For nogle måneder siden kunne man i det amerikanske online-madmagasin Grub Street læse om en mystisk mangel på en bestemt slags pasta, som havde bredt sig over hele USA. Det drejede sig om bucatini. Den lange, spaghettiagtige pasta med et tyndt luftrør i midten, som i min barndom blev kaldt for makaroni.

Bucatini har en historie, som strækker sig tilbage i tågerne til dengang, Syditalien blev regeret af det spanske kongehus, og af hvem der ellers slog sig for brystet. Middelalderens pastamagere havde efter sigende et hyr med at tørre deres produkter på en effektiv måde. Men ved at forsyne pastasnorene med et lille ventilationsrør løste pastamagerne ikke bare et teknisk problem. De skabte også en ny slags pasta, som i kraft af hulheden gav den en bedre evne til at optage sovsen.