Af Helle Porsdam, ph.d. & dr.phil.
Dette er en kommentar til Anna Libaks anmeldelse af Marlene Winds bog Tribaliseringen af Europa i sidste uge. Winds bog udgør efter min mening et yderst interessant bidrag til en vigtig problematik i tiden. Den fortjener en ordentlig og faglig anmeldelse – og ikke en anmeldelse som Libaks, der var vred og havde en alt for personlig tone.
Jeg er ret sikker på, at Wind havde regnet med kritik fra den nationalkonservative front, men at Libak i sin stort opsatte artikel ligefrem tenderer mod karaktermord, er ikke i orden. I stedet for redeligt at forklare læserne, hvad Winds bog går ud på (andre anmeldere har kaldt den et »liberalt manifest«), går Libak efter forfatteren selv. Som læser får man mest af alt bare indtryk af, at Libak er rasende. Hvorfor forklarer Libak ikke, hvorfor hun er uenig og lægger sin egen mere værdikonservative position klart frem? Ifølge Libak skal vi »Forstå populismen«, som hun skrev for et par år siden, og det er netop dette, Wind helt legitimt advarer imod. Men hvorfor ikke tage den debat på en saglig og ordentlig måde – og hvis det ikke er muligt, så lade en, der er mindre følelsesmæssigt spændt for en bestemt vogn, anmelde bogen?
Wind leverer i sin velskrevne bog et tiltrængt og i dansk sammenhæng sjældent forsvar for den liberale retsstat. I forlængelse af, hvad Weekendavisen selv har skrevet om i flere artikler i forbindelse med München-konferencen med videre, peger Wind på det nødvendige i, at vi forsvarer det liberale demokrati, samtidig med at hun slår til lyd for, at demokrati er mere end flertal og valg. Hun leverer en tour de force gennem moderne efterkrigshistorie og viser, hvordan forskellige europæiske demokratiopfattelser konstant har rivaliseret. Den, der dominerer i disse år – efter Trump, og Brexit – er imidlertid flertalsudgaven, som afviser, at domstole bør spille en central rolle som individets beskytter. Vi ser det i øjeblikket i Ungarn og Polen, hvor dommere ikke bare fyres, men personligt forfølges, som Wind gør grundigt rede for, men altså også i Storbritannien under Boris Johnson, der netop har meddelt, af han vil trække sig fra den europæiske menneskeretskonvention. Wind advarer mod det skred, der er sket de seneste år – også i Vesten (og DK) – i en meget velargumenteret bog, som læserne af Weekendavisen desværre nu er blevet snydt for at få et ordentligt indblik i.
Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribentens holdning. Forslag til debatindlæg sendes til opinion@weekendavisen.dk
Læs også Anna Libaks anmeldelse: »Marlene Wind kan selv være en tribalist«
