Klumme. Vil De gerne gøre Deres garderobe mere miljøvenlig i 2020? Her er tekstilforsker Marie-Louise Noschs bedste råd.

Klimakorrekte klæder

Nytåret er en oplagt mulighed for at rydde op i sin garderobe og sætte sig nye mål, og her i 2020 kunne nytårsforsættet eksempelvis handle om vores tøjforbrug.

Aftalen om den nye klimalov kræver nye tiltag i mange dele af samfundet, men også at vi selv tager stilling for at støtte op om klimahandlingsplanen, så vi kan nå den ambitiøse CO₂-reduktion på 70 procent i 2030. I Danmark udleder vi i gennemsnit 17 tons CO₂ årligt, og selvom mange er blevet opmærksomme på deres adfærd og forsøger at reducere deres CO₂-udslip ved at slukke lyset, købe færre flyrejser og spise flere grøntsager, så viser forskningen, at vi sætter et endnu større CO₂-aftryk ved vores forbrug af ting og tøj.

Concitos klimabaromter fra 2018 viste, at 64 procent af danskerne mener, at politikerne bør indføre tiltag, der kan reducere klimapåvirkningen fra vores forbrug af blandt andet tøj, så vi kan lige så godt forberede os på at ændre vores tøjvaner.

Vil man træffe klimavenlige garderobevalg, må man kende sine fibre og stoffer. Mange af os læser varedeklarationer og er opmærksomme på kalorier, allergener og økologisk mærkning, men få danskere ved, hvilke fibre der egentlig smyger sig om deres krop dag og nat. Vi har behov for oplysning og at lære nye begreber og ord. Weekendavisens journalist Heidi Laura skrev i sommer en oplysende serie om tekstile fibre og deres teknologihistorie, så der kan man eventuelt starte læsningen. Vi kan også lære meget af vores bedste­forældre og oldeforældre, for hvem genbrug, upcycling og mådehold var naturligt.

I dag har vi alle rigtig meget tøj. Designforsker Else Skjold har vist, at cirka 30 procent af vores tøj er såkaldt passiv garderobe, tøj, som vi ikke bruger, enten fordi det ikke passer vores krop, er fejlkøb eller ikke længere passer til vores stil og alder.

Før i tiden beholdt man sit tøj længe på grund af dets høje værdi, og det er et ganske moderne fænomen fra slutningen af det 20. århundrede, at tøj nu er blevet så billigt, at vi kan bruge det kort og kassere det. I et historisk perspektiv er den klimavenlige garderobe slet ikke en revolution, vi vender såmænd bare tilbage til et mere balanceret forhold mellem ressourcer og tøjforbrug.

Man kan starte med at vælge de mest miljøvenlige fibre, og her gælder det blandt andet om at vælge nedbrydelige fibre og fibre, som binder CO₂. Man kan for eksempel vælge uld. Det kommer godt nok fra CO₂-udledende dyr, men får og geder kan ofte græsse dér, hvor menneskenes afgrøder ikke dyrkes. Det samme gælder kashmir- eller angoraged, kamel og alpaka, vikunja og lama.

Man kan også vælg hør og hamp. Det er naturfibre, som optager landbrugsland og kan udlede forurening i rødningsprocessen (hvor man lader planterne delvist rådne som en del af forarbejdningen), men de er biologisk nedbrydelige. Det er en god idé at vælge ubleget materiale, som ikke kræver kemisk behandling.

Man bør overveje sit forbrug af bomuld, som optager meget landbrugsland og kræver meget vanding. Bomuldsindustrien er storforbruger af pesticider, så vælg økologisk bomuld, hvis det er muligt.

Læs også Pernille Stensgaards artikel om et omfattende klimaeksperiment: »Køb-ingenting-året«

Et alternativ til naturlige fibre er de semi-naturlige fibre lavet på træ og planter som viskose, lyocell, modal og tencel. Lyocell fremstilles af eukalyptustræ, og der findes bambusviskose og andre cellulosefibre, som laves af træmasse og binder CO₂.

Man bør så vidt muligt undgå tøj af plastik, såsom polyester, nylon, akryl, elastan og lycra. 60 procent af Vestens garderobe er nu lavet af plastik, og det er for meget. Det udleder mikrofibre i vandet ved vask og er svært biologisk nedbrydeligt.

