Stedfortræderkrig. Der går en lige linje fra Ringsted til Riyadh og Teheran. Historien om, hvordan de to store muslimske supermagter nu også bruger Danmark som slagmark.

Spioner i provinsen

IKKE et ondt ord om Ringsted, men det er næppe denne by, de fleste spændingsforfattere ville henlægge handlingen til, hvis de skulle skrive en blodig spionthriller om Mellemøstens største magtkamp.

Sådan har det storpolitiske hjul imidlertid drejet, at en af Danmarks ældste købstæder nu danner ramme for anklager om mordforsøg, terrorbilligelse og gensidig spionage to ærkefjender imellem: Iran i det persiske, shiamuslimske hjørne og Saudi-Arabien i det arabiske, sunnimuslimske. Der er 5.000-6000 kilometer fra Ringsted til Riyadh og Teheran, men vil man forstå den kolde krig, de to lande i stadig stigende grad er viklet ind i, er Midtsjælland ikke det værste sted at begynde. Men man kunne også begynde i Sverige, Norge eller Holland. Sagen viser, at den saudi-iranske slagmark i dag omfatter store dele af Europa.

Ringsted

Først et resumé af mandagens begivenheder, hvor fire for offentligheden unavngivne mænd med iranske rødder blev sigtet for spionage – for hver sin stormagt. At det er PET, Politiets Efterretningstjeneste, som selv har udspioneret de mistænkte spioner, gør ikke sagen mindre surreel og spektakulær.

De tre har base i Ringsted og arbejder for foreningen ASMLA – en national bevægelse af arabere, der kræver selvstændighed for et område i Iran, de kalder Ahwaz. Det ligger i Khusistan-provinsen i den sydvestlige del af Iran. Disse tre iranere kalder vi for nemheds skyld »Ringsted-iranerne«.

ASMLA-lederen i Ringsted var med til at grundlægge bevægelsen i 1999 og er stadig dens leder. Missionen har en af de tre forklaret således til svenske myndigheder:

»Ahwaz var et selvstændigt arabisk land frem til 1925 (...) Dengang kendte man til forpligtelsen, at når andre ville erobre ens land, var man kaldet til at forsvare det og tage det tilbage.«

Spørgsmålet er: Hvordan tage det tabte land tilbage? Det iranske regime klassificerer således bevægelsen som en terrorbevægelse, men ASMLA er ikke at finde på EUs terrorliste. Man kan dog vanskeligt konkludere andet, end at danske myndigheder også opfatter ASMLAs handlinger i Iran som terroristiske:

Den 7. november 2018 blev Ringsted-iranerne således sigtet for »billigelse af terror«. Det skete i forbindelse med et angreb på en iransk militærparade i Ahwaz – Khusistan-provinsens hovedstad – den 22. september 2018, hvor fem bevæbnede mænd dræbte 25 mennesker, både soldater og civile. Ahvaz Nationale Modstandsbevægelse tog ansvar for massakren. Bevægelsen bekendtgjorde, at angrebet var begået i ASMLAs navn. Med andre ord: den bevægelse, Ringsted-iraneren har grundlagt og leder.

De tre Ringsted-iranere havde således allerede én sigtelse – ikke for terror, men for terrorbilligelse – da de i mandags kunne lægge en til oveni: Her blev de tre mistænkt for i perioden mellem 2012 og 2018 at indsamle oplysninger om enkeltpersoner og virksomheder i Danmark og udlandet og videreformidle dem til Saudi-Arabiens efterretningstjeneste. Det er historisk sjældent, at formodede saudiske agenter bliver sigtet i Europa. De tre Ringsted-iranere nægter sig skyldige i spionage.

