Lasse R. Gammelgaard er ph.d., adjunkt på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.
Halloween er for længst blevet udbredt i Danmark. Det skyldes ikke kun dets kommercielle potentiale (selvom dette ikke er til at tage fejl af), men også, at der er noget uimodståeligt ved lysende græskarhoveder i mørket, ligesom børn naturligvis er vilde med at klæde sig ud som monstre og tigge om slik i nabolaget. På den måde bliver det uhyggelige gjort hyggeligt.
Udklædningsproducenterne lader sig inspirere af popkulturens skildringer af det uhyggelige. Mange gyserfilm lader morderen være psykisk syg, ligesom det psykiatriske hospital ofte inddrages. Det mest berømte eksempel er nok Alfred Hitchcocks film Psycho fra 1960, men det kan også nævnes, at der er en hel franchise baseret på gyserfilmen Halloween (1978) med en psykisk syg morder i hovedrollen.
Det er ikke svært at blive grebet af gyset eller den spændende fortælling, men disse film bidrager også til stigmatiseringen af psykisk syge ved at indpode et fordrejet og overdrevet syn på deres farlighed hos den brede offentlighed.
Folk, der lider af visse psykiske sygdomme, kan selvsagt i nogle situationer være til fare for sig selv eller andre, men sjældent eller aldrig, som det skildres i hollywoodfilm.
Stigmatiseringen er et uomgængeligt biprodukt af den slags værker. Det er ikke noget, man skal bebrejde Hitchcock eller andre. Deres kunstneriske frihed skal ikke indskrænkes af hensyn til politisk korrekthed eller krav om realisme, og jeg synes for eksempel, at Psycho holder et højt æstetisk niveau.
Det er imidlertid problematisk, når folk vil klæde sig ud som psykiatribrugere. Da jeg sammen med Thomas Søgaard Boström fra Outsideren skrev lærebogen Galskab i litteraturen, ville vi illustrere et afsnit om stigmatisering med et billede af et kostume, der hed »Adult Skizo Costume«, som kunne købes på Amazon. Vi kunne imidlertid ikke fremskaffe rettighederne til billedet. Forhandleren havde trukket det tilbage efter massiv negativ opmærksomhed.
Til min store forbløffelse viste det sig, at man til hobe kan købe dem i danske internetbutikker. Hvis man vil klæde sig ud som et menneske med en psykiatrisk diagnose til halloween, kan man bare shoppe løs på Faraos Cigarer, Festtema, gag.dk, Partyking eller Temashop. Her kan man købe kostumer med navne som »Loco Spændetrøje«, »Hr. Sindssyg« og »Blodig Spændetrøje Kostume«.
Produktbeskrivelserne er også, ja, gyselige. Ved »Sindssyg Babe kostume« lyder det: »Klæd dig ud som en sindssyg person i spændetrøje, med denne frække udklædning«. Ved »Kvindelig mentalpatient kostume« står der: »Kostumet, når du vil narre dine venner til at tro, at en mentalpatient er på flugt! Spændetrøjen, som kan lukkes bagpå, er en udklædning med et realistisk udtryk og kan da også anvendes, når du bare vil holde hænderne i ro«.
Ingen af udklædningerne har ret meget til fælles med psykisk syge personer i virkeligheden. De mimer snarere gyserfilmenes portrætteringer af sindssyge karakterer. Der sker altså en glidning fra at ville skildre specifikke filmfigurer til i stedet at henvise til befolkningsgrupper med diagnoser. Glidningen er tydelig i navnet på et spændetrøjekostume: »Spændetrøje – eller Hannibal Lecter fange kostume«.
Der er en verden til forskel på at klæde sig ud som Hannibal Lecter fra filmen Ondskabens øjne og så en person med for eksempel en skizofrenidiagnose. Det første kan sammenlignes med at klæde sig ud som monstret i Frankenstein eller grev Dracula. Det sidste er usmageligt og bidrager til det, psykiatrihistorikeren Roy Porter har kaldt for kognitiv apartheid.
Man kan selvfølgelig bare lade være med at købe disse kostumer – og det vil jeg selvsagt opfordre til – men man kunne også overveje at udvise ansvar og lade være med at sælge dem. De danske internetbutikker vendte i øvrigt aldrig tilbage på vores henvendelser om at bruge deres billeder, så vi kunne desværre ikke dokumentere det i vores bog, men så kan jeg da til gengæld give dem lidt opmærksomhed i avisen her op til halloween.
Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.
