De fleste danskere har prøvet at vandre fugtige gennem Randers Regnskovs store kupler, kørt i Landrover mellem giraffer og næsehorn i Ree Park eller set pandabjørne lege i det store pandaanlæg i København Zoo.
Hvert år strømmer godt 700 millioner mennesker gennem verdens mange zoologiske haver og akvarier, svarende til godt ti procent af verdens befolkning. I de senere år har flere af disse dyreparker bidraget med store beløb fra deres indtjening til naturbevarelse og rehabilitering af truede dyrearter i det fri.
Hvert år bidrager de zoologiske haver og akvarier, som er medlem af organisationen World Association of Zoos and Aquariums (WAZA), med gennemsnitligt 2,4 milliarder kroner til forskellige naturbevarelsesprogrammer, hvilket gør dem til den tredjestørste bidragyder efter organisationer som WWF og The Nature Conservancy. Så hvordan sikrer man, at de zoologiske haver fortsat er en god forretning?
Det har et nyt samarbejdsstudie mellem organisationen Species360, det irske universitet Trinity College Dublin og Syddansk Universitet undersøgt. Deres resultater er netop publiceret i det anerkendte naturvidenskabelige tidsskrift Nature Communications under den mundrette titel »A system wide approach to managing zoo collections for visitor attendance and conservation in the wild«. Ved at se på data fra 458 zoologiske haver verden over viser studiet, hvordan der er en direkte sammenhæng mellem, hvilke dyr der er i parkerne, antallet af besøgende, og de penge, som bruges til naturbevarelse og fredningsprogrammer. Selv kalder artiklen sig en guide til zoologiske havers indretning og udvalg af dyr.
»Med studiet vil vi ikke ændre på det, de fleste zoologiske haver allerede gør. Vi vil blot bidrage med viden om, hvordan de kan påvirke antallet af besøgende og derved støtten til naturbevarelse bredt set,« fortæller medforfatter til artiklen og forsker på Biologisk Institut ved Syddansk Universitet, Dalia Amor Conde.
Conde og hendes kolleger har fundet frem til, at store pattedyr som løver, næsehorn, tigre, elefanter, pandaer og bjørne i særlig grad tiltrækker gæster.
Samtidig peger studiet på, at det kan være en dyr forretning, da store dyr kræver større anlæg, stiller højere krav til indretning og skal have mere føde. Det oplever mange zoologiske haver, at de hverken har pladsen eller økonomien til.
»Her peger studiet på et interessant alternativ. Vi fandt ud af, at en stor diversitet og spredning af forskellige og unikke mindre arter også kan tiltrække mange gæster. Det kan være mindre dyr som krokodiller, slanger, skildpadder og særlige typer fugle. Begge modeller kan virke. Samtidig fandt vi ud af, at har du, som nogle zoologiske haver har, mange ens arter eller kun små dyr, så kan det omvendt resultere i færre besøgende,« forklarer Conde.
Læs også om den bizarre relation mellem udenrigspolitik og eksotiske dyr: »Dyrenes kolde krig«
Ved København Zoo hilser videnskabelig direktør Bengt Holst studiet velkomment. Han genkender også billedet af, at store pattedyr tiltrækker mange besøgende. Selv oplever København Zoo mellem 1,2 og 1,5 millioner betalende gæster hvert år, hvor en del af billetindtægterne går til naturbevarelse og forskning, som efter Holsts mening er det endelige formål med zoologiske haver.
»Det er egentlig meget naturligt, at store pattedyr tiltrækker gæster. Hvis du beder folk om at nævne dyr fra zoologisk have, så vil de typisk nævne giraffer, elefanter, løver, tigre, leoparder og næsehorn. Først længere nede på listen kommer så krokodiller, slanger og fugle,« fortæller Holst.
