Læserbreve. Det forkerte regnestykke. Misforstået Mises.

Debat

Det forkerte regnestykke

Professor Thomas Astrup
Seniorforsker Anders Damgaard
DTU MILJØ

Vi har med interesse læst artiklen »Det forkerte regnestykke« (Ideer, 17. januar) om livscyklusvurderingers rigtighed. Emnet er interessant og relevant, men artiklen går på flere punkter galt i byen. Der tages delvist udgangspunkt i en rapport, som vi har udarbejdet for Miljøstyrelsen med fokus på bæreposer. Artiklen formår desværre hverken at bidrage til et nuanceret billede af rapporten, processen omkring denne eller en balanceret mediedækning.

I artiklen kritiserer Henrik Wenzel fra SDU rapporten for at tage udgangspunkt i poser, der vejer 230-250 gram. Men rapporten tager klart udgangspunkt i de poser, forbrugeren rent faktisk kunne købe i supermarkedet på tidspunktet for undersøgelsen. Vi er dog helt enige i, at posedesignet er vigtigt, og derfor diskuteres dette også i rapporten, hvor en følsomhedsanalyse netop belyser betydningen for resultaterne.

Jannick Schmidt fra AAU kritiserer desuden vores rapport for at opstille et scenarie, hvor man handler 20 liter varer og derfor er nødt til at bruge to stofposer, da disse kun kan indeholder 18 liter. Artiklen og Jannick Schmidt kunne i stedet have henvist til rapportens afsnit 7, som faktisk indeholder den ønskede sammenligning med andre posestørrelser, hvilket også afspejles i rapportens samlede konklusioner.

Artiklen kritiserer desuden rapporten for at anvende forældede data for fremstilling af bomuld. En undersøgelse bør selvfølgelig anvende de nyeste og mest repræsentative tilgængelige data, og dette skete også her. Dataenes alder og ophav var klart beskrevet, ligesom de tidligere var blevet efterset af AAU. Vi er ikke bekendt med, at der siden er blevet fremlagt nyere og bedre data.

Afslutningsvis kan nævnes, at der efter den oprindelige medieomtale af rapporten blev afholdt et møde hos Miljøstyrelsen med deltagelse af en række interessenter, herunder SDU og AAU. Undersøgelsen såvel som yderligere følsomhedsanalyser blev fremlagt, og de forskellige synspunkter drøftet. På trods af forskellige ønsker til undersøgelsens omfang var der på mødet enighed om rapportens overordnede konklusioner, også hos SDU og AAU.

Rapporten er siden blevet præsenteret og drøftet med en række berørte interessenter, herunder Dansk Erhverv, som har sat stor pris på undersøgelsen i sin helhed – frem for et ensidigt fokus på løsrevne tolkninger af enkelte elementer.

Misforstået Mises

Kristoffer Mousten Hansen
Research fellow, Mises Instituttet, Alabama

I Ideer af 17. januar har Niklas Olsen og Jacob Jensen begået en kronik om den liberale demokratikritik (»Bedre end demokratiet«). Dette er i sig selv et interessant emne, men kronikken skæmmes desværre af misforståelser og fordrejninger.

Beskrivelsen af Ludwig von Mises’ ide om markedet som en daglig afstemning er korrekt omend forsimplet, men derfra går det ned af bakke. I stedet for en redegørelse for Mises’ syn på demokratiet som politisk styreform bliver han blot kategoriseret som tilhænger af »stærkt anti-demokratiske midler for at opretholde den sociale orden.«

To tilfælde beskrives for at bevise dette. Det første er Mises’ billigelse af fascismen. Det er korrekt, at Mises i Liberalisme beskriver fascismen som værende fuld af gode intentioner og som nødvendigt nødværge. Dette gør han dog først efter fem siders kritisk gennemgang af fascismens problemer, som Mises sporer til fascisternes overtagelse af kommunisternes metoder og deres mangel på andre virkemidler end den rå vold. Fascismens problem er med andre ord netop, at den er anti-demokratisk.

Det andet eksempel, som angiveligt skal påvise Mises’ antidemokratiske sindelag, er hans påståede bifald til nedkæmpelsen af den østrigske fagbevægelse i 1930erne. Muligvis tænkes her på Mises’ reaktion, da den østrigske regering i 1927 afværgede et socialistisk kup, da politiet skred ind over for en voldelig demonstration. I stedet for den voldelige opstand, socialisterne truede med, gled det hele ud i sandet. Skal vi virkelig tage det som udtryk for bifald til et autoritært styre, når Mises udtrykker glæde over nedkæmpelsen af en voldelig magtovertagelse?

Det spørgsmål, som blandt andre Mises forsøgte at svare på, var, hvordan man får et fredeligt og harmonisk samfund. Mises konkluderede, at et frit marked og en demokratisk stat var løsningen. Dette kan man – desværre – ikke læse i Ideer 17. januar.