Vand. Weekendavisens dækning af vandløb i Danmark er ensidig og partisk.

Svuppende biodiversitet

Af Brian Kronvang, professor ved Bioscience, Kaj Sand-Jensen, professor ved Biologisk Institut, Annette Sode, cand.scient. & mag. i biologi og kulturformidling, og Peter Wiberg-Larsen, seniorrådgiver emeritus ved Bioscience.

Interessemodsætningen mellem natur og menneskers behov trækkes skarpt op i Poul Pilgaard Johnsens velskrevne artikel i Weekendavisen #48, »Det svupper«, aktualiseret af efterårets oversvømmelser i Gudenåen. Trods forsøg på alsidighed/saglighed tages der parti. Det er mennesket først (ejendom og landbrugsproduktion) mod EUs vandrammedirektiv. Det er bare for ensidigt, men flugter desværre med den øvrige pressedækning af »sagen«.

Naturens værdi mangler helt og Gudenåens især. Vores eneste flod, hvor Svostrup Kro ligger, er unik med landets og sandsynligvis Europas rigeste bevoksninger af vandplanter. Især en mangfoldighed af vandaks-arter og krydsninger mellem disse. Et fantastisk smukt syn i det klare vand. Desværre vil de sjældne planter med den foreslåede grødeskæring udkonkurreres af trivielle arter, som vokser hurtigere, fylder mere og kræver mere skæring. Det er også det, landbruget generelt ønsker for at sikre dyrkning af deres marker. På den anden side er der politisk enighed om at stoppe nedgangen i biodiversitet. Det må vel også gælde vandløbene, ikke bare skovene?

Der er altså en konflikt mellem naturens behov og blandt andet landbrugets interesser. Konflikten forstærkes i fremtiden af mere vinternedbør og kraftigere sommerbyger. Landbruget ønsker derfor, at de danske vandplaner ændres i retning af de Slesvig-Holstenske: Flere vandløb udpeget som stærkt fysisk modificerede, begrundet i at oplandet er drænet. Så kan man skære grøden »uhæmmet« uden skelen til vandplanterne og det tilknyttede dyreliv. Med udgangspunkt i PPJs artikel kunne cirka en tredjedel af vore vandløb klassificeres sådan. Det er mindre end hos vor tyske nabo, der har prioriteret hensyn til økonomi (men ikke dræning). Men at lave sådan en »Slesvig-Holstener«-løsning savner faglig begrundelse. Naboen kan med sine store marskområder ikke direkte sammenlignes med os. Og vore vandløb har de naturgivne forudsætninger for at opnå god kvalitet. For eksempel omsætter sportsfiskere årligt for tre milliarder kroner, når de besøger de store vestjyske åer.

Er de »væmmelige« vandplanter årsagen til ubehagelighederne i Gudenåen? Ikke nødvendigvis. Der er andre forhold, som kan have ændret sig over tid. Det er bare dårligt undersøgt. Vi ved dog, at stigende nedbør i de sidste 80 år har øget åens afstrømning markant. Effekten af ekstremt store regnhændelser som dem i oktober afhjælpes bare ikke med grødeskæring. Bedre er at »parkere« vandet i oplandet, for eksempel i de store søer. Ådale kan også anvendes, hvis naturlige vandkredsløb vinder frem, i takt med at lavbundsjorder udtages af intensiv landbrugsdrift. De vil alligevel forsumpe med klimaændringerne.

Landbrug & Fødevarer har for nylig sammen med Danmarks Naturfredningsforening foreslået at »udtage« landbrugsmæssigt uproduktive lavbundsjorder. Den nye finanslov afsætter to milliarder over en tiårig periode til formålet – til en start. Det må og skal tages alvorligt i udmøntningen. Lavbundsarealerne ligger primært i vores ådale (for eksempel Gudenå-dalen). En enestående mulighed for at skabe naturlig vanddynamik, hvor dræn og grøfter sløjfes, så vandet bremses på sin vej mod vandløbene. Det betyder svuppende arealer. Dem må man leve med, for det giver mulighed for både øget biodiversitet, reduktion af klimagasudledning og mindre næringsstofbelastning af vores søer og fjorde. Til gengæld må man kompensere dem, som afgiver jorden. Eller Svostrup Kro, der har behov for teknisk beskyttelse med for eksempel diger. Vi har fuld forståelse for de kulturhistoriske interesser, som knytter sig til den gamle kro.

Vandløbsloven, som regulerer udnyttelsen af vore vandløb, skal revideres. Der er allerede en enig indstilling fra et ministernedsat ekspertudvalg. Der peges på helhedssyn, naturvandløb uden pasning og fakta- og behovsbaseret grødeskæring i ikke-naturvandløb. Det vil være klogt at sammentænke arealudtagning og udvalgets indstillinger. Vi har ikke mindst en national og international forpligtigelse til at passe på Gudenåens og andre vandløbs værdier.

Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribenternes holdning. Forslag til debatindlæg sendes til opinion@weekendavisen.dk.

 

Læs også Poul Pilgaard Johnsens artikel »Det svupper«