Vi burde alle være investorer

»Hej, jeg er helt ny i investeringsgamet, jeg har en opsparing, jeg vil investere middel langsigtet, gerne i en bæredygtig fond. Nogle erfaringer og råd?«

På netværket Moneypennys side på Facebook tikker spørgsmålene jævnligt ind, og svarene fra gruppens øvrige knap 12.000 medlemmer falder prompte. Især er der altid kærlig omsorg til begynderne.

Der findes mange forskellige netværk for investeringslystne, men Moneypenny skiller sig ud ved at være for kvinder og tilbyde en ekstra tryghed til at stille såkaldt dumme spørgsmål. Målet er at afbalancere den markante kønsskævhed, der hidtil har været i kulturen for privat investering i aktier og andre værdipapirer, og som alle andre væsentlige forandringer er det første skridt det mentale: Man skal finde modet til at begive sig ind i et ukendt territorium. Ikke bare har børser og investering typisk været domineret af habitklædte mænd og uforståeligt lingo, penge er i sig selv et felt fuld af bekymring og skam, enten over ikke at have dem eller ikke at forstå sig på dem. I dag er omkring en tredjedel af alle investorer kvinder, en stor fremgang over de seneste generationer, men stadig et væsentligt efterslæb.

»Historisk set har kvinder ikke været vant til at investere eller tage hånd om den del af økonomien. Tidligere har det været meget normalt med en opdeling, hvor manden tog sig af de overordnede økonomiske beslutninger såsom boliglån, investeringer og pension, imens kvinderne stod for den daglige husholdning. Jeg tror også, at mange synes, investering er forbundet med høj risiko,« forklarer Linnéa Schmidt, den ene af grundlæggerne af netværket Moneypenny.

Økonomi betyder egent­lig »læren om husholdning«: at få alle posterne på livets, virksomhedens eller samfundets store budget til at gå op. Mens kvinder har fået lov til at klare den praktiske del af hjemmets og samfundets husholdning, har den pekuniære side af sagen altovervejende været en herrebeskæftigelse. Grundlæggelsen af bankvæsnet i Renæssancen og akademiseringen af økonomi i 1800-tallet med de første professorater gjorde feltet maskulint og magtfuldt. For flertallet af kvinder – og masser af mænd – har penge været en lidt mystisk størrelse, som andre administrerede for dem; ville man have en formue til at yngle, betroede man pengene til de rette mænd.

Læs også om afslutningen på et årti, som lå i slipstrømmen af en finanskrise, vi selv var med til at fodre med vores fortællinger: »Spink, spendér, spink, spendér«

I dag er verdens børser overvejende digitale, og hvor man tidligere hyrede en børsmægler til at investere sine penge, er der i dag demokratisk fri adgang til at begive sig ind på markedet. Det kræver blot, at man opretter en konto hos en investeringsbank og lærer sig en smule om sagen. Men for mange føles det som et gigantisk skridt.

»Jeg havde selv lidt berøringsangst over for økonomi og investering, inden jeg begyndte. Jeg syntes, det virkede svært og uoverskueligt, og jeg var bange for at miste alle mine penge,« siger Linnéa Schmidt. »Men da jeg selv kom i gang, følte jeg for første gang, at jeg rigtig havde kontrol over mit forbrug og mine investeringer og dermed min fremtid. Og det er den følelse, jeg gerne vil give videre til andre, og den, som motiverer mig til at arbejde så mange timer med Moneypenny.«

Netværket vokser med omkring 100 kvinder om ugen, som både mødes rundtomkring i landet til såkaldte Investeringscaféer og trækker på hinandens erfaringer digitalt – måske for at få styr på skatteregler eller høre om andres overvejelser over pludselige kursfald.

Studier på investeringsområdet viser, at kvinder faktisk er dygtige til at investere. Tålmodighed og langsigtethed lønner sig inden for investering, forklarer Alexandra Morris, investeringsdirektør i SkagenFondene. Hun henviser til et studie fra 1998 med den inciterende titel »Boys Will Be Boys: Gender, Overconfidence and Common Stock Investment«. Det konkluderede, at kvinder i gennemsnit har et 0,9 procent højere årligt afkast i forhold til mænd, et tal, som også støttes af andre studier.

