Originaler. De fem unge medlemmer i bandet Auris har forskellig smag og stil i musik. Men når de mødes i øvelokalet, opstår der noget helt nyt.

Level up til sangskriver

Der er varmt i det lavloftede øvelokale. Bandplakater sat fast med gaffatape på væggene og et par gamle gulvtæpper på de hårde betongulve skaber en særlig stemning og den rette akustik, når tonerne kastes rundt mellem væggene.

»Det bliver altså bare varmt, når du har sådan et par guitar­forstærkere i et rum,« siger den 15-årige guitarist Lucas Emil Nilsson.

»Og fordi vi sveder!« tilføjer han med et grin.

En gang om ugen mødes han og de fire andre unge musikere i bandet Auris for at spille – og svede – sammen. De er en del af det aarhusianske projekt Grobund Band­akademi, som er et tilbud til unge mellem 14 og 20 år. Det handler om sam­spil og om at bruge musikken som en måde at lære at være selvstændig, kreativ og modig, men der er en regel: Auris og de andre bands må kun spille musik, som de selv har komponeret.

»Det er sådan frivillig tvang,« siger Lucas.

For alle i bandet synes, det er fedt at skabe deres egen musik sammen.

»Det er fedt nok at level up,« siger Jasmin El-Jamal Johannesen, som er bandets keyboard­spiller og 15 år gammel.

Resten af Auris består af 15-årige Agnes Laursen på trommer og de to 14-årige: Sigurd Kjaerside på guitar og Klara Kaae på bas.

De fem virker meget forskellige. Jasmin har en alvorlig og efter­tænksom måde at udtrykke sig på og smukke henna­tatoveringer på hænderne. Klara er cool. Sigurd minder om en ung George Harrison fra The Beatles med sit halv­lange hår, der kaster en skygge over halvdelen af hans ansigt. Lucas snakker og griner meget, men kalder samtidig sig selv for den melankolske, som kommer med de triste toner. Agnes er stille, men hendes øjne følger opmærksomt med i alt, der foregår i rummet.

»Vi har også vidt forskellig musiksmag,« siger Sigurd.

»Men vi samles om det legende. Og vi laver en blanding af støjrock, funk og blues.«

Auris har ikke en sanger, men er et rent instrumentalt band. Men det er ingen hindring, for som Jasmin siger:

»En sang med vokaler handler om at fortælle et budskab. Et instrumentalt nummer handler om at skabe en stemning og en helhedsfølelse.«

Et nummer bliver til

»Jeg har spillet musik det meste af mit liv, men interessen kom rigtigt ved 11-12-årsalderen,« siger Sigurd.

De andre har cirka samme historie. Og nogle af dem har da også fundet på melodier før.

Det er sjovt at skabe noget ud af ingenting. Det kommer fra et abstrakt sted i hjernen, som man ikke forstår.

Lucas

»Nogle gange kommer en af os og har lavet noget der­hjemme – et riff, nogle akkorder eller tromme-rytmer,« siger Jasmin.

Lucas kan slet ikke lade være.

»Det er sjovt at skabe noget ud af ingenting. Det kommer fra et abstrakt sted i hjernen, som man ikke forstår.«

Især i starten kom bandmedlemmerne med hver deres stumper, som de så limede sammen her i øvelokalet.

»Men der er mere en helheds­følelse, når vi bare jammer, og alle deltager,« siger Klara.

Og så har de også opdaget, at numrene bliver helt anderledes, når de laver dem i fællesskab. Heldigvis, synes Sigurd.

»Hver gang jeg er kommet med en idé om noget, jeg gerne ville lave, så sker der bare noget helt andet, når vi spiller sammen. Pludselig kommer der noget fedt frem i stedet.«

Lucas nikker og kigger på Klara.

»Ligesom den der skæve baslinje, du lavede sidste gang. Den der badung-dung.«

De andre nikker.

»Nogle gange kan det også være hårdt. Og man har også hørt om, at mega­mange musikere bliver vildt uenige.«

Sådan er det nu ikke her i Auris, forsikrer han. De fjoller og hygger sig også og har en masse interne jokes.

»Og så er vi ligesom enige om, at alle har bedst styr på deres eget instrument,« siger Klara, mens hun varmer fingrene op til aftenens første jam.

Banddoktor

Agnes slår rytmen an med raslende trommeslag, mens hun kigger over på Klara, som med slag og smuttende tryk med sin tommelfinger på bassens tykke strenge skaber dybe toner, der svøber sig omkring trommens rytme. Klara læner sig lidt tilbage, så bassen støtter på hendes ene lår. Hendes koncentrerede ansigtsudtryk følger musikkens stemning fra alvorlige panderynker til legende smil.

