Mads Fuglede
Thorsten Reinholt, journalist og forfatter
Det var dog et på alle måder problematisk stykke skønlitteratur, som Mads Fuglede fik lov at divertere med over fem spalter i Weekendavisen i uge 10. Først og mest iøjnefaldende, fordi Weekendavisens varedeklaration af manden fortjener en anmeldelse til Forbrugerombudet for uhæderlig markedsføring: Mads Fuglede er muligvis historiker og muligvis podcaster, men det kan allerhøjst være i hans fritid. Mig bekendt er han fuldtidsbeskæftiget som folketingsmedlem for landets største oppositionsparti, og hvis hans voldsomt polemiske og uunderbyggede indlæg om Bernie Sanders (»han hader (sic) alt (sic) ved etableringen og historien ved den nation, som han søger at blive præsident for«) skulle have haft bare et figenblad af legitimitet, burde han naturligvis have været kvalificeret som sådan. I stedet forsøger debatredaktøren sig altså med et lille, klodset take, som i virkeligheden er et kvælertag på læseren. Den slags kan muligvis passere på det internet, der er i gang med at myrde rigtig, redigeret nyheds- og aktualitetsformidling. I en – ganske vist borgerligt inklineret – avis ligner det bare et masseskyderi i begge fødder.
Man aner hensigten og bliver dybt forstemt. Kan vi regne med, at Mette Frederiksen bliver betitlet bachelor i Afrikastudier og intet andet, næste gang hun optræder med et politisk partsindlæg? At Mads Fuglede helt åbenbart også har et problem som videnskabsmand, er en anden diskussion, som historikernes eventuelle fagforening må tage med ham.
Ghettoskam
Bent Jørgensen Hårbøllevej 60, 4792 Askeby, Møn
Ufortyndet ondskab, nemlig fra Inger Støjberg blandt flere, plus en tilbagevending til Tåbeparagraffen, så kort kan politikernes realisering af Ghettoloven beskrives, for i stedet for at afskaffe, så fremmer denne lov radikalisering, især af den opvoksende generation i de udsatte områder. Man kan selvfølgelig ikke, uden følger, sætte folk ud af deres boliger og sælge dem og dertil rive over 3000 lejligheder ned, uden det vil sætte sig spor hos de ramte. Men ikke nok med det, Ghettoloven er også et slag imod de øvrige almene boliger, med deres over en million beboere, fordi deres boliger i fremtiden, i den øvrige befolkning, let bliver forvekslet og gjort synonyme med de udsatte områder, blot fordi det er lykkedes politikerne at få skabt en kobling mellem ordene almen bolig og ghetto.
Organhandel
Søren Handrup, stud.med. Skovvangsvej 203, Århus N
Frederik Ambjørn bragte et kontroversielt læserbrev i WA #8 21/2, hvor han argumenterede for en liberalisering af organhandel i Danmark. Det fik mig til at se frem til avisudgivelsen ugen efter, hvor jeg forventede at se et modsvar. Til min overraskelse udeblev det, og fraværet gentog sig ugen efter. Derfor har jeg nu selv grebet pennen.
Selve problemet i form af organmanglen og deraf følgende venteliste er svært at være uenig i, men løsningen i form af en liberalisering synes jeg er en dårlig idé. Simpelthen fordi jeg finder det foragteligt, at vi skulle indføre en lov, som giver mennesker i økonomiske problemer muligheden for at tilegne sig penge på bekostning af egen sundhed. Jeg har svært ved at forestille mig andet, end at langt størstedelen af donorer (eller rettere: sælgere) vil være fra de laveste socioøkonomiske klasser. Og derfor vil loven så bidrage til større ulighed i sundhed, end vi har i forvejen.
Desuden forestiller jeg mig, at frisætningen af organhandel vil sætte sundhedspersonale i prekære situationer. Hvis en donor gerne vil sælge et organ (hvilket selvfølgelig vil være på informeret grundlag, da det vil foregå under professionelle forhold), selvom det vil forringe vedkommendes livskvalitet, har personen sin fulde ret til det. Det tvinger altså sundhedspersonale til at foretage indgreb, som forringer sundhed for den enkelte.
