Test
Ketil Bjerregård, speciallæge i reumatologi
Vornæs Skovvej 40
5700 Svendborg
For mig er det logisk, at hvis nu landet lukkes op igen på et tidspunkt, hvor der er flere med aktiv smitte, end der var, da landet blev lukket ned, så vil det straks give en hurtigere voksende kurve end den, vi havde fra starten af.
Det gælder dog ikke nødvendigvis – hvis der er mange af dem, der fra starten var raske smittebærere, som i mellemtiden er blevet immune – og det gælder især ikke, hvis dette ukendte antal fra starten af (det vil sige, da landet blev lukket ned) var stort.
Hvis der skal være mulighed for at vurdere dette (og dermed for at vurdere, hvornår man kan begynde at overveje at »lukke landet op igen«), må man efter min opfattelse til at udføre blodprøver med bestemmelse af corona-antistoffer i stedet for at nøjes med at bruge halspode-tests. Hvorfor er den slags mon slet ikke på tale? Så vidt jeg har forstået, anbefaler WHO, at man udfører flere halspodetests - dvs. formentlig på personer med lettere symptomer. Antistoftests må da være mere gavnlige – de giver et billede af, hvor mange der har haft denne virus inde i kroppen og dermed forhåbentlig er blevet immune. Først når en tilstrækkelig stor andel af befolkningen må antages at være immun, kan man med større sindsro overveje at lukke samfundet op igen. Hvis teknikken til at udføre sådanne antistoftests ikke er fuldt udviklet endnu, skulle man måske snarere overveje at investere i en sådan udvikling i stedet for flere halspodetests til folk med lettere symptomer?
Jeg er ganske vist læge og ikke epidemiolog. Jeg kunne bare godt tænke mig at blive delagtiggjort i en epidemiologs syn på dette.
Spørgsmålet berøres i artiklen »Den store ubekendte« i denne uges udgave af Weekendavisen, red.
Flygtningekrise
Andreas Dawe, dramatiker og sceneinstruktør
Højdedraget 5, 2tv
2500 Valby
Et opklarende spørgsmål: Mener Ole Nyeng seriøst, at migrantkrisen i 2015/16 var en eksistentiel trussel mod de europæiske borgere, som han skriver i kommentaren »Den bekvemme prügelknabe«, Weekendavisen den 20. marts? Altså, vi var i større fare end de flygtninge, der satte livet på spil, og som i store tal tørstede ihjel i ørkenen, druknede i Middelhavet, frøs til døde i bjergene eller blev brutalt myrdet og/eller tortureret til ukendelighed? Er dét pointen? Frøs vi ihjel? Druknede? Tørstede til døde? Blev fanget i krig og endeløs vold? Der fik Ole Nyeng da lige givet begrebet »eksistentiel trussel« en ny, overraskende betydning samt fik vendt offerrollen fuldstændig på hovedet.
Svar fra Ole Nyeng: Næsten en million migranter eller flygtninge med en helt anden religiøs og kulturel baggrund kom til Europa i løbet af nogle få måneder i 2015-16, og det kunne være blevet mange flere, hvis ikke grænserne var blevet lukket. Det kan sagtens ses som en »eksistentiel trussel« mod vores levevis og mod de velfærdssamfund, vi har opbygget gennem årtier. Om end en anden form for eksistentiel trussel end den, en del flygtninge og migranter utvivlsomt befandt sig i.
Karakterer
Pierre Guldborg, Borgergade 30, 4th. 9000 Aalborg
Alexander Bertelsen, Svendsgade 13B, 1. 4, 9000 Aalborg
Studerende på Aalborg Universitet og medlemmer af Frit Forum Aalborg
56.688 har søgt ind på en videregående uddannelse via kvote 2. Om tre måneder viser det sig, hvor mange der søger optagelse gennem kvote 1. I øjeblikket er Danmark ramt af en ødelæggende epidemi. Coronavirussen er farveløs og tilfældig. Det samme bør vores optagelsessystem være.
Ganske ofte har venstrefløjen skældt ud på optagelsessystemet. Kvote 1-optagelsen kritiseres for at bidrage til et præstationssamfund og karaktergennemsnit, der på nogle uddannelser er højere end 12. Ligeledes har kvote 1-optaget måttet stå på mål for kritik af karaktersystemets favorisering af børn fra akademikerhjem. Udfordringen for venstrefløjen er, at kvote 2-systemet ikke er meget bedre. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut foretaget i 2018 viser, at kvote 2, på samme måde som kvote 1, har en social slagside, der tilgodeser børn fra akademikerhjem utilsigtet.
