Debat. Racisme overlever i blødere former i en stor del af USAs kulturarv i dag.
Racekrig
Af Bill Woods, pensionist (forhenværende gymnasielærer)
Havde Anna Libaks »Opskrift på en racekrig« været trykt i USA, ville hun have bidraget til problemet. Racismen var ikke begrænset til Sydens Jim Crow (raceadskillelseslove) og dennes tilhørende politivold, som Libak påstår. For eksempel var Chicago, der aldrig havde haft Jim Crow, det mest racistiske, Martin Luther King havde oplevet.
Libaks fejl belyses også af en fortælling, jeg husker fra 1960erne. En hvid politiker i Syden ville vise, at han helt havde lagt den racemæssige forskelsbehandling bag sig. Han gjorde det uhørte: Han delte tribune og talerstol med sorte. Da han gik rundt og trykkede talerne i hånden, løftede han hatten ved hver hvid, men ikke ved de sorte. Den velmenende politiker viser, at slaveriets efterrationaliseringer i lang tid og ofte ubevidst kan præge kulturen i en grad, der svarer til slaveriets betydning for USAs udvikling. Den betydning kan ikke overvurderes: Før Borgerkrigen overgik værdien af slaverne værdien af alle USAs fabrikker, jernbaner og banker tilsammen. Gennem bomuldets transport, finansiering, forsikring og handel tjente Nordstaterne også styrtende på slavernes arbejde, selvom slaveriet var forbudt i Norden. Før Borgerkrigen var Mississippi USAs allerrigeste delstat.

Den samme deroute gjaldt Syden som region, selvom der har været økonomisk vækst efter afskaffelsen af Jim Crow. Holdninger, der gør én rig, stikker dybt i kulturen – især hvis de er absurde, fordi fastholdelsen af dem kræver en stærk irrationel overbevisning.
Syden udkæmpede Borgerkrigen for slaveri under mottoet »Med Gud, vores Forsvarer«. Denne stærke tro på, at selveste Biblen befalede slaveriet, fordi de sorte skulle være racemæssigt underlegne, overlever i blødere former i en stor del af USAs kulturarv i dag. At sorte betragtes som underlegne ses i videoer af drabene på George Floyd med flere. Mange steder i dagens USA regner man i politiets almindelige arbejde bare ikke sorte – som Floyd – for at være af helt samme valør som de hvide. De behandles derefter. Det løser man som Camden, New Jersey gjorde i 2013: Afskaf det eksisterende politi. Fra at være »USAs farligste by« så man et fald på 45 procent i volden og på 95 procent i anmeldelser om politivold.
Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. Forslag til debatindlæg sendes til opinion@weekendavisen.dk.
Del: