordan en stor dansk, privatfinansieret havvindmøllepark, der skulle ligge mellem Sjælland og Lolland og skaffe 350.000 danskere grøn strøm fra midten af 2020erne, er i overhængende fare for at blive skrinlagt.

NATUREN er kommet i vejen i form af edderfugle, sortænder og gråstrubede lappedykkere, som holder til i og på det stykke hav, hvor vindmøllerne skal rejses. Den store park vil efter planen optage to procent af dette erklærede fuglebeskyttelsesområde, men det er nok til, at den er i fare for at blive kasseret. For regeringen må konsekvensen af denne sag være svimlende. Socialdemokratiet satser massivt på vindenergi, men man ved udmærket, at skønt danskere gerne hylder møllerne, er der dog færre, der ønsker at være naboer til dem. Derfor var det jo oplagt at placere dem på havet. Men her hersker edderfuglene.

OG det er ikke det eneste sammenstød mellem naturens og klimaets talsmænd for tiden. For små to uger siden beskrev Berlingske, hvordan Danmarks Naturfredningsforening, Enhedslisten og Konservative i København er imod opstillingen af et nyt solcelleanlæg. Det skal ligge på en forurenet industrigrund, som Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, ejer syd for Valbyparken. Offentligheden har ingen adgang, og grunden ligger ved siden af et rensningsanlæg.

KLIMAET ville få gavn af disse solceller, som ifølge HOFOR kunne give grøn strøm til cirka 1.850 husstande og fungere som et led i kommunens bestræbelser på at blive den første CO₂-neutrale hovedstad i verden. Men det må klares på anden vis, hvis det står til planens modstandere. Vi har brug for vild natur, lyder argumentet mod opstillingen af solcellerne. Utænkeligt er det slet ikke, at det synspunkt får støtte fra Københavns vælgere.

STØDER klima og natur sammen i disse sager, er det ofte klimaet, der må vige – selv når vindmøller står ude på havet og solceller på forurenet jord. Det kan virke paradoksalt, al den stund klimakampen netop handler om at bevare naturen. Men her er tale om en klassisk strid, ikke mellem to onder, men mellem to goder.

SAMMEN har natur- og klimafolk hyppigt kunnet nøjes med at agitere for det bedste uden at behøve skele til det mulige. Viljen til pragmatisme har aldrig kendetegnet de to fronter. Nu kalder virkeligheden. Sagerne om edderfuglene og industrigrunden viser, hvordan bagatelagtige krav kan vælte selv enorme projekter. De udgør prologen til stridigheder, der kun vil tage til som følge af det massive politiske pres for at styre Danmark væk fra fossile brændstoffer og dække landets vand- og landskab til med vindmøller og solceller.

Læs også, hvordan Amager Fælled igen er politisk dødsensfarligt land.

Find frem, læs eller genlæs Weekendavisens tidligere ledere i oversigten her.