Men da Ambjørn peger på et regulært problem, kan jeg ikke skyde hans idé ned uden at komme med et alternativt forslag. Lige nu har vi i Danmark det, som kaldes aktiv stillingtagen. Her skal man selv gå ind på organdonor.dk og tilmelde sig med NemID. Selv om jeg ikke på noget tidspunkt har tvivlet på, om jeg ville være donor, gjorde systemet, at jeg på grund af dovenskab og glemsomhed først meldte mig ind i registret for et par år siden.
Mit forslag vil være, at vi går over til passiv stillingtagen, hvor alle konfronteres. Det kunne for eksempel være ved første konsultation ved egen læge, efter man er fyldt 18. På den måde kan man få svar på eventuelle spørgsmål, og valget vil derfor foregå på oplyst grundlag. Lægen skal i den sammenhæng forholde sig helt neutral, så valget bliver borgerens eget. På den måde får vi alle de folk, som gerne vil være donorer, men bare ikke har meldt sig endnu, ind i systemet. Dette vil potentielt give organoverskud, så vi kan afkorte ventelisterne i vore nabolande.
Svinefedt
Søren Mark Jensen, cand.mag. i biologi og geografi
Journalist og debatredaktør hos Weekendavisen, Søren Villemoes, lovpriser svinefedts kulinariske kvaliteter i en stor og flot opsat helspalteartikel i avisens kultursektion den 6. marts 2020. Sørens begejstring kender ingen grænser. Svinefedt, mener han, er som Guds gave til pomfritter, chips, brasede kartofler, stegning af kød og høns med videre, og intet andet fedtstof kan tilnærmelsesvist måle sig med fedtet fra de døde unggrise fra den industrialiserede danske svineproduktion. Hans hjemmelavede og tynde mandolinjern-udskårne bølgechips, som han frituresteger i svinefedt, smager decideret »åndssvagt godt«. Samtidig begræder han generelt den efterhånden udbredte anvendelse af planteolier frem for animalsk fedt i den danske madlavning.
Da jeg læste artiklen, kom jeg i tanke om min for længe siden afdøde onkel, som også bejlede til grise- og andet dyrefedt, og som følte sig i den syvende himmel, når han rigtig smovsede i fed sovs, fedtegrever, stegt flæsk, krølfedt og så videre. Hans blodkredsløb blev derefter, og han fik et kort liv. Jeg fik også associationer til de gamle Karoline-kogebøger og til brødrene Prices tv-udsendelser om madlavning og med deres voldsomme forherligelse af smør, fløde, andefedt, svinefedt og så videre.
Som læser af Weekendavisen må man undre sig over, at en lang lovsang for usundt animalsk fedt bringes helt ureflekteret.
I dag har jo flertallet af danskere, inklusive vores politikere, forstået, at det ikke alene er usundt at indtage store mængder af fede animalske produkter, men også, at det er afgørende nødvendigt at få omlagt vores traditionelle madvaner af hensyn til klimaet, miljøet og naturen.
Et stigende antal danskere har det desuden rigtig dårligt med dyremishandlingen i den intensive og mekaniserede danske svineproduktion, hvilket heller ikke skænkes en tanke i artiklen.
Det vil klæde Weekendavisen generelt at give mere spalteplads til relevante og nutidige praktiske råd om, hvordan vi hjemme i køkkenerne kan omlægge vores ikke-bæredygtige traditionelle og vaneprægede madlavning til en mere, og gerne fuldstændig, plantebaseret kost, frem for som i den pågældende og flere andre lignende artikler om madlavning at slå hjernen fra og tiden tilbage.
Hvis en journalist hos Weekendavisen havde en stærk personlig lyst til for eksempel lever fra tvangsfodrede gæs, til cigarer eller for den sags skyld til indtagelse af heroin – det vil sige til ting, der ligesom svinefedt kan give en vis nydelse, men som det er både dumt og uansvarligt at indtage i større mængder, ville avisen så også have valgt at bringe reklame for dette?
Jeg er klar over, at Søren Villemoes i mange sammenhænge ynder at indtage rollen som »Rasmus modsat«, så hans lovsang og opfordring til øget forbrug af svinefedt er måske blot en provokerende og lidt klodset spøg? Er det tilfældet, må det opfattes som en ret så kikset én af slagsen.
Corona
Hans Mouritzen, Dr.scient.pol. Overgaden Neden Vandet 5b, 1414 Kbh. K
Apropos Coronaen:
»We have nothing to fear but fear itself« (»Vi har intet at frygte ud over frygten selv«).
Dette er debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.
