ER den vigtigste socialdemokratiske statsminister i det tyvende århundrede faktisk Poul Nyrup Rasmussen? Ikke på grund af hans arbejdsmarkedspolitik eller EU-forbeholdene. Nej, Nyrups store aftryk på danmarkshistorien er sikkerheds- og forsvarspolitikken. Han gjorde op med årtiers socialdemokratisk nøleri. Dén position, der fik Socialdemokratiet til at støtte fodnotepolitikken, som placerede Danmark i behagelig, omkostningsfri opposition til USA og NATOs atompolitik. Han gjorde op med sit eget partis venstrefløj, der i årtier drømte om at skabe fred i verden ved at optræde forstående for russernes planer om at udslette Danmark i en atomkrig. Opgøret var eftertrykkeligt: I Nyrups regeringstid deltog Danmark i NATOs angreb på Serbien. Og under Bill Clintons besøg i København sagde han det uden tøven. USA er vores vigtigste allierede. Ikke for amerikanernes skyld – men for Danmarks.

SOCIALDEMOKRATIETS kovending var afgørende. Nyrup lagde grunden til den aktivisme, som Anders Fogh videreførte, og et omfattende strategisk partnerskab med USA. Som Weekendavisen fortalte i sidste uge, var det Nyrup, der godkendte en hemmelig aftale mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og USA, som betød, at Danmark begyndte at tappe kommunikation fra kabler, der går gennem København, og derfor rykkede ind i kernen af internationalt efterretningssamarbejde.

UDENRIGSPOLITIK handler både om værdier og interesser. Danmark er USAs allierede, fordi vi deler demokratiske værdier, og fordi alliancen er kernen i vores forsvar for disse værdier. Nyrup bragte partilinjen i overensstemmelse med landets interesser. Han bragte den så at sige også hjem: Den socialdemokratiske stats- og udenrigsminister H.C. Hansen skrev i 1957 et notat til USAs ambassadør i Danmark, hvor han indirekte accepterede amerikanske atomvåben i Grønland. Det var dybt kontroversielt og gik imod den officielle danske politik om udstationering af atomvåben på dansk grund. Hverken regering eller Folketing blev underrettet.

I sikkerhedspolitik er geografi afgørende. Danmark er et nøglepunkt for enden af Østersøen. Grønland gør Danmark til hovedaktør i spillet med Rusland og Kina. Vi har – som altid – brug for det amerikanske partnerskab. De politiske forhold i USA gør den nødvendige alliance med USA mere besværlig, men da der ikke er andre sikkerhedspolitiske garantier i sigte, må ansvarlige politikere holde hovedet koldt. Det er ikke altid, Socialdemokratiet har forstået det, men H.C. Hansen og Nyrup vidste, at nationale interesser var vigtigere end ideologiske drømmerier og kortsigtede partihensyn.

Forsvarsminister Trine Bramsen har håndteret sagen i Forsvarets Efterretningstjeneste bemærkelsesværdigt ringe. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Forsvarsminister Trine Bramsen har håndteret sagen i Forsvarets Efterretningstjeneste bemærkelsesværdigt ringe. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Mads Claus Rasmussen

DANMARKS alliance med USA vakler i disse uger, og det er overraskende, at presset kommer fra en socialdemokratisk ledelse, der hidtil har fastholdt kursen fra Nyrup. Ti forsvarsministre har kendt til spionsamarbejdet med USA, men forsvarsminister Trine Bramsen har håndteret sagen så bemærkelsesværdigt ringe, at man skulle tro, at hun først hørte om den i en pamflet fra Enhedslistens yderfløj. I en overdrevet forestilling om råddenskab i hele Forsvaret har hun set det som sin opgave at muge ud. Med hjemsendelsen af sin egen departementschef og FE-chefen har hun skabt mistillid til efterretningstjenesten. Hun har iværksat en uklar undersøgelse, som vanskeligt kan bringe nyt frem og derfor mest vil afstedkomme diverse konspirationsteorier. Hvad værre er: Hun har undermineret tillidsforholdet til amerikanerne. Guderne må vide, hvordan det har kunnet løbe sådan af sporet.

INTERESSE af national karakter i en meget usikker verden burde række hinsides den til enhver tid siddende regering. Men Socialdemokratiet har på få uger sat det vigtigste element i samarbejdet med USA på spil. I stedet for at håndtere sagen ansvarligt bruger regeringen tiden på at lancere en ny udenrigspolitik, hvor Danmark angiveligt skal lade værdier, menneskerettigheder og lighed spille en mere afgørende rolle. Det er glimrende. Problemet er bare, at disse værdier trues af Rusland og Kina, som er parat til at sætte militær, økonomisk og elektronisk magt bag. Hvad vil vi gøre ved det? Hvordan vil vi forsvare os? I Østersøen? I Grønland? På nettet? Uanset om vi bryder os om præsidenten i Washington, er USA fortsat den vigtigste del af svaret på de spørgsmål. Det burde være øverste linje i enhver ny forsvarspolitisk strategi.

 

Læs også om statens hemmelige aftale med FE

Hør også Hans Mortensen om, hvordan man optrevler en spionskandale i En time med Weekendavisen