Dokumentation har offentligheden ikke fået kendskab til, men vi ved, at PET for over et år siden ransagede både den tv-station, ASMLA driver i Ringsted for at udbrede bevægelsens budskaber, og de tre sigtedes hjem. Vi ved også, at Radio- og tv-nævnet har undersøgt tv-stationens finansieringsgrundlag. Nævnet fandt, at Ahwazna Fonden, der ejer tv-stationen, har skaffet de 300.000 kroner, som skal til for at stifte en erhvervsdrivende fond. Ifølge Danmarks Radio kom pengene fra en privatperson i De Forenede Arabiske Emirater, en oliestat allieret med Saudi-Arabien. Det interessante er så, om finansieringen tilbagebetales i form af efterretninger til en saudisk tjeneste.

Hvis PETs sigtelse holder vand, er det dybere geopolitiske perspektiv ikke svært at få øje på: Saudi-Arabien fisker i rørte vande. Sheikdømmet bruger ASMLA til at påføre Iran mest mulig skade. Et er den anti-iranske propaganda, der udgår fra tv-stationen i Ringsted. Noget andet, at mens saudierne beskylder iranske sympatisører for at angribe olieraffinaderier i Saudi-Arabien, beskylder Iran ASMLA-aktivister for at være i alliance med saudierne, når de myrder den iranske revolutionsgardes soldater, bomber regeringsbygninger og ødelægger kritisk infrastruktur såsom olierør. ASMLA har siden 2005 taget ansvar for flere af den slags angreb i Iran, men det er aldrig dokumenteret, at saudierne spiller en rolle.

At de skulle gøre det, fremgår ikke af PETs sigtelse. Men den etablerer en forbindelse mellem ASMLA og Saudi-Arabien, og det er bemærkelsesværdigt.

Teheran

Den fjerde iraner, der blev sigtet i mandags, er Ringsted-iranernes dødsfjende. Det må være konklusionen, hvis anklagen mod ham stadfæstes i retten. Ifølge PET er han en føringsofficer, der er mistænkt for at have givet ordrer til en iraner, som har boet i Oslo, men som i dag er varetægtsfængslet i Danmark. De to er sigtet for at forberede et attentat på lederen af ASMLA-bevægelsen i Ringsted. Føringsofficeren – der sigtes in absentia og kræves udleveret – mistænkes også for at have forbindelser til den iranske efterretningstjeneste. »Teheran-iranerne« kalder vi disse mænd og deres allierede.

Det var Teheran-iranernes enorme interesse for Ringsted, der fik PET til at lukke ned for al trafikken på hele Sjælland 28. september 2018. Det viste sig at være falsk alarm, men likvideringstruslen var ikke falsk, og Ringsted-iranerne var allerede på det tidspunkt under politibeskyttelse. En af Ringsted-iranerne har fortalt svenske myndigheder, hvor truet de i det hele taget har følt sig. Iranske agenter brugte både »mord og kropslynchning. De har hvilende celler, som kan udføre den slags handlinger, og de har begået en masse forbrydelser mod andre nationer«, sagde han.

Det med hvilende celler er ikke grebet ud af den blå luft. Til Teheran-iranerne hører en tredje mand, der for øjeblikket afsoner to år og seks måneders fængsel i Sverige, dømt for at være iransk spion. Også hans sag trækker tråde til Ringsted og det angiveligt forpurrede likvideringsforsøg på ASMLA-lederen. Han er værd at nævne her, for det er materiale fra hans retssag, der gør os klogere på, hvad denne orientalske stedfortræderkrig i Sankt Bendts Kirkes by handler om.

Kort delkonklusion: Seks iranere sigtet eller dømt for spionage. Tre til fordel for Irans efterretningstjeneste, tre til fordel for Saudi-Arabien. Beskyldninger om iranske likvideringsforsøg, en oprørsbevægelse, der sigtes for at retfærdiggøre mord i den nationale sags tjeneste, og danske agenter, der overvåger (formodede) iranske agenter, der overvåger (formodede) saudiske agenter.