Overdreven selvtillid inden for investering viser sig typisk som en tendens til at købe og sælge oftere, og samme mønster træder frem, når man kigger nærmere på tallene for SKAGEN Vekst, en af fondene under SkagenFondene, som er gammel og stor nok til at give et solidt dataudtræk:

»Vi kan se, at siden 2000 har 23.000 kvinder investeret omkring en milliard kr. og sidder i dag med 1,7 milliarder kr. i værdier, mens 27.500 mænd har investeret i alt 2,44 milliarder og i dag har værdier for 2,46 milliarder kr. Mændene har handlet næsten tre gange så meget som kvinderne i perioden.«

Kvinder er også mere tilbøjelige til at søge råd fra finansielle rådgivere frem for at stole på egne fornemmelser, endnu en faktor, som beviseligt kan styrke ens investeringer.

»Men samtidig opfatter samfundet mænd som bedre investorer end kvinder,« konstaterer Alexandra Morris. En undersøgelse viste, at kun knap ni procent mener, at kvinder er bedre investorer end mænd, selvom de rent faktisk er det. »Det er nedslående og kan også betyde, at kvinder har mindre selvtillid end mænd til at tage hånd om deres egne finanser.«

Men tendensen går mod større kvindelig deltagelse:

»Vi har i mange år engageret os i at få flere kvinder til at tage ansvar for egen økonomi i SkagenFonden, og vi oplever stor iver efter at lære mere om investering blandt kvinder. Tallene viser, at vi også har succes med det arbejde. Der er stadig et stykke vej igen: Kvinder ejer nu 36 procent af fondskapitalen mod 24 procent i 2000. Det tal er baseret på vores direkte kunder, altså ikke dem, som gemmer sig bag selskaber eller distributører.«

At forvalte sin egen formue – stor eller lille – er ren og skær empowerment for alle køn. Ikke bare kan man få pengene til at yngle frem for at trække negativ rente på en opsparingskonto i banken, man kommer også uundgåeligt til at tænke over sine mål i fremtiden, og man kan vælge at investere i aktier fra virksomheder, som man rent faktisk har lyst til at stimulere og støtte. Man kan med en let omskrivning af forfatteren Chimamanda Ngozi Adichis ord sige, at »vi burde alle være investorer«.

»En myte er, at man er nødt til at have virkelig mange penge for at komme i gang med at investere, og at det nok ikke er noget for nogen med en normal løn. Men man kommer faktisk virkelig langt med bare 500 kr. om måneden,« påpeger Linnéa Schmidt. »Hvis du investerer 500 kr. om måneden i en global indeksfond, hvor man historisk set har fået et afkast på omkring syv procent per år, har du efter 20 år øget dine penge til omkring 260.000 kr., til sammenligning med de 120.000 kr., du ville have haft, hvis du ikke havde investeret dem. Investerer du 2000 kr. om måneden, har du efter 20 år din første million.«

Det bekræfter Alexandra Morris: »Der er ingen regel for, hvor mange penge man skal have for at begynde at investere. Man behøver ikke at have en stor formue, tværtimod er det vigtigt at komme i gang tidligt med mindre beløb. Effekten af renters rente er verdens ottende vidunder, som Albert Einstein engang sagde.«

Skal man se investering som en feministisk handling eller mere som sund fornuft?

»Jeg synes nok begge dele,« svarer Linnéa Schmidt. »Man bruger så mange timer på at arbejde for penge – så skal de penge, som står på opsparingen, da også arbejde for en selv? Det er vel sund fornuft. Men ja, jeg synes samtidig, at det er en feministisk handling, fordi penge giver magt, dels over dit eget liv, dels fordi vi med vores penge kan påvirke samfundet. Penge kan give frihed og tryghed. Penge kan også give styrke til at sige fra på arbejdet eller i en relation, hvis man ikke bliver behandlet ordentligt. Penge gør dig stærk og uafhængig.«

 

Læs også om, at coronavirussen truer med at skabe en økonomisk nedsmeltning, som hverken politikere eller centralbanker kan forhindre: »En krise uden kur«