DET er fascinerende og urovækkende at bevæge sig gennem byen. Gaderne er øde, pladserne affolket, det offentlige liv dødt. Det ligner smukke, tomme malerier, livløse tableauer. Byerne er reduceret til arkitektur. Vi daterer gamle fotografier eller malerier med de mennesker, der optræder i dem: Hvad har de på, hvordan omgås de? Billeder af bygninger kan være smukke, men aldrig så skønne som fotografier og malerier af mennesker, der er sammen. Tænk på impressionisternes malerier fra 1870ernes parisercafeer; folk sidder jo alt for tæt!
FØRSTE offer i krig, lyder det, er sandheden. Men det største offer er friheden. Den aktuelle tilstand viser, hvad vi er vant til, hvad vi tager for givet: friheden til at bevæge sig, forlade hjemmet og begive sig ud i byen. Den frihed og selvstændighed, som alle teenagere drages mod, friheden til at gøre, som man vil, uden restriktioner og påbud. Det viser os, hvad mennesker i totalitære stater må leve med: en konstant ufrihed, en tilværelse, hvor klaustrofobi er normaltilstanden. Tænk engang, at det ofte ses som et fremskridt, at teknologien gør det muligt at omgås stadig mindre; at alle kan arbejde derhjemme, kommunikere og købe ind, hver for sig, og undgå den besværlige kontakt, den ineffektive friktion.
OFFER for undtagelsestilstanden er friheden, og derfor er det naturligvis det frie marked, der rammes først, særligt det, der lever af vores drift efter socialt samvær: cafeerne, restauranterne, koncertstederne, men også musikerne, foredragsholderne, standupperne, flyselskaberne, rejsebureauerne, for ikke at tale om snart sagt samtlige små virksomheder, hvor en enkelt, to eller tre personer sammen har fået en forretning op at køre, oftest baseret på evnen til at aflæse, hvad vi mennesker gerne vil bruge vores frihed til, når vi bevæger os ud i verden. Det er denne frihed, vi tager for givet i det samfund, vi har bygget op gennem generationer. Den selvstændighed handler om vores måde at være sammen på og derfor også om vores økonomi. Det er derfor logisk, at staten nu bruger alle tænkelige midler på at beskytte de små og mellemstore virksomheder, de selvstændige, frie erhverv. Vi lever af friheden – også økonomisk. Det handler ikke om at redde aktionærer eller virksomhedsejere, men om at beskytte grundlaget for den måde, vi har indrettet os på.
Læs også om, at Mette Frederiksen styrer krisen med en lille inderkreds: »Situationens generalstab«
Læs også om, hvad skal der til for at undgå en dyb økonomisk krise: »Overlevelseskamp«
Læs også om, at sygdomsepidemien er et socialt drama i tre akter: »Døde de døde forgæves?«
Læs også Martin Krasniks leder om, at i ekstrem krise er alt politik: »Kontroltabet«
Læs også Pernille Steensgaards »Flugten til sommerhuset«
