VIL man minde sig selv om, hvad der er på spil, bør man bruge en times tid på at se Donald Trumps State of the Union-tale. Talen er energisk, men alligevel afdæmpet, fuld af selvsikkerhed. Trump er, efter tre år i embedet, vokset ind i rollen. Trumps vælgere har fået deres præsident, og Trump selv kan tydeligvis godt holde koncentrationen i mere end halvandet minut, når han selv taler og er i centrum. I de næste måneder vil han blive stærkere og stærkere, mens han taler om økonomien, de væbnede styrker og amerikansk storhed. Hele seancen var selvfølgelig koreograferet til tv, ligesom indholdet var blottet for egentlig sandhed: ikke et ord om rigsretssagen, hvor hans partifæller, en flok stenrige, politisk korrupte senatorer, dagen efter frifandt ham i en parodi på demokratiet. Ikke et ord om de sociale problemer i landet, der vokser trods den gode økonomi. Ikke et ord om det lammede politiske system. Og ikke et ord om resten af verden, hvor autokrater og diktatorer vinder frem i fraværet af amerikansk ledelse. Ikke et ord om, hvad der faktisk er på spil: det amerikanske demokrati og den demokratiske verdens fremtid.
DEMOKRATERNE i salen hverken hilste på præsidenten eller klappede ad ham under talen – og deres leder, Nancy Pelosi, der sad lige bag Trump, rev teatralsk hans tale i stykker. Det skal selvfølgelig vise, at Demokraterne forstår udfordringen: at vinde over Trump og rydde op efter hans destruktive år ved magten. Men denne pinlige gestus afslørede et dybere, alvorligt problem: Donald Trump kom til magten ved at påstå, at »Washington er i stykker«, og at han ville tage til hovedstaden for at »dræne sumpen«. Det er stadig sådan, hans vælgere ser ham: som deres mand, nu placeret i Det Hvide Hus. De ser stadig det politiske system som lammet og korrupt, men de opfatter ikke Trump som en del af systemet. Det gør ham til en formidabel modstander: Han er både magten og i opposition til den.
MON Demokraterne virkelig forstår dén udfordring? Partiet er nu gået i gang med at vælge den kandidat, der skal stå over for Donald Trump til november. Det bedste, man kan sige efter afstemningerne i Iowa i denne uge, er, at Joe Biden blev sat afgørende tilbage. At nominere Biden vil være at servere sejren for Trump på en McDonald’s-bakke til november. For den 77-årige senator handler det hele tydeligvis mere om selv at blive præsident end at slå Trump med en gennemtænkt politisk plan. Hans kandidatur viser, at store dele af partiet ikke fatter, at eksistensen af Trump i Det Hvide Hus skyldes en udbredt, forståelig mistro mod hele det politiske system. Biden er næsten lige så dårlig en kandidat, som Hillary Clinton var det i 2016.
REDDE landet og resten af verden fra fire år mere med Trump kan Demokraterne selvfølgelig kun, hvis de vælger en kandidat, der kan slå ham. Gør de så det? De to vindere fra Iowa er hver for sig spændende kandidater, som vi nu får at vide i reportagerne fra delstaten New Hampshire, der stemmer på tirsdag: Pete Buttigieg, tidligere borgmester fra byen South Bend, Indiana, er veltalende og karismatisk og taler netop om at hele et såret, splittet USA. Og så er han åbent homoseksuel, hvilket alene gør det til en bedrift, at han er forrest i feltet. Hans modstander, Bernie Sanders, formår trods sin høje alder at begejstre unge vælgere med sin hårde kritik af det politiske system og krav om mere social retfærdighed. På den måde lyder han som venstrefløjens spejlbillede af Donald Trump.
DEMOKRATIET i USA fungerer ikke; deri har Sanders ret. Det er ikke virkelig repræsentativt, stærke økonomiske interesser kan købe sig til indflydelse, og Senatet er fyldt med ældgamle millionærer fra politiske dynastier, hvor magten går i arv fra far til søn. Det er ikke et tilfælde, at det demokratiske kandidatfelt er domineret af mangeårige senatorer, inklusive Sanders selv. Med Sanders og Buttigieg kan Demokraterne lykønske sig selv med at have en homoseksuel og en erklæret socialist i front. Det er super! Progressivt og fremadskuende. Men tror de på, at nogen af dem kan overbevise de mange, mange temmelig konservative midtervælgere, der skal vindes tilbage? »USA er et sted, hvor alt kan ske,« sagde Donald Trump i sin tale. Men hvem tror virkelig, at Sanders eller Buttigieg kan slå Donald Trump?
Læs også Niklas Hessels reportage fra Demokraternes første primærvalg: »Outsidernes tid«
