Dresden
Mikkel Weel Krammer-Haßler, ph.d.-studerende
Louisevej 8, 3. th.
8220 Brabrand
I anmeldelsen af Sinclair McKays bog Dresden 1945. Ilden og mørket (Bøger 28. februar) har der sneget sig en unøjagtighed ind. Claus Bundgård Christensen hævder, at »mindst 25.000 mennesker omkom« under bombeangrebene den 13.-14. februar 1945 i Dresden.
Tal er i denne sammenhæng ikke uskyldige, da netop antallet af omkomne er et af de vægtigste argumenter i den instrumentalisering af bombeangrebene, der foregår på den yderste højrefløj i Tyskland. At Mckay ikke har højrefløjens historiebrug med, fremhæver Claus Bundgaard Christensen med rette som en svaghed ved bogen. Instrumentaliseringen af bombeangrebene blev knæsat af den nationalsocialistiske propaganda allerede fra den 15. februar 1945, hvor fantasital som 100.000 og 200.000 omkomne blev kolporteret videre af en beredvillig udenlandsk presse. Siden da har dødstal helt op mod en halv million været i cirkulation.
Bystyret i Dresden nedsatte i 2004 en historikerkommission med det formål at skabe klarhed om antallet af dræbte under angrebene; den publicerede sine resultater i 2010. Kommissionen kom frem til, at højst 25.000 mennesker omkom. I den anmeldte bog af McKay bruges formuleringen »omkring 25.000 mennesker«.
Ved det netop overståede 75-års jubilæum for bombeangrebene inviterede Alternative für Deutschlands lokalafdeling i Dresden borgerne til en mindehøjtidelighed for både de talte og utalte ofre. En slet skjult afvisning af historikerkommissionens arbejde og en konkret udmøntning af formand for AfD i Thüringen, Björn Höckes, berygtede opfordring til en 180-gradersvending i den tyske erindringspolitik. En opfordring, Höcke netop kom med under en tale i Dresden med bombeangrebene som anledning. De oppumpede dødstal er et element i en fortælling, der går ud på at relativere nazisternes forbrydelser. Et synspunkt, der i kraft af AfDs succes nu er repræsenteret på alle niveauer i tysk politik.
I sin omtale af Dresden 1945 hævder Georg Metz i Information (14. februar), at de 25.000 omkomne beror på et »konservativt skøn«. Hvad han baserer dette på, oplyses ikke. Kigger vi mod udlandet, falder anmeldelserne i Foreign Affairs og The Spectator i samme fælde, hvor det også hævdes, at det drejede sig om mindst 25.000 omkomne.
Formuleringer som »mindst 25.000 omkomne« i forbindelse med en ofte tilspidset retorik om »apokalypse« og en hyppig brug af bibelske metaforer bidrager til at afkoble historien om bombningen af Dresden fra den historiske kontekst og dermed fra vigtige spørgsmål om skyld, ansvar og kausalitet.
At insistere på fakta i forbindelse med dødstallene er ikke et udtryk for den unødvendigt emsige historiker, der har en tendens til at finde de små sko frem, men en insisteren på, at erindringsmæssigt betændte begivenheder som bombningen af Dresden ikke må overlades til mytologisering og afhistorisering.
Dracula
Jørgen Gade
Bekkasinvej 17
8800 Viborg
I sin anmeldelse af Bram Stokers berømte bog Dracula (Bøger 28. februar) skriver Siri Ranva Hjelm Jacobsen om, hvordan tematikken i bogen på et symbolsk plan berører den i Victoria-tiden store nye ubekendte størrelse i psyken: det ubevidste, og hermed ligger bogen fint i tråd med den kommende opdagelse og beskrivelse af dette anelsesfulde kontinent anskueliggjort på glimrende vis af både Freud, Marx og Nietzsche og i litterær form beskrevet af Herman Melville i Moby Dick.
Konklusion: Mennesket er ikke herre i eget hus. Der er dunkle drifter og tilskyndelser, som blander sig med og forplumrer det »rene« bevidste rationelle valg. Derfor må vi spole tilbage og se, hvad der virkede »bag om ryggen« på os, da vi troede, vi handlede ud fra et rationelt og moralsk rigtigt standpunkt.
En anden betragtning, som jeg også finder relevant at nævne vedrørende bogens underliggende tematik, handler om »blodsugersyndromet«. Mangel på anerkendelse i barndomsårene medfører ofte en vedvarende trang i voksenlivet til at opnå anerkendelse: »Se mig!« I de virkeligt grelle og afvigende tilfælde kan enkelte personer udvikle en slags »psykisk kannibalisme«, hvor de i en form for besættelse har en drift mod at trænge ind under huden på deres nærmeste ved at være servile og venlige, men hvor endemålet i symbolsk forstand egentlig er at indoptage og fortære deres »offer«.
Jeg ser Dracula-beskrivelsen på det metaforiske plan som en perfekt beskrivelse af denne psykiske afvigelse, som jeg tror, mange har stiftet bekendtskab med på et tidspunkt. Og på denne baggrund taler Dracula-myten stadig klart til os.
Eks Libris
Paul John Frandsen
Vendersgade 24
1363 København K.
Efter seks ugers ordrigdom, ovenikøbet med en typografi, der er mærkbart sværere at læse end den forrige, står det klart, at Weekendavisen i tiltagende selvtilstrækkelighed har skilt sig af med dem, der på det kærligste spiddede avisens segment af skribenter og litteraturglade mennesker.
Konger og andre potentater har altid vidst, at udøvelse af magt kræver et modigt modspil i skikkelse af en hofnar. Hos J.P. Jacobsen går kong Valdemar sågar i rette med Gud selv: Herskeren har ikke brug for englekor og klakører, men for en hofnar, der tør dadle ham, når han har behov derfor. Vi læsere har ikke behov for mere ex cathedra, men for Eks Libris.
