Af Ivar Koed, Konsulent, cand.polit. og cand.mag. i fransk

Enhver spindoktor ved, at dårlige nyheder skal ud, når journalisterne, aviserne og tv er optaget af andre store nyheder.

Siden midten af marts har aviserne kun skrevet om coronaepidemien eller historier med en coronavinkling. Side op og side ned. Indenrigssiderne, udenrigssiderne, sport, økonomi og kultur.

En af de nyheder, som normalt ville have fået stor opmærksomhed, men som denne gang er gået næsten upåagtet hen, er en – nok en – katastrofenyhed fra SKAT. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
En af de nyheder, som normalt ville have fået stor opmærksomhed, men som denne gang er gået næsten upåagtet hen, er en – nok en – katastrofenyhed fra SKAT. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix Sarah Christine Nørgaard

Pressedækningen af corona som sådan skal ikke kritiseres; den tilfredsstiller sikkert alle krav om nyhedsværdi, relevans og kvalitet mv.

Men konsekvenserne af coronastoffets dominans i mediebilledet for dækningen af andre stofområder kan til gengæld give anledning til velbegrundet kritik.

Aviserne ved det selv. Dagbladet Politiken har i hvert fald søgt syndsforladelse ved med mellemrum at afsætte en side i avisen til resumé af nyheder, der ikke har kunnet skaffe sig omtale i den ulige kamp med coronaepidemien.

En af de nyheder, som normalt ville have fået stor opmærksomhed, men som denne gang er gået næsten upåagtet hen, er en – nok en – katastrofenyhed fra SKAT. Milliarder er denne gang ikke fosset ud af statskassen, men milliarder af kroner, som skulle være kommet ind, er aldrig blevet opkrævet.

Det drejer sig om indbetalingerne af moms fra de private virksomheder. Rigsrevisionen har kigget disse betalinger nærmere efter i sømmene, og det viser sig, at SKAT kun har undersøgt to procent af virksomhederne for deres momsindbetalinger. Det lyder af meget lidt, men det er dog ikke det alvorligste. Halvdelen af de indberetninger, som SKAT faktisk kontrollerede, viste sig at være fulde af fejl, og dyre fejl for staten, nemlig et tab på 18,1 milliard kroner over tre år. Ethvert fornuftigt menneske ville tænke, at der måske var tilsvarende fejl hos de 98 procent, som ikke havde fået kontrolleret deres indbetalinger. Men sådan arbejder SKAT ikke.

Rigsrevisionen har også fundet ud af, at SKAT ikke har givet de virksomheder, der har begået fejl, påbud om at rette fejlene, og endnu mindre pålagt dem de bøder, SKAT har hjemmel til at give. SKAT har alene krævet en skønsmæssig betaling på 8.000 kroner per kvartal.

Hele denne historie afdækker og illustrerer en række alvorlige skandaler. For det første, selvfølgelig, det kæmpemæssige indtægtstab, som staten har lidt. Hvis tabet på de to procent af sagerne, der er undersøgt, er repræsentativt for alle, taler vi om et indtægtstab for staten, der er langt større end det, udbytteskandalen og andre af SKATs problemer har kostet skatteborgerne. Det gør ikke skandalen mindre, at der er tale om penge, som de danske forbrugere allerede har betalt i moms for de varer, de har købt, men som virksomhederne blot ikke har sendt videre til staten. For det andet illustrerer sagen, at medarbejderne i SKAT har gjort, hvad de skulle. De har gennemgået de to procent af sagerne, de var pålagt, og har fundet de fejl, der har været. Det skandaløse er, at der herefter intet er sket. Ingen udvidelse af kontrollen til flere end de to procent, ingen opfølgning af konstateret snyd, ingen evaluering af den kontrolprocedure, der er fastlagt. Ingenting.

Om dette ledelsessvigt skyldes faglig inkompetence, manglende overblik eller en opprioritering af alt andet, end at staten får sine penge, er et godt spørgsmål. Et spørgsmål, som en kritisk journalistik ville kaste sig over under normale omstændigheder.

Dette er ikke sket, i hvert fald ikke på en måde, der har præget mediebilledet. Bortset fra et kort referat af hovedkonklusionerne i Rigsrevisionens kritik, forfattet af Ritzau og trykt i nogle aviser, har sagen tilsyneladende ikke vakt mediernes interesse.

Det kan selvfølgelig være resultatet af en redaktionel vurdering gående på, at læserne er trætte af at høre om skandaler i SKAT – og det er de sikkert – men mere sandsynligt er det, at coronastoffet har haft topprioritet.

Hvis dette fortsætter – hvis denne nedprioritering af alt stof, der ikke har med corona at gøre, kommer til at gøre sig gældende lige så længe, som pandemien råder – vil man med rette kunne kritisere pressen for ikke selv at sætte dagsordenen, og dermed svigte sin rolle som den »fjerde statsmagt«.

 

Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribentens holdning. Forslag til debatindlæg sendes til opinion@weekendavisen.dk.