VIL Danmark mon snart få en opposition til den socialdemokratiske regering? Det er seks uger siden, at Jakob Ellemann-Jensen blev hyldet som Venstres nye partiformand. Han blev valgt af et lykkeligt landsmøde, og han blev rost til skyerne af partiets tidligere formænd, ja, Lars Løkke påstod endda, at målet med den ekstreme slingrekurs under hans ledelse netop var at lande Ellemann i formandsstolen. Selv de argeste politiske modstandere udtrykte begejstring for den nye V-formands humor, menneskelighed og politiske tæft. Men foreløbig bliver det ved håbet og den gode stemning. Ingen aner, hvor Jakob Ellemann-Jensen vil hen.
PARTIFORMANDEN har muligvis så travlt med at samle blå blok, at han ikke har tid til at fortælle omverdenen om sit eget syn på tingene. Men én ting burde være helt klar: Der er ingen samlet blå blok. Den blev splittet til atomer ved folketingsvalget, og det er den stadig. Liberal Alliance er i opløsning, et nyt parti måske på vej. Den årelange og stadig dybere splittelse i den borgerlige lejr består: Skal velfærdsstaten grundlæggende reformeres eller blot forvaltes? Og hvad er de ydre grænser for udlændingepolitikken?
REJSE det borgerlige Danmark kan Ellemann ikke med joviale bemærkninger. Det kræver et Venstre med tydelige principper og en klar værdipolitik, der organiserer de politiske holdninger. Behovet er stort: I denne uge erklærede Dansk Folkeparti, at Danmark bør træde ud af Europarådet, så myndighederne ikke længere er forpligtet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dermed ikke skal følge afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen. Det er et brud på årtiers politik fra Dansk Folkeparti. En utvetydig og klar markering fra formanden er helt nødvendig: Venstre vil operere inden for konventionerne, og DFs melding udelukker et regeringssamarbejde. Klare principper, klar tale.
SIG nu ikke, at Jakob Ellemann skal have endnu mere tid. Socialdemokraterne har haft fire måneders friløb. Ellemann har holdt Inger Støjberg op foran sig uden selv at give sig til kende. Det samme gælder klimapolitikken: Venstre har tilsluttet sig regeringens 70-procentsmål uden en overbevisende forklaring. Udenrigspolitisk mener Venstre stort set ingenting. Og regeringens ambition om store forandringer i skole- og uddannelsespolitikken møder samme tomme rum til højre for midten. Tiden er i dén grad kommet. Venstres nye partiformand må træde i karakter.
