Lysere tider. Der er en vis chance for, at den nye coronavirus spreder sig langsommere ved højere temperaturer, mener forskere. Men sommeren vil i bedste fald købe os tid.

Foråret og håbet

Indtil for nylig var et af Donald Trumps argumenter for ikke at sætte alt ind på at bremse coronavirussen en teori om, at varmere vejr ville klare opgaven. I april ville den forsvinde »som ved et mirakel«, fortalte han tilhængere for godt en måned siden. Måske har han en lille smule ret.

Der er meget, vi endnu ikke ved om den nye coronavirus, men temperatur er en af de faktorer, som kan vise sig at være afgørende. Laboratorieforsøg har allerede vist, at den klarer sig mindre godt i varme og fugtige miljøer end i kolde og tørre.

Ingen har lyst til at sige noget med sikkerhed. John Nicholls, der er professor i patologi ved Hong Kong University, råder til at vente og se, men selv erklærer han sig forsigtigt som tilhænger af den skole, der knytter et stille håb til foråret og de højere temperaturer.

»Man kan lægge virussen i køleskabet i to uger, og når man så tager den ud, vil den være lige så smitsom som for to uger siden. Hvis man opbevarer den ved stuetemperatur, bliver den derimod mindre smitsom efter cirka syv dage, og ved 37 grader efter bare en eller to dage,« siger han.

En undersøgelse foretaget af forskere på Sun Yat-sen University i den sydkinesiske by Guangzhou har sat et helt præcist tal på, hvornår virussen spreder sig allerhurtigst: Det sker ved 8,72 grader celsius. Forskerne er kommet frem til tallet ved at tælle alle nye tilfælde af coronavirus på verdensplan fra 20. januar til 4. februar og sammenholde dem med officielle meteorologiske data. Bortset fra den type forskning, som nødvendigvis må være meget foreløbig, bygger forhåbningerne på analogier med andre lignende virusser, som vi kender bedre. Det fortæller Stefan Baral, en ekspert i epidemiologi ved Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health:

»Der er en forventning om, at denne virus måske vil følge samme mønster, som andre coronavirusser har gjort tidligere,« siger han.

Kuldskær influenza

Det er velkendt, at influenza typisk breder sig hastigst i vintermånederne og langsomt går i sig selv igen, når foråret kommer. Det kan der være flere årsager til. På det individuelle plan er det muligt, at faktorer som øget optag af D-vitamin gennem sollyset styrker immunsystemet. Det forhindrer ikke i sig selv smitte, men det gør folk mere robuste over for følgevirkningerne.

På det samfundsmæssige plan er varmere temperaturer også medvirkende til at mindske forudsætningerne for spredning af sygdomme. Folk holder sig mere inden døre om vinteren, ofte i tætpakkede forsamlinger. Specielt skoler kan ende som regulære transmissionscentre for diverse sygdomme, mens sommerhalvåret og den lange sommerferie er en mindre begivenhedsrig periode på den front.

Ifølge Nicholls fra Hong Kong University er der også mulige forandringer i miljøet i de varme måneder, som vil gøre det vanskeligere for COVID-19 at sprede sig. Fordi der er mere fugtighed i luften, er der også flere »forhindringer«, og det kan give en mindre risiko for, at virussen bevæger sig fra et sted til et andet.

»Desuden har coronavirussen et beskyttende lag af molekyler kendt som lipider, og jo varmere det er, desto større er chancen for, at lipiderne bliver nødt til at ændre deres opbygning, hvilket igen vil føre til problemer med det beskyttende lag,« siger han.

Der er dog betydelig uenighed om den praktiske betydning af højere temperaturer, når det lige præcis gælder COVID-19. Blandt pessimisterne finder man Edsel Maurice Salvana, som er ekspert i smitsomme sygdomme ved University of the Philippines i Manila, hvor temperaturerne på denne tid af året typisk befinder sig over 30 grader i dagtimerne.

»COVID-19 synes at være mere smitsom end influenza, og det er klart, at den også spreder sig effektivt i tropiske lande som Filippinerne. Det er derfor usandsynligt, at foråret vil betyde nogen større aflastning i lande med tempereret klima,« siger han.

Problemet er blandt andet, at COVID-19 er en ny sygdom, og at befolkningerne derfor stort set ikke har udviklet nogen immunitet. Der er en vis sandsynlighed for, at de faktorer, som mindsker risikoen for spredning om sommeren, især slår igennem med de ældre, velkendte sygdomme, hvor befolkningen i forvejen har opbygget en betydelig flokimmunitet.

Optimisme og ønsketænkning

Sonja Olsen, der er amerikaner og ekspert i epidemier ved Verdenssundhedsorganisationen WHO i København, advarer også mod at læne sig op ad klimaet som en mulig redningsmand:

»Det er ønsketænkning mere end noget andet. Det ville selvfølgelig være dejligt, men lige nu er det alt, alt for tidligt at sige, at det vil ske,« siger hun. Vi vil famle i blinde i lang tid, advarer hun:

»Vi har forsket i influenza i årtier, og vi har stadig ikke nogen særlig dyb forståelse af, hvad der helt præcis forårsager de sæsonmæssige udsving.«

I det hele taget er sammenhængen mellem klima og sygdom et underudforsket område ifølge Rachel Baker, en ekspert i klima og medicin ved Princeton Environmental Institute, som også peger på, at global opvarmning gør usikkerheden endnu større.

»For nogle sygdomme som influenza har vi evidens fra både laboratorier og observationer, som viser, at kolde, tørre betingelser påvirker udbredelsen. Andre sygdomme, som for eksempel coronavirus, er ikke nær så veludforskede. Der er stadig masser af ubesvarede spørgsmål om mekanismer, som forbinder klimaet til transmission af sygdomme,« siger hun.

Hassan Zaraket, der forsker ved center for infektionssygdomme på Det Amerikanske Universitet i Beirut, ser med en vis optimisme på muligheden for, at varmere vejr kan forsinke udbredelsen af COVID-19, men han advarer imod at se det som andet end et lille pusterum, der kan give sundhedsmyndighederne verden rundt ekstra tid til at begrænse faren.

Samtidig peger han på, at hvis foråret virkelig har en effekt, er det dårligt nyt for dem, der bor syd for ækvator.

»Den nordlige halvkugle går nu sommeren i møde, mens vinteren nærmer sig for den sydlige halvkugles vedkommende. Så virussen vil måske skifte fra store udbrud i nord til store udbrud i syd.«

Læs også om, at virussen bevæger sig med lydløse skridt og smitter uset balstyrisk: »En djævelsk plage«

Læs også om, hvad der gik galt under det seneste ebola-udbrud i Afrika – og hvad vi kan lære af det: »Udbrudskultur«

Læs også om, at isolation kan tære på sindet og føre til depression, stress og misbrug: »Ensomhedens epidemi«

Læs også om, at selvopofrelsen har en grænse, hvis krisen rammer nogle grupper mere end andre: »Overlevelsesinstinkter«

Læs også om Israels kamp mod corona med hjælp fra højteknologisk overvågning: »Ny fjende, gamle våben«

Læs også Forklaret – brevkassen om videnskab svarer på børnenes spørgsmål om corona

Læs også Forskerfejden om, hvordan virus smitter: »Karantæne i koleraens tid«

Læs også om, at det er småt med solid videnskabelig evidens for tiltag imod coronasmitte: »Sund fornuft«