Hans beundrere beskriver ham som et geni med evnen til at forudsige fremtiden. Selv er Masayoshi Son ikke sen til at kalde sig visionær. 62 år gammel følger han stadig en plan, han udtænkte som 19-årig, og han hævder at tænke i århundreder frem for kvartaler, når han investerer sine mange penge.
Masa er samtidig en af få fantaster, der også har midlerne til at føre sine drømme ud i livet. Han er den næstrigeste person i Japan, god for omtrent 130 milliarder kr. – men det er som leder og stifter af selskabet SoftBank, at han har større indflydelse end de fleste.
Med den såkaldte Vision Fund står SoftBank bag en af de mest ambitiøse investeringsfonde i kapitalismens historie. I 2017 begyndte Masa at indsamle 100 milliarder dollar til at investere i fremtidens teknologi, en plan på grænsen mellem det gale og geniale. Projektet lykkedes især med hjælp fra den unge saudiske kronprins Mohammed bin Salman, som skød 45 af de 100 i kassen oven på et kort møde i Tokyo. Siden har fonden givet vinger til alverdens lovende og luftige idéer, heriblandt Uber, WeWork og Slack.
Nu vil Masa fordoble sin oprindelige indsats: I slutningen af juli præsenterede han sine planer for Vision Fund II, denne gang med målet om at samle 108 milliarder dollar, hjulpet godt på vej af blandt andet Apple og Microsoft. Ligesom i første runde vil han udelukkende investere fondens midler i nye teknologier, der indgår i hans højtravende visioner om fremtiden.
Visionen er simpel: Masa tror på singulariteten. Det er med hans egne ord »idéen om, at computerkraft og kunstig intelligens vil udkonkurrere menneskets hjerner«. Han er overbevist om, at det vil ske snart.
Med det teknologiske fremskridt vil han »skabe en bedre verden for alle mennesker«, noget der lyder som et ekko af de ofte sværmeriske løfter, der udgår fra Silicon Valley. Alle revolutionens komponenter – fra robotter til førerløse biler – skal samles i ét stort økosystem hos SoftBank, som vil udstyre hele verden med smarte sensorer og intelligente maskiner.
Læs også om et overvåget samfund, som direkte former folks adfærd: »Sjælens ingeniører«
Men 2019 har også været året, hvor Masas drømme er stødt ind i virkeligheden. Flere af Silicon Valleys mest ombejlede virksomheder er i år gået på børsen og dermed trådt ind i den verden, hvor investorer forventer, at de tjener penge – eller i det mindste har en solid plan for, hvordan det en skønne dag skal lykkes. Selskaber som Uber, Lyft og Slack har i årets løb mistet mange milliarder i markedsværdi, og der breder sig en frygt for, at den amerikanske techscene er én stor boble, som blot venter på at briste.
Masa advares ikke alene mod at tabe store summer på hele spektaklet; han anklages også for at have været den, der fik pustet ild i gløderne til at starte med.
Verdens bedste investering
Den japanske serieinvestor er ikke bange for at tabe penge – og det er heller ikke fremmed for ham. Under IT-boblen i 2000 var han kortvarigt verdens rigeste mand foran Bill Gates, men da krakket kom, blev han også den person, som har tabt flest penge i verdenshistorien: 70 milliarder dollar forsvandt fra hans formue i løbet af få måneder.
Masa har altid villet være størst. Som 16-årig flyttede han fra Japan til Californien, hvor han læste økonomi og datalogi på Berkeley, og allerede i sin studietid tjente han sine første millioner som opfinder, da han efter eget udsagn skabte verdens første elektroniske oversætter.
Midlerne brugte han i 1981 til at etablere softwarefirmaet SoftBank med ambitionen om at skabe planetens mægtigste virksomhed. Ud over at huse Masas grandiose projekter er firmaet i dag et af Japans største selskaber inden for telefoni. Succesen er blandt andet grundlagt på en tidlig investering i internetfænomenet Yahoo! og et senere opkøb af VodaFone Japan, som Masa skaffede eksklusive rettigheder til at sælge Apples iPhone inden for kejserrigets grænser.
