For fire år siden mødtes Maria Gerhardt og jeg i Wildersgade for at drikke et glas vin, inden vi skulle være dj’s til Arnold Buscks hundrede og tyve års fødselsdag.

Vi forestillede os en snakkefest med folk i små lokale klynger, dem fra Hjørring, Helsinge, Odense og kun et par forvildede på dansegulvet, og det ville være fint, for vi glædede os til en aften sammen og var på hver vores måde opstemt over at spille for netop Arnold Busck: Maria var ved at vænne sig til litterær hæder, men i dette tilfælde kunne hun skimte sin gamle ydmyghed og glæde sig over, at pigen fra Amagerbrogade havde gjort det så godt.