Debat

Nyhedsjingle

Lars Ole Bonde, professor emeritus, Oxford Have 73, 2300 København S

DR har en stolt tradition for at forsyne – især – sine nyhedsudsendelser med en musikalsk signatur, en såkaldt jingle.

Som snart 70-årig har jeg lyttet til de fleste, og jeg synes (også fra et fagligt synspunkt, jeg er musikuddannet), at de har været ganske vellykkede. Eneste undtagelse er Radioavisens nuværende jingle. Den blev præsenteret på P4 i 2015, var inde og ude på de øvrige kanaler i de følgende år, og nu høres den så permanent på alle kanaler.

Her i coronatiden har min hustru og jeg hørt flere nyheder end normalt, morgen, middag, aften, og det er faktisk en plage for os, hver gang Radioavisen annonceres. Især på P2, hvor ethvert forudgående musikalsk udsagn kan splintres på et sekund. Men uanset hvad der kommer forud, er denne jingle plagsom: Den er vulgær, endimensional og støjende.

Kan det begrundes fagligt? Ja, det mener jeg godt, det kan. For det første, der er ikke noget i vejen med fanfarer i sig selv, men en nyhedsfanfare skal signalere noget seriøst, ikke underholdning eller cirkus. Denne jingle er ren happy-go-lucky i muntre dur-klange med sinus-blink. Det er det vulgære.

For det andet, næsten alle tidligere nyhedsjingler har haft et strejf af det overraskende og ukendte: Mol-akkorder eller -vendinger og den næsten obligatoriske »mystiske slutakkord« har signaleret dagens nyeste orientering – om verdens uforudsigelighed. Den nuværende jingle lover, at »alt-er-godt-og-under-kontrol«. Det er det endimensionale. For det tredje, lydniveauet er meget højt fra starten. Det er det støjende.

Jeg taler ikke for at få »pausesignalet« eller »vibrafon-jinglen« tilbage. Jeg vil bare gerne have en intelligent, tidssvarende og ikke alt for larmende nyheds-jingle. Så man igen kan glæde sig til at høre nyheder.

Det farligste dyr

Morten Kristiansen, Nøjsomhedsvej 3, 2. sal, 2100 København Ø

Danmarks farligste dyr dræber kun sjældent, men i flere tilfælde kan mødet med dyret resultere i betydelige skader. Den jager lydløst og alene og går efter børn som voksne, og ofte ser man den ikke, før det er for sent.

Det er naturligvis flåten, det drejer sig om. Over 150 danskere får hvert år borrelia – hvoraf nogle får svære skader i form af lammelser for eksempel i ansigtet. I stigende grad bærer flåten også på TBE, som i værste fald kan resultere i dødsfald.

Dens medsammmensvorne og vært, rådyret, er også i stigning. Disse dyr befinder sig sågar i beboede områder, hvor de nyder de spæde skud fra dyrt indkøbte planteskoletræer, samtidig med at de bærer den skjulte dræber helt ind i danskernes haver – hvor børn leger.

Er det ikke på tide, vi gør noget for at begrænse denne risiko? Når man ser postyret omkring ulven, så er det uforståeligt, at man ikke gør mere for at begrænse flåten. Helt oplagt er det at begrænse bestanden af rådyr. Jægere kunne få bedre muligheder for at skyde vildtet særligt i beboede områder. Det vil også føre til bedre trævækst og dermed binding af CO₂. Måske findes der også andre metoder. Vi står foran en sommer, hvor der skønnes en stor stigning i flåter, så er det ikke på tide, at der gøres noget?

Ekspertgruppe

Finn Lindberg, cand.scient., Roskilde

Det fremgår af en beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen for Folketinget den 23. juni 2020, at der nu nedsættes en ekspertgruppe, der skal udrede håndteringen af COVID-19 i Danmark.

Jeg hilser dette velkommen under forudsætning af, at ekspertgruppen også ser på den mulighed, at den danske regering understøttet af et fodslæbende sundhedssystem for sent dekreterede lockdown af Danmark. Rædselsberetningerne fra Kina og Norditalien mere end retfærdiggjorde et tidligere lockdown.

Det fremgår af beretningen, at ekspertgruppens arbejde skal begrænses til tidsrummet fra den 1. januar 2020 til engang i april 2020. Jeg finder dette utilstrækkeligt, for hvem er det så, der finder ud af, om regeringen har forberedt sig tilstrækkeligt grundigt til næste fase af COVID-19, som uden tvivl vil komme efter sommeren? Det er tydeligt, at oppositionen kun interesserer sig for proces og økonomi.

Systemgjort

Kjeld Flarup Christensen, civilingeniør, Sofienlundvej 6B, 7560 Hjerm

Måske det bare er mig, der er ved at blive en sur gammel mand, men hvad har jeg sagt de sidste 40 år? Når man læser Leny Malacinskis kommentar »Systemgjort« i Weekendavisen #28, så er mit spørgsmål, hvorfor systemgør vi os selv? Og hvorfor pokker er danskerne så vilde med det, at det er politisk selvmord at kritisere systemet?

Hvert år, når politikerne skal til at lægge budgetter, så kommer det åbenbart som en overraskelse for alle, at der skal spares. Der har, så længe jeg kan huske, skullet spares på vores velfærd hvert efterår. Lad mig lige skyde en lille personlig erindring ind. Mit første kendskab til politik var, da jeg som folkeskoleelev oplevede, at mine forældre skulle møde op i skoletiden og stemme ved en folkeafstemning, om min lille lokale skole skulle nedlægges. Det blev den så ikke – i den valgperiode – men dø skulle den. Og hvad brugte kommunen så de penge til, de fik ind fra nedlæggelsen af de små skoler? Jo, man byggede små hyggelige børnehaver, så ALLE børn kunne komme ind i systemet. 30 år senere måtte jeg selv som forælder stå og se til, mens kommunen lukkede mine børns hyggelige lille børnehave til fordel for en megainstitution.

Det er ikke systemet, jeg er sur på. Det er alle dem, som med glæde afleverer deres børn til systemet – og lige så gladeligt halvdelen af deres penge. Bagefter står de så med hatten i hånden og tigger borgmesteren om at passe deres børn ordentligt. Efter 40 års konstante besparelser burde de fleste altså kunne indse, at de overdrager deres kæreste eje til et system, der kronisk mangler penge.

Matador

Henrik W. Jensen, Ryesgade 100, 2100 København Ø

Forsiden på Weekendavisen #28 henviser til en nyhed bragt af en af avisens skribenter, Martin Kongstad, som går ud på, at præster stort set er skrevet ud af TV-serien Matador. Men er det en nyhed, at holdet bag Matador, Politiken-journalisterne Lise Nørgaard og Paul Hammerich, var kulturradikale, og at instruktøren Erik Balling var det, hvis han da ikke hørte til i SF? Og at radikale og socialister aldrig har været yndere af kirken og præstestanden? Så naturligvis fik præsterne kun en perifer rolle i Matador, mens seriens mest sympatiske person, den radikale doktor Hansen »med Politiken stikkende op af kittelen«, sågar var modstandsmand, hvorved modstandskampen næsten blev gjort til et radikalt projekt! På trods af, at Muncks og Scavenius’ parti kun fostrede meget få modstandsmænd, og at Politiken var en af de aviser, som den tyske censur havde færrest problemer med. At de kulturradikales historieskrivning er mere kulturradikal end objektiv, er ikke overraskende. Det overraskende er, at denne »nyhed« kan blive en forsidehistorie i Weekendavisen.

Aktivisme

Andreas Hauervig, jurist, fhv. advokat, København K

Den normalt så fremragende Asker Hedegaard Boye skrev i Weekendavisen i sidste uge om aktivisme i sporten (»Systemisk skam«, #28.), herunder blandt andet: »Også herhjemme klipper vi hellere en tå for meget«, hvortil Boye som (enkeltstående) eksempel skrev, at en superligaklub var blevet tildelt en bøde for tilhængernes homofobiske tilråb mod dommerne, og at dommerne »intet havde hørt og først blev opmærksom på ukvemsordene i medierne«.

Det er vel uden (afgørende) betydning om, hvornår eller på hvilken måde dommerne blev bekendt med tilråbene – det centrale er vel tilråbenes homofobiske indhold? Boyes påstand om de danske tilstande er givetvis korrekt, men den illustreres – efter min mening – ikke ved ovenstående eksempel.

Rettelse

I artiklen »Efter katastrofen«, #27, den 3. juli, skrev vi, at den lokale befolkning ved Vinderød slog egnens første lutherske præst ihjel i 1530. Sådan læste skribenten den lille bronzeplade på trækorset, der står på engen. En læser har gjort os opmærksomme på, at der ingen lutherske præster var i 1530. Det år var Frederik I stadig konge, og det var først, da han døde i 1533, at problemet om reformation eller ej blev aktuelt. Det førte til Grevens Fejde, som endte i 1534, og Christian III blev konge. Han indførte Reformationen i Danmark i 1536. På korset står helt korrekt 1536, men 6-tallet er slidt ned, så det ligner et 0. Vi beklager.

Dette er debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdning. Forslag til debatindlæg sendes til opinion@weekendavisen.dk.