Men én beslutning stråler over alle andre, og her regnes japaneren i kategorien »verdens bedste«: I 2000 investerede Masa 20 millioner dollar i en kinesisk opstartsvirksomhed ved navn Alibaba, lang tid før vestlige ledere bekymrede sig om konkurrencen fra Kina. I dag er SoftBanks aktier i e-handelsplatformen godt 120 milliarder værd.
»Han havde ingen business plan, ingen indtjening,« fortalte Masa med et stort smil om Alibabas stifter Jack Ma nogle år senere. »Men hans øjne var meget stærke og skinnende. Jeg kunne se på den måde, han talte og så ud, at han havde karisma, at han havde lederskab ... der kunne få folk til at følge ham.« Masa er ikke interesseret i finansielle tal og detaljerede strategier, når han driver sin forretning. Han følger sin mavefornemmelse og sine drømme. Ligesom Yoda i Star Wars vejledes af »kraften«, siger han.
Af samme årsag blander han sig ikke meget i ledelsen af de virksomheder, han køber. De oprindelige stiftere får frie tøjler – og en overflod af midler – til at forfølge deres mål. Han kræver kun, at de sætter ambitionerne højt og ikke lader sig begrænse af deres sunde fornuft.
Virksomhederne skal med andre ord ikke bekymre sig om at tjene penge. Det eneste, der betyder noget, er at vokse.
SoftBanks visionsfonde er dermed det tydeligste eksempel på filosofien i Silicon Valley kendt som blitzscaling. Det handler om at investere næsten grænseløst i unge spirer, så de bliver markedsledere og kan drage fuld gavn af netværkseffekter – den hellige gral for dem, der tror på digitalismens religion. Sådan håber rigmænd som Masayoshi Son at skabe fremtidens vindere ved at oversvømme dem med ressourcer.
Denne skødesløse tilgang møder nu tiltagende kritik i branchen. Det er usundt for unge stiftere at få for mange penge mellem hænderne, siger kritikere og peger på det seneste års skandaler i Uber og WeWork, som SoftBank har begunstiget med henholdsvis ni og 11 milliarder dollar. Silicon Valleys pessimister mener slet ikke, at opstartsvirksomhederne har brug for så mange penge, og de frygter, at korthuset på et tidspunkt vil brase sammen.
WeWork – der er mest kendt for at lease kontorbygninger, indrette dem smart og leje dem ud – tabte sidste år 1,9 milliarder dollar, selvom virksomheden kun havde en omsætning på 1,8 milliarder dollar. Når Masa konfronteres med den slags underskud, affejer han det uden antydningen af tvivl: Det er bare »regnskabsmæssigt«, fordi de er i gang med at skaffe nye kunder, siger han. Vent og se. Virksomheder som Facebook og Amazon har vist vejen før.
Også når samtalen falder på menneskehedens fremtid, er Masa en ukuelig optimist:
»Hvis man kigger på menneskets historie, har folk dræbt hinanden i krige mellem stammer og racer, men i dagens verden er vi mere civiliserede. Når robotternes superintelligens overstiger menneskets intelligens, vil robotterne sige: At kæmpe mod hinanden er ikke den mest effektive måde at leve på. Harmoni er bedre og mere social, så vi vil leve i harmoni. Robotterne tænker på os og vil hjælpe os, underholde os og give os kærlighed,« sagde han i et interview med Bloomberg i 2017.
Kunstig intelligens vil ændre alt i hans optik. Det vil udrydde sygdomme, producere billig vedvarende energi og lade os finde mening i et liv uden hårdt arbejde. I mellemtiden vil vi gradvis koble vores kroppe og hjerner sammen med maskiner, en udvikling Masa byder velkommen med åbne arme.
I centrum af den ventede revolution står Masas yndling: Arm Holdings, en britisk producent af mikrochips, der forsyner næsten alle moderne smartphones med computerkraft.
Japaneren beskriver Arm som sin »krystalkugle«. Fordi det tager mange år at udvikle nye chips, må de konstant være på forkant med den teknologiske udvikling, og gennem partnerskaber med sine kunder har de bedre viden end de fleste. Den viden bruger Masa til at investere fondens penge.
For tre år siden købte han foretagendet for 24 milliarder pund, hvilket gjorde det til Europas største teknologihandel nogensinde. Han betalte en heftig overpris og lovede