Debat

På med dørslaget og tænk!

Marie Mardal
Dr.rer.nat, adjunkt
Nørgaardsvej 34D, st. tv.
2800 Kongens Lyngby

»Skulle det virkelig være muligt? Denne hellige olding har i sin skovensomhed endnu ikke hørt, at ’Gud er død!’« (F. Nietzsche)

Påskeudgaven indeholdt alt for mange kristendomscentrerede artikler. Det er bemærket, at flere danskere finder en vis lindring for corona-induceret ængstelighed i at dyrke kulturdefinerende institutioner og fænomener: Dronningen, staten, fællessang osv. Men lad os nu ikke smide den kritiske og oplyste fornuft over bord. Vi bør kigge bredere og dybere for at erkende og lindre vores angst. Vi har tiden til at tænke over og diskutere livets store og vigtige spørgsmål i disse dage; en chance, som bliver forspildt, hvis vi fokuserer på diverse (af)guder. »Christianity believes that it is fighting against nihilism because it gives the world a sense of direction, while it is nihilist itself in so far as it prevents, in imposing an imaginary meaning on life, the discovery of its real meaning.« (A. Camus)

Stensgaards leflen for kirken i Samfund, Marstrand-Jørgensens anmeldelse af Bibelen og ikke mindst Ditlev Jensens prædiken (prædiken!) i Bøger fik mit om end meget lille bæger til at flyde over. Vi skriver 2020. Redaktionen bedes tænke højere om deres læsere!

Hellere fiktion end fakta

Jesper Lau Hansen
Professor, dr.jur.
Slagelsegade 7, 1. tv.
2100 Kbh. Ø

Det er morderligt pænt af Weekendavisen at ville dæmpe det afsavn, som talrige læserbreve har dokumenteret efter tegneserien Eks Libris, der af endnu uforklarede grunde ophørte for nogle måneder siden, ved at dække de lavkomiske forviklinger i Det Danske Akademi både på forsiden af WEA (17. april) og i en kommentar i Bøger. Men man burde lade være af to grunde. For det første, fordi det aldrig kan blive det samme. Eks Libris var jo ikke bare noget så sjældent som en tegneserie, der vedstod sig at være netop en tegneserie, og som tilmed var klar i både pointer og streg, den var også helt usædvanligt en tegneserie, der turde gå op mod kulturlivets etablerede spidser. Dens placering mod slutningen af bogtillægget havde en næsten profylaktisk og vederkvægende virkning, der gjorde det muligt alligevel at fordøje, hvad man havde læst på de foregående hårdtprøvede sider. For det andet, fordi WEA risikerer at skade den skrøbelige indenlandske intelligentsia ved at rette journalistikkens skarpe lys på dens dværgvækst. Vi ved jo godt, at udlandet har langt større intellektuelle; det fik vi ubarmhjertigt tværet i næsen under Muhammedkrisen. De havde Glucksmann, BHL og Rushdie, som forsvarede ytringsfriheden; vi måtte nøjes med Jensen, Brøgger og Rifbjerg. Men vi er jo også et langt mindre land, uden bjerge eller tradition for store tanker, vores akademi er ikke en kongelig stiftelse fra den gyldne oplysningstid, men en institution fra slutningen af de triste 1950ere, så skån dem, og lad os i stedet få Eks Libris tilbage. I dens skarpe form fornemmede man dog under den nødvendige satire en vis medfølelse og sympati med den intelligentsia, som er blevet os tilstået på denne plet sandede og udpinte jord.

Ole Wivel

Uffe Andreasen
Fhv. ambassadør, Mag.Art. og medlem af Gyldendals redaktion 1979-86
Østerled 14, 2100 København

Debatten – også i Weekendavisen – efter Pernille Stensgaards bog Selveste Gyldendal efterlader desværre et indtryk af en magtfuldkommen, amoralsk Ole Wivel.

Sandheden er, at han også var et superbegavet, 100 procent kunstnerisk gemyt og selvstændigt tænkende ledelsesmedlem af Gyldendal. Der var lysår mellem ham og »de andre«/»vi andre« i redaktionen.

Jeg erindrer et ugentligt redaktionsmøde, kort efter Jørgen Schleimann i Weekendavisen havde hånet »Bermudatrekanten mellem Gyldendal, Politiken og Danmarks Radio«. Rundt om bordet var alle behørigt forargede på Schleimann, indtil Wivel brød ind og sagde: »Ja det er en værre historie. Og så er den tilmed sand.«

Hans historie med nazismen er egentlig enkel og kunne være afskrevet, ligesom med Gert Petersen, Simon Spies og andre, hvis han blot havde indrømmet sagen åbent. Der er jo tale om en ungdomsforvildelse (han var under 20 år), omend med fatale følger.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.