Når vi som venstrefløjen slår løs på begge dele, risikerer vi, i denne kamp mod alt og uden et reelt alternativ, at blive efterladt på perronen, når et nyt optagelsessystem skal udformes.
Vi er en del af en venstrefløj, som projicerer optagelsessystemet som rock bottom i den offentlige debat om unges mistrivsel på uddannelsesinstitutionerne. Venstrefløjens bud på et nyt optagelsessystem må ikke være et humanvidenskabeligt eksperiment for yderpartiernes higen efter offerliggørelse af en hel generation.
Vi ønsker en bevægelse mod statscurlingen og de få forventninger, vi har til hinanden, når det nye optagelsessystem skal udarbejdes. Vi skal acceptere det faktum, at det perfekte optagelsessystem ikke findes. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal turde eksperimentere og søge forbedringer. Men når forskning viser, at optagelsesprøver og -samtaler er lige så socialt skæve som karakteroptaget, og desuden koster en formue, er dette ikke vejen at gå.
Vi skal droppe den skøre fantasi om et karakterløst optagelsessystem som antistoffet mod unges mistrivsel og i stedet turde satse på, at vi kan komme den sociale skævhed til livs gennem transparens og understøttelse langt tidligere i uddannelsesforløbet. Lad os sige det, som det er, uden slinger i valsen. Der er brug for mere konservativ pligtkultur på uddannelsesområdet – også i forhold til optagelsessystemet.
Sygdom og død
Irene Bang Møller, senior research officer
Jelsbuen 1, Albertslund
I Danmark findes én enkelt årsag til sygdomme, der hvert år forårsager over 13.000 for tidlige dødsfald. 13.000 om året. Vi lader lige tallet stå – sætter det i kontrast til den nuværende krise. På grund af denne årsag er 200.000 danskere syge med en sygdom, der ikke kan helbredes, men betyder mange års lidelser og dyr behandling, især respiratorbehandling. Disse patienter fylder uhyggeligt meget på hospitalerne og estimeres at koste 24 mia. i merudgifter om året. Og vigtigst: Det kan forhindres. Desuden forholder det sig ikke som med COVID19, at det ville koste uhyrlige summer at gribe ind. Tværtimod ville et indgreb spare samfundet, den enkelte og den enkeltes pårørende for nedsat livstidsindkomst, sygdom, tidlig død, kommunal hjemmepleje og sengepladser på hospitalerne. Hvad er denne årsag, der er tale om? Det er rygning. Og den nævnte sygdom er KOL. En sygdom, der rammer 35-50 % af alle rygere! Som man langsomt dør af, og som ikke kan helbredes. Dertil mange andre sygdomme, men især kræft generelt og lungekræft specifikt bør nævnes. Med åbne øjne og indsigt i konsekvenserne valgte den nuværende regering ikke at gøre noget. Eller lidt har de jo gjort: Prisen på cigaretter sættes op med ti kroner. Regeringen har set analyserne, der viser, at det lige akkurat er nok til ikke at påvirke forbrugeradfærden, men i stedet øger indtægten i statskassen. Dette er et reelt svigt af de svageste i samfundet, og det er helt forfejlet, når man påberåber sig den enkeltes frihed. Det er svært usandsynligt, at en teenager, der begynder at ryge, ved, at der er op til 50 procent risiko for at få KOL, endsige ved hvad KOL er.
Det er også usandsynligt, at en teenager (eller rygere i det hele taget) ved, hvor lidt cigaretrygning der skal til for at skabe afhængighed. Selv misbrugsekspertene var chokerede, da de for nogle år side undersøgte dette. Så lidt som én cigaret om ugen skal der til, især for unge kvinder. Så snart man er afhængig, har man ikke længere en fri vilje. Det er denne erkendelse, der skal trænge ind. Lægger man tallene for folk, der er døde af andre livsstilsfaktorer, sammen: fysisk inaktivitet, stofmisbrug, alkohol, overvægt, trafikulykker og andre ulykker, får vi et tal, der er HALVT så stort som antal døde pga. rygning. Fra Norge ved man med sikkerhed, at det hjælper at sætte prisen så højt op, at næste generation ikke begynder at ryge.
I Danmark ville man ikke gøre sig upopulær blandt det arbejdende folk. Så hellere lade dem dø. Langsomt. 13.000. Kontrasten til den nuværende handlingsvilje i forhold til COVID19 er hjerteskærende. Hvad er rationalet for at gribe ind i det ene tilfælde og ikke det andet? Regeringsmagten er måske svaret. Derfor: Lav nu dette brede forlig. Tag ansvar sammen. I har vist, I kan gøre det. Så er der måske også ledige hospitalsressourcer, næste gang vi skal bruge dem, i en krise, der ikke kan forhindres.
Dette er debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.