Rijswijk

Så langt, så kompliceret: Det var således ikke de eneste sigtelser i denne uge. Der går en lige linje fra Ringsted til Rijswijk, en større by nær Haag i Holland. Her finder man en afdeling af ASMLAs tv-station. Men skønt det ligger i Holland, er chefen for det hele stadig den spionagemistænkte ASMLA-leder i Ringsted.

I Holland blev yderligere en iraner anholdt og sigtet i mandags. Ham og hans allierede i Holland kalder vi »Rijswijk-iranerne«. Han tilhører også ASMLA, arbejder i tv-studiet i Rijswijk og dermed for chefen i Ringsted. Han kalder Ringsted-iranerne »brødrene fra Danmark« og har fortalt svenske myndigheder, at de i en periode har sovet hos ham i hans hjem i Delft én til to gange om måneden i forbindelse med driften af tv-stationen.

Teheran-iranerne menes også at have været på besøg på de nederlandske kanter. I november 2017 blev Ahmad Mola Nissi, medgrundlægger af ASMLA, skudt ned i Haag. Hollands regering anklager Iran for at stå bag likvideringen. Attentatet kom også PET for øre, nervøsiteten på Ringsted-chefens vegne var således ikke ganske grundløs. Det forklarer nok også, hvorfor en mistænkelig sort svenskregistreret Volvo V90 førte til, at man i september 2018 lukkede hele Sjælland ned.  Den Teheran-iraner, der sidder fængslet i Stockholm, har ligeledes været på spiontogt hos Rijswijk-iranerne.

Det viser fotos, som politiet har beslaglagt fra manden, hvilket fremgår af retsdokumenterne.

Han fik, inden han blev afsløret som iransk agent, indyndet sig i det aktivistiske miljø omkring ASMLA. Han besøgte tv-stationen i Rijswijk og talte dem efter munden, de nærede ingen mistanke før senere hen.

Han besøgte også lejligheden, der tilhører manden, som hollænderne sigtede i mandags, hvor han tog fotos af dørtelefonen, stuen og mandens wifi-router. Da svensk politi arresterede spionen sidste år og fandt materialet, frygtede den hollandske efterretningstjeneste forståeligt nok for Rijswijk-iranerens liv, og han blev udstyret med en panikknap, som hollandsk statsradio har rapporteret.

Ringsted igen

Tilbage til den sigtelse, denne truede mand i Holland modtog i mandags. Bemærkelsesværdigt nok mistænkte den hollandske chefanklager ham ikke for spionvirksomhed, ligesom PET har gjort med hans »brødre i Danmark«. De sigtede ham for at »forberede et angreb og deltage i en terrororganisation«.

Også det er opsigtsvækkende. Godt nok nævner den hollandske anklagemyndighed ikke, hvilken »terrororganisation« der er tale om. I princippet kunne det handle om en helt anden organisation, som ASMLA-aktivisten så bijobber hos. Men mon ikke den hollandske chefanklager blot har formuleret sig på en måde, så meningen er klar, uden at man kan hænges op på den? Lige så opsigtsvækkende er det, at han sigtes »sammen med andre« for at forberede »et eller flere terrorangreb i Iran«.

Går linjen i så fald fra Rijswijk og tilbage til Ringsted igen? Det fremgår ikke af mandagens danske sigtelser. Men spørgsmålet er, om danske myndigheder også har bidt mærke i den hollandske sigtelse og efterforsker, om de tre Ringsted-iranere har været medvirkende til planlægning af »et eller flere terrorangreb i Iran«. Til det svarer PET Weekendavisen, at der »pågår en bred efterforskning, der skal afdække sagens omfang og sammenhæng«. PET har ingen yderligere kommentarer.

I sidste ende er håbet nok i både Ringsted og Rijswijk, at de to muslimske stormagters krigeriske agenter og sympatisører vil henlægge striden til deres egne baghaver.

 

Læs også artiklen fra januar 2020 om »Irans mænd i Norden«