Pludselig tilbage­trækning

I et opslag på Instagram for snart tre uger siden skrev det amerikanske forlag Columbia Books on Architecture and the City med stor glæde, at bogen FX Beauties var lige på trapperne. 5000 nytrykte eksemplarer var klar, og udgivelsesdagen tæt på. Bogen, der er redigeret og delvist forfattet af den danske arkitekt Christine Bjerke, handler først og fremmest om hendes forskning i en japansk bevægelse af husmødre, der siden finanskrisen har fristet en ofte hemmelig tilværelse som digitale valutahandlere i eget hjem. Kvinderne er organiseret i et omfattende feministisk netværk – the FX Beauties Club – der angiveligt tæller flere millioner medlemmer. Gennem netværket lærer kvinderne at handle med udenlandsk valuta – FX henviser til »foreign exchange« – så de hjemme fra køkkenbordet kan få husholdningsbudgettet til at vokse. Historien om det for mange ukendte fænomen handler på én gang om kvindefrigørelse og den digitale økonomis rivende udvikling. Bogen er en samling af tekster, hvor blandt andet forskere, finanseksperter og journalister med afsæt i de japanske kvinder undersøger emner som finansiel regulering og moderne kønsroller.

Den nye bog nåede dog aldrig at udkomme. Kort efter opslaget på Instagram tikkede kommentaren ind:

»Er nogle af bidragyderne japanere eller ikke-hvide?«

Svaret er nej. Med undtagelse af en enkelt brite med asiatiske rødder er alle hvide. Forfatterne kommer fra Danmark, Sverige, Spanien, Storbritannien, Canada og USA. Et stort problem ifølge en lille håndfuld kritikere, der i flere kommentarer på det sociale medie beskylder projektet for eurocentrisme og vestlig forudindtagethed.

Højest går bølgerne i et indspark fra designværkstedet Habeas Corpus, der blandt andet skriver, at bogens forfattere og redaktører er »afsløret i en fastholdelse af fuldt integreret kolonialisme«.

En anden og mere afdæmpet kritiker er canadieren Carson Chan, arkitekturskribent og underviser i artitekturhistorie og -teori på University of Pennsylvania. Han fastslår i en mail til Weekendavisen, at han har læst bogens tekster, som er tilgængelige online på projektets hjemmeside, og siger om sin kritik:

»Min største anke er, at bogen hævder at handle om et aspekt af japansk kultur, mens den udelukkende er redigeret og skrevet af ikke-japanske forfattere, som tilsyneladende ikke har indsigt i det japanske sprog eller japansk forskning på området,« siger han og påpeger, at der i bogens noter ikke er henvisninger til japansksproget forskning.

»Det handler ikke om censur,« fortsætter han, »men om akademisk integritet og ekspertise. Ingen emner er forbudt på grund af forfatterens identitet. Visse emner bør imidlertid undgås, hvis vedkommende ikke har den rette ekspertise. Jeg læser ikke dansk, så for mig er det off limits at skrive en bog om dansk arkitektur, indtil jeg lærer sproget og bliver fortrolig med litteraturen.«

To uger efter de kritiske røster på Instagram udsendte forlaget en undskyldning, der strækker sig over tre opslag på det sociale medie. Her lyder det blandt andet:

»Vi er først og fremmest meget kede af den skade, denne bog har forårsaget. Der er ingen undskyldninger for de implicitte skævheder og den utilstrækkelige inkludering af japanske og POC-stemmer (people of colour, red.) og -perspektiver.«

Mod slutningen lyder det, at »undskyldninger ikke er nok«, og at forlaget vil gentænke, hvordan »antiracistisk, antibias og inklusiv praksis« skal inkorporeres i det redaktionelle arbejde. I opslaget står der også, at forlaget efter samtale med bogens redaktør har besluttet ikke at udgive bogen.

Denne samtale kan Christine Bjerke, bogens redaktør og forfatter til flere af teksterne, imidlertid ikke erindre.

»Jeg hører først om aflysningen, da jeg læser opslaget på Instagram,« siger hun. Det er også først her, det står klart, at udgivelsen er trukket tilbage og ikke blot sat på pause.

