Studievalg. Man kan begræde, at de studerende ikke flokkes om naturvidenskaben. Men samtiden viser os, at der også er hårdt brug for at forstå menneskers psyke, de sociale dynamikker, der udspiller sig mellem dem, og den historie og kultur, de er del af.
Humant
Hvilken studieretning vælger unge håbefulde mennesker, som afslutter deres studentereksamen midt i en pandemi? Humaniora, ser det ud til. Tallene for ansøgninger til studier ved Københavns Universitet er lige landet, og den store overraskelse er, at humaniora i år er det fakultet, som får flest ansøgninger. Efter antallet af humanister i flere år har været på skrump, går søgningen nu frem med næsten 50 procent i forhold til 2019. Bevares, medicin er stadig det mest søgte studie, fulgt af jura, psykologi og statskundskab, men eksempelvis det humanistiske fag retorik har dobbelt så mange ansøgere i år som sidste år.
Det er så her, jeg på forudsigelig vis skulle beklage mig over, at nutidens unge ikke vil studere naturvidenskab. Især nu, hvor naturen viser sine kløer i skikkelse af covid-19, og hvor der lige bag det bølgende sygdomsudbrud står en kø af problemer, som venter på håndtering. Det er ikke bare effektive vacciner, der skal laves, men klimaudfordringer og svindende biodiversitet kræver også både ny viden og teknologiske løsninger. Hellere i dag end i morgen. Altså må vi have nogle flere forskere og ingeniører.
Del:
