Af Tine Segel, formand for Forbundet Kultur og Information
Forleden flød mit Facebook-feed over med kommentarer som: »Godt at Weekendavisen har hele tre indlæg og artikler om biblioteker. Men hvorfor gentage de sædvanlige gamle sange om, at det er hjemløse, studerende og indvandrerdrenge, som bruger bibliotekerne som værested, at det er ikke muligt at finde ro på biblioteket, og at der ikke er nogen bøger tilbage.«
Kommentarerne kom fra bibliotekarer, der ærgrer sig over, at visse misforståelser ofte går igen, når bibliotekerne debatteres. De misforståelser vil jeg som formand for bibliotekarerne gerne udfordre for:
Bibliotekerne skal udvikle sig og følge med tiden. De mennesker, der insisterer på, at biblioteket skal være som i de gode gamle dage (altså hyggelige mørke huler med tætpakkede bogreoler), vil jeg gerne minde om, at intet står stille. Og hvor langt skal vi egentlig tilbage for at ramme de gode gamle dage? Biblioteker var før oplysningstiden i deres udgangspunkt slet ikke folkelige. Det var elitens og for de få, og mon ikke der er blevet løftet et øjenbryn eller to, da almuen fik tørret jord og skidt af hænderne og kastede sig over bøgerne. Men i dag er det jo indiskutabelt et fremskridt, og den lige adgang til oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som er bibliotekernes formål ifølge den danske bibliotekslov, er noget, vi danskere er stolte af og værner om, for det er forudsætningen for den demokratiske deltagelse, der er så afgørende for vores samfund.
Folkebibliotekerne er ikke ens og bruges ikke ens. Så hold op med at antage, at den enkeltes subjektive oplevelse af biblioteket matcher de 37,6 millioner andre besøgende, der kommer på biblioteket hvert år. Den danske bibliotekslov er en rammelov, der giver plads til, at det enkelte folkebibliotek i vores 98 kommuner tilpasser sig lokale økonomiske, sociale og geografiske fordele. I Weekendavisen beskrives i artiklen »Ikke efter bogen«, hvordan hjemløse skaber utryghed på Nørrebro. Det er ét billede af nutidens folkebiblioteks udfordringer. Andre steder er billedet helt anderledes. Udfordringen for lokalbefolkningen kan eksempelvis være, at betjeningen eller bogbussen spares væk.
Der er stadig litteratur på bibliotekerne, og den prioriteres højt. Det er rigtigt, at det samlede fysiske udlån på bibliotekerne er faldet over de seneste år, og at stigningen i det digitale udlån ikke er fulgt med i samme grad.
Men påstanden om, at der ikke er bøger på bibliotekerne længere, er langtfra sandheden. Faktisk melder flere biblioteker om et stigende udlån. Effekten kommer, fordi bibliotekerne fornyr sig, arbejder med læselyst og afprøver nye formidlingsgreb eksempelvis ved at skabe bedre plads til formidlingen af bogforsider. Det betyder, at man fjerner nogle af reolerne i biblioteksrummet (men jo langtfra dem alle) og vender bogforsider ud mod brugerne, fordi ikke alle bliver inspireret af en lang række af bogrygge, som var standarden på »de gode gammeldags biblioteker«. Det tiltag sker, fordi bibliotekerne bruger data og observationer om lokalområdets forskellige behov til at udvikle biblioteket.
Bibliotekerne skal skabe kulturel aktivitet og oplyse. Derfor er det helt i orden, at man kan gå på biblioteket og afprøve ny teknologi i et Makerspace, at man kan gå på biblioteket og møde frivillige, der reparerer gammel elektronik, og at man som barn kan gå til Coding Pirates, der lærer børn at programmere. Det er også dannelse og kulturel aktivitet, og det skaber desuden fællesskaber på tværs af alder og social status. Du kan også møde bibliotekarer i byrummet eller i samarbejder med skole og daginstitutioner, hvor de lærer elever om kildekritik eller skaber læselyst.
Naturligvis skal vi bibliotekarer stå på mål for vores tiltag og forklare, hvorfor vi gør, som vi gør. Det er heldigvis ikke svært, og jeg er som formand utrolig stolt over, at bibliotekarer – med færre ressourcer og færre kolleger år for år – stadig formår at gøre en forskel for de mange mennesker, der kommer på bibliotekerne.
Mit håb er – nu hvor vi kan fejre bibliotekslovens 100 års jubilæum den 5. marts – at politikerne vil huske, at bibliotekerne og deres medarbejdere er en gevinst for den enkelte og for samfundet som helhed.
Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribentens holdning. Forslag til debatindlæg sendes til opinion@weekendavisen.dk
Læs også artiklen om, at biblioteker bliver brugt som varmestuer: »Ikke efter bogen«
Læs også historien om 100 års fri adgang til folkebibliotekernes åbne hylder: »Reolernes kamp«