Sigurds fingerspidser bevæger sig hurtigt og præcist over de tynde guitarstrenge og sender små skarpe melodistumper af sted. Lucas sidder overfor på en høj stol og rocker fra side til side, mens han med glidende bevægelser sender lange drømmende ekko-agtige toner ud i rummet.

Jasmin sidder i strømpesokker foran keyboardet. Hendes hænder bevæger sig i rytmiske hop over tangenterne.

Toner og rytmer og melodistumper glider sammen – følges ad eller skiftes til at fylde, indtil nummeret til sidst opløses, og der bliver et øjebliks stilhed.

»Det lød sgu fedt!« udbryder Lucas så.

»Jeg har det virkeligt varmt!« siger Sigurd og krænger guitar­remmen af.

Mens de spillede, kom Grobunds »banddoktor« ind ad døren. Han hedder Frej Lesner og er konservatorie­uddannet musiker og skal hjælpe de nye bands, når de har brug for det.

»Det lyder godt!« siger han.

»I var lidt oven i hinanden – prøv lige en for en. Agnes, hvad var det, du lavede med highhatten? Det var ret fedt.«

Agnes kan ikke helt huske det.

»Jo, jeg kørte meget highhat og prøvede også lige noget andet.«

»Jeg ved ikke, hvad jeg laver,« siger Jasmin med et grin.

»Du spillede sådan noget umba-umba og nogle klodser,« siger Frej på det særlige musikersprog, som de allesammen lader til at forstå.

Banddoktoren foreslår et par ting, og de øver nogle mindre melodi­stumper igennem, til akkorderne er helt på plads. Og så er Auris alene i øvelokalet igen.

Lige meget hvor god jeg bliver, vil jeg stadig spille covers. Det er vigtigt at udforske andre former for musik, hvis du vil blive ved med at blive bedre.

Sigurd

Plagiat og covers

»Struktur er vigtigt!« siger Lucas, mens de allesammen plopper ned i sofaerne for at holde pause. Nogle af dem går en tur ud til automaten efter drikkevarer.

»Men man kan godt bygge noget op og så alligevel lave et tvist,« indvender Jasmin.

»Man begynder at kunne se puslespillet samle sig. Men det er aldrig rigtigt færdigt. Numre ændrer sig jo også til koncerter. Og hvis man først udgiver en sang, så tilhører den på en måde alle, og de kan fortolke den, som de vil.«

Sigurd og Agnes skåler i Cocio.

»Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg bare vågner en morgen og går hen til en guitar og spiller det fedeste,« griner Lucas.

»Jeg tror, det er en fantasi,« siger Sigurd.

Snakken falder på plagiat – altså når musikere stjæler en melodi, som andre har komponeret.

»Selv når man drømmer, så er det jo ansigter, man har set i virkeligheden,« siger Lucas poetisk og begynder så at grine igen.

»Jeg kom selv engang til at skrive en sang, og da jeg så spillede den for folk, så sagde de, at den lød som den der jingle fra Aftenshowet

Både Jasmin og Sigurd trøster ham med, at alle jo stjæler. Det kan for eksempel være en lyd, man hører i en gammel sang og gerne vil prøve at genskabe.

»Man skal bare bygge videre på det og skabe noget andet,« siger Klara.

For Jasmin handler det om, at man er nødt til at være kreativ.

»Man kan jo godt spille et covernummer på sin egen måde, men …«

Lucas bryder ind:

»Det giver bare et andet rush at skabe sin egen musik.«

Sigurd ser det dog ikke som en naturlig rækkefølge, at man skal starte med covers og så gå over til kun at spille sine egne numre.

»Lige meget hvor god jeg bliver, vil jeg stadig spille covers. Det er vigtigt at udforske andre former for musik, hvis du vil blive ved med at blive bedre.«

Men det vigtigste er at spille med andre, bliver hele bandet enige om.

»Man skal kravle, før man kan gå,« siger Jasmin.

»Og første step er at spille sammen med andre.«

Hun rejser sig fra sofaen, og efter lidt fjollerier og en form for støvledans midt på gulvet finder de allesammen hen til deres instrumenter. Denne gang slukker de loftslyset, og til det bløde skær fra et par gamle lyskæder fra jul glider Auris ind i deres egen musik igen.

Komposition

At skabe et stykke musik kaldes at komponere. På latin betyder compositio sammensætning, og componere »at sætte sammen«.

I 1500-tallet blev begreberne Musica theoretica og Musica poetica opfundet for at beskrive forskellen på at være teknisk god til at spille et instrument og på at kunne skabe kunstnerisk musik.

Der er forskel på at komponere og at improvisere, som det hedder, når man finder på musikken, efterhånden som man spiller. Men mange komponister bruger improvisation til at finde frem til sange og melodier, inden de skriver dem ned som noder eller akkorder.