Christine Bjerke er rystet over forløbet og uenig i forlagets håndtering af kritikken.

»Jeg anerkender ikke præmissen om, at der absolut skal være japanere på forfatterlisten. Jeg har brugt flere år på at rejse frem og tilbage til Japan for at tale med kvinderne i FX Beauties og er for eksempel en af de få, der har talt med frontfigur i bevægelsen, Yukiko Ikebe-San,« siger hun.

Hun pointerer, at bogen ikke udelukkende handler om Japan, men også om globale tendenser inden for blandt andet økonomi og kønsroller med afsæt i de japanske kvinder.

»Her er skribenterne valgt på baggrund af deres faglighed inden for de specifikke emner, ikke deres nationalitet. Forlaget har hele tiden været enig i fremgangsmåde, indhold og valg af forfattere.«

Efter de første kritiske kommentarer modtog Christine Bjerke en mail fra forlaget med et udkast til undskyldningen på Instagram. Weekendavisen er i besiddelse af mailen, hvor forlaget blandt andet skriver, at de har været opmærksomme på »blinde vinkler« i bogen, som de »forgæves har forsøgt at redigere ud«.

»Det var en decideret fornærmelse. En ting er at efterlyse flere japanske bidragsydere, men de har aldrig nævnt de blinde vinkler med et eneste ord,« siger Christine Bjerke. Formuleringen blev siden fjernet og er ikke en del af den endelige undskyldning.

Christine Bjerke har forgæves bedt forlaget om konkrete eksempler på eurocentrisme og bias i bogen, men har ikke fået svar.

Tilbage står spørgsmålet om, hvordan og hvorfor kritik fra en håndfuld personer på Instagram pludselig fik forlaget til at trække bogen.

Over for Weekendavisen forklarer James Graham, forlagschef på Columbia Books on Architecture and the City, at kritikken har været »instrumentel« for beslutningen, men at det ikke er hele forklaringen. Hvad der ellers har spillet ind, vil forlagschefen imidlertid ikke ud med. Kritikken på Instagram vil han gerne forholde sig til:

»Jeg vælger at se kommentarerne på Instagram som en samtale. Ikke et angreb, men feedback. På en måde fungerer Instagram som verdens mest umiddelbare form for peer review. Kritikerne er folk, der interesserer sig for vores arbejde, og som ved meget om området. Flere af dem har vi endda arbejdet med tidligere. Deres kommentarer fik os til at reflektere, og jeg er taknemmelig for dem,« siger han.

»Kommentarerne gjorde det klart for os som udgivere, at der er ting, vi har overset undervejs i processen. Nogle gange stirrer man sig blind på et projekt og glemmer at træde et skridt tilbage.«

Det er især bogens framing; måden den er præsenteret på, som er forkert, siger James Graham.

»Et af de mest overbevisende argumenter fra kritikerne handler om, at vi ved at frame bogen som en historie om FX Beauties kommer til at bruge en specifik kulturel gruppe som udgangspunkt for bogens større fokus på globale tendenser. I den forbindelse burde vi have haft forfattere med en større og mere japansk forankret forståelse af FX Beauties på forfatterlisten.«

Mener du, at udgivelsen i sin nuværende form er eurocentrisk?

»Ja, ærligt talt.«

Hvordan det?

»Der er to ting i det. Selvom de forfattere, vi har, er meget talentfulde, mangler bogen ganske enkelt andre nødvendige stemmer – især japanske. Det afspejles også i de kilder, som engelsktalende forfattere har adgang til. Forskningsstudier og teoretiske tekster stammer næsten udelukkende fra engelsksprogede kilder. Det betyder, at der er meget, som udelades.«

Hvorfor er I først blevet opmærksomme på det nu?

»Vi skulle have set det tidligere, og det er noget, vi reflekterer over. Vi vil helt sikkert indføre nye protokoller for at sikre, at vores bøger er så inkluderende som muligt og afspejler den stærkeste videnskabelige praksis,« siger James Graham.

Christine Bjerke har nu afbrudt samarbejdet med forlaget. Hun arbejder videre med projektet og vil i stedet forsøge at få bogen udgivet på anden vis. Om muligt i Japan.