»Det er de store dyr, folk kender fra børnebøger og fjernsynet. På et tidspunkt kommer de så i zoologisk have for at se dem, og så kan vi også fortælle de mere anonyme dyrs spændende historier. Det er godt at have den slags trækplastre i Zoologisk Have, for jo flere gæster, der kommer ind, jo flere penge kan vi som selvejende institution så bruge på naturbevarelse.«
Dalia Condes forskningsprojekt viser også, at et større fokus på dyrevelfærd har sat sit præg på zoologiske haver. I dag stilles der større krav til dyrenes velbefindende, hvilket gør, at det er dyrere at drive en dyrepark. Diskussioner om det etiske ved at have dyr i fangenskab fylder mere og mere i den offentlige debat, fortæller hun. Selv mener hun, at dyr i zoologiske haver tjener et højere formål, og at ét dyr i fangenskab potentielt kan hjælpe artsfæller i naturen gennem fredningsprogrammer og støtte til naturbevarelse.
»Jeg går selvfølgelig ind for god dyrevelfærd, og for at dyrene lever under de bedst mulige forhold i zoologiske haver. De dyreaktivistgrupper, der går ind for, at ingen dyr skal være i fangenskab, sætter ét dyrs velfærd over hele dets arts velfærd. Mange dyr er truede i den vilde natur på grund af menneskelig påvirkning, og her kan de zoologiske haver, som en slags ark, være med til at redde arterne. Det er trist, vi er nået dertil. Jeg har arbejdet med biologisk diversitet i 25 år, og jeg har aldrig troet, at jeg ville komme til at se det, jeg ser nu i forhold til dyrs udryddelse. Siden vi som mennesker er skyld i de fleste udryddelser af flere arter, så skal vi også være løsningen.«
Både Bengt Holst og Dalia Conde forstår et langt stykke hen ad vejen kritikken af dyr i fangenskab, for der findes mange dårligt indrettede zoologiske haver ude i verden, hvor dyrene mistrives, og hvor der ikke er noget overordnet formål. Desværre er der mange, der slår disse i hartkorn med seriøse og videnskabeligt drevne haver som for eksempel København Zoo og andre danske zoologiske haver, fortæller de.
Læs også om, at alvoren først går op for os, når de mest ikoniske dyr er truet: »Nuttet brændbart«
»Vi er i København Zoo med i en lang række naturbevarelses- og forskningsprojekter og er en af de store spillere på den internationale scene. Vi arbejder blandt andet med gyldne løveaber i Brasilien. I slutningen af 1960erne var der omkring 150 tilbage i naturen. En række zoologiske haver slog sig så sammen og startede et internationalt avlsprogram, som stadig kører i dag. I 1983 kunne man så genudsætte de første løveaber, og siden er der genudsat omkring 200. I dag er bestanden på omkring 4.000,« fortæller Holst.
Dalia Conde mener, at disse typer af programmer og samarbejder mellem zoologiske haver er en essentiel del af dyreparkernes berettigelse. For hende skal zoologiske haver bestå af fire grundpiller. De skal uddanne gæsterne, deltage i konservering og bevarelse af vores eksisterende natur, stå for og bidrage til naturforskning, og så skal de være rollemodeller for almindelige mennesker i forhold til at vise vejen mod mere bæredygtighed.
»I allersidste ende må dyrenes frihed i naturen være normen, men vi er nået til et punkt i vores måde at være på planeten på, hvor det er svært. I dag var jeg nede i pandaanlægget i København Zoo og så pandaerne lege med deres bold. Jeg fik med det samme denne her følelse af, at jeg ikke kan tillade at lade denne art uddø. Den følelse kan blive vakt i os i zoologiske haver, når vi møder truede dyr, som er ambassadør for deres art. I zoologiske haver kommer dyrene ind i vores verden og siger: ’Se, vi eksisterer, vi har værdi,’« siger Conde.
Læs også om to beboere i Zoologisk Have, som er brikker i et storpolitisk spil: »Operation Panda«