Fibre formuldes lettere, hvis de ikke er blandet med andre fibre, og især hvis de ikke er blandet med plastikfibre, så hvis muligt køb rene varer, 100 procent rene fibre i stedet for de suspekte blandinger. Rene fibervarer er lettere at genanvende.

Noget andet, man kan gøre, er at give sit tøj et længere liv. En analyse fra Greenpeace viser, at vi i gennemsnit beholder vores tøj tre år, før det bliver kasseret. Den udvikling er sket på bare to-tre generationer. I dag er det sjældent, at et stykke tøj varer en generation, ja, at det overhovedet holder til næste sæson, fordi det bliver umoderne, eller fordi kvaliteten er for ringe. Vi skal vende tilbage til bedre tøjkvalitet, så vi trofast kan beholde tøjet i brug i længere tid, før det kasseres.

Ryd op i skabe og skuffer og læg tøj til side, som ikke bruges mere, men som stadig er godt. Giv det nyt liv. Inviter til tøjbytteaften, sælg de gode mærker på nettet, eller forær tøjet til genbrug.

Tøj, som mangler en knap eller har et udtrådt bukseopslag, kan man snildt selv reparere. Lær at sy en knap i eller læg buksekanten op. Se instruktionsfilm på nettet, eller spørg et ældre familiemedlem. Mange tøjfirmaer minimerer produktionsomkostningerne ved at spare på syninger, så derfor rasler knapperne hurtigt af, og bukseopslaget løsnes første gang, en hæl rammer kanten.

Tøj, som er blevet for småt eller for stort, for kort eller for udfordrende, kan De få syet om hos en af de mange små skrædderbutikker, som skyder op disse år. Det koster ikke alverden, og så kan De beholde det gode tøj med de dejlige minder.

Køb genbrugstøj. Måske finder De ikke altid Deres størrelse, til gengæld er her andre farver og snit end i modebutikkerne, og De kan være sikker på, at genbrugstøjet er af en god kvalitet, for ellers havde det ikke overlevet længe nok til at blive solgt som genbrug. Jeg køber gerne uld i genbrug, for ældre uldkvaliteter er strikket af lange fibre, som holder overfladen glat, men de korte fibre, som bruges i dag, får uldstrik til at se tarveligt og »fnuldret« ud efter kort tid.

Til en særlig anledning kan man leje en smoking eller balkjole, og til vinter kan man købe en genbrugspels eller genbrugs-uldfrakke. De varmer godt, holder længe og er bedre for klimaet end kunstig pels af plastik og vatterede plastikdynejakker.

Hvis man er ambitiøs og gerne vil gå med tøj, der ikke er giftigt og ikke har ødelagt nogens liv, så gå efter GOTS (global organic textile standard)-mærket, som stiller krav til både miljø og social ansvarlighed. Tøjet er økologisk og forbyder en række kemikalier, blegemidler og farvestoffer, og GOTS stiller krav til, hvordan spildevand håndteres, regler om arbejdstid, retten til en fagforening og sikkerhed på arbejdspladsen.

Det er et dilemma, at når vi begrænser tøjforbruget, rammer det særligt de kvinder i udviklingslandene, som producerer tøjet for os, så en del af den sociale omstilling er, at tøj bliver en vare, vi betaler en hæderlig pris for, så vores forbrug ikke øger ulighed, men giver tekstilarbejdere mulighed for en fair indkomst og ordentlige arbejdsbetingelser. De fleste af os ønsker ikke, at vores tøj fastholder mennesker i fattigdom eller skaber et arbejdsmarked for børn. Men fremtidens garderober skal også være til for vores egen skyld, for vores eget velvære og skønhed.

Moderne tøj er lavet i standardstørrelser, som passer til stort set ingen virkelige kroppe. Så hvis De har tøj, som virkelig passer Dem, så pas godt på det.

 

Lyt også til podcasten Tøjterne, hvor Heidi Laura og Else Skjold tager på garderobeekspeditioner:

 

Hør andre podcasts på weekendavisen.dk/podcast