Denne fredag holder Det Danske Akademi årsfest på Nationalmuseet i København. Det plejer at gå aldeles stille og ukontroversielt for sig. Men måske er der nogen, der mander sig op til lidt ramasjang i år? I så fald vil det være i overensstemmelse med den politisering og polemisering, der hører sig litteraturpriserne til for tiden.
Først var der Det (rekonstruerede) Svenske Akademis beslutning om at give folkemordsfornægteren Peter Handke Nobelprisen.
Dernæst var der Jonas Eika, der benyttede Nordisk Råds Litteraturpris til at blæse til kamp mod den kulturelle racisme, den juridiske racisme og statsracisme.
Og i mandags forsøgte den homoseksuelle svenske forfatter og dramatiker Jonas Gardell så at give den prestigefyldte Augustpriset et feministisk skud for boven, netop da priserne for 2019 samme dags aften skulle uddeles ved et arrangement i Konserthuset i Stockholm – endda på selvsamme scene, hvor Jonas Eika huserede.
Augustpriset – der blev indstiftet i 1989 og uddeles af Svenska Förläggareföreningen til årets bedste skønlitteratur, faglitteratur og børnelitteratur – er nemlig ikke opkaldt efter den rare sommermåned med krebsegilde og lyse birkelunde, men efter den stride Strindberg, og dét er, synes Jonas Gardell, et stort problem.
I en kronik i Expressen slog han simpelthen til lyd for, at prisen skal have nyt navn. Jonas Gardell understregede, at han »virkelig ikke« synes, at man skal boykotte August Strindberg eller undlade at læse ham. Han var »absolut en rimelig forfatter«, skriver Jonas Gardell, eller »i det mindste interessant som dramatiker«. Som person var han også fascinerende og kompleks, smålig, omstridt, sladdervorn, intrigant, selvforherligende og så nem at true på sin mandighed, at det gør ham spændende, mener Jonas Gardell. »Men,« spørger han, »skal vi virkelig hylde ham som et forbillede for os andre forfattere?«
Læs også Johannes Bauns kommentar: »Læser De bøger af folkemordsbenægtere?«
Jonas Gardell er ikke bare en af Sveriges bedst kendte forfattere og dramatikere. Han er også verdensberømt i hjemlandet som entertainer og musiker, og hans register spænder vidt: Han har både deltaget i melodi-grandprix og opnået at blive æresdoktor i teologi ved Lunds Universitet. Det er derfor ikke nogen hvem som helst, der lægger sig ud med August:
»Det siger noget om det litterære Sverige, at vi stadig opkalder prisen for årets bedste svenske bøger efter en kvindehader. Efter snart et par år med #MeToo, hvor vi endelig kunne problematisere det patriarkalske, strukturelle system, og vi endelig, i hvert fald delvis, kan gøre op med idéen om det mandlige geni, og hvad dette mandlige geni har lov til at tillade sig, ville det så ikke være passende, at Forlæggerforeningen faktisk tog konsekvensen af dette og omdøber prisen,« skrev Jonas Gardell i Expressen.
Han havde også en konkret idé til et nyt prisnavn, der blot indebærer en ny kønsidentitet:
»Selma Lagerlöf er vores måske største svenske prosaist nogensinde og i øvrigt et udmærket eksempel på, hvordan kvindelige forfattere gennem historien er blevet nedvurderet af deres mandlige kolleger (...) Mit forslag er derfor, kære Forlæggerforening, omdøb jeres pris til Selma!«
Til de utrolig mange priser, Jonas Gardell gennem år og dag har modtaget for sit virke, hører Augustpriset ikke. Til gengæld blev han 2011-2014 hvert år kåret til at være den mest indflydelsesrige svensker på Twitter. Derfor var det sjovt, da en noget mere ukendt Twitter-bruger, Marcus Bornlid Lesseur, i mandags kommenterede Jonas Gardells kronik i Expressen:
»Gardell synes, at Augustpriset bør omdøbes til Selma. Fin idé. Men nogen burde måske oplyse Gardell om, at der har været uddelt en Selmapris siden 2014 :))«
Kort efter mindede Marcus Bornlid Lesseur om et to år gammelt tweet fra Jonas Gardell, der den 23. november 2017 skrev: »For øvrigt er det på høje tid at skifte navn på Augustpriset. Hvorfor skal en sexist og homofob lægge navn til vores fineste bogpris. Skift til Selma NU!«
Det fik Marcus Bornlid Lesseur til at notere: »To år har han haft til at finde ud af, at der allerede findes en Selmapris. TO ÅR!«
Ja, der findes ganske rigtigt en Selmapris. Og den matcher ikke August. Selmaprisen går nemlig ikke til årets bedste litteratur, men til selvudgivere. Prisen blev oprettet af Vulkan, der er Nordens største bogproduktionsvirksomhed for forfattere, der udgiver uden om de etablerede forlag.
For fuldstændighedens skyld må vi have med, at der siden 1984 har været uddelt en pris til forfattere, der arbejder i Selmas ånd, nemlig Stiftelsen Selma Lagerlöfs litteraturpris. Den har Jonas Gardell heller ikke fået.
Mandag aften blev priserne i Augusts navn så uddelt. Vinderen modtog i god ro og orden 100.000 svenske kr. og en bronzestatuette af Strindberg i silhuet. Årets skønlitterære bog blev Marit Kaplas Osebol, årets faglitterære bog blev Patrick Svenssons Ålevangeliet, og årets børnebog blev Vänta på vind af Oskar Kroon. Ingen af prismodtagerne krævede revolution i deres takketaler. Ingen talte om homofobi og kvindehad. Ingen talte om Selma frem for August. Ingen foreslog oprettelsen af en Jonaspris.
Mindre fredsommeligt bliver det sikkert om et par uger. Den 10. december følger næste akt i Nobel-føljetonen, og så ventes demonstranterne at rykke fra Twitter ud på gaderne.
Læs også om Jonas Eikas tale ved modtagelsen af Nordisk Råds Litteraturpris: »Ild i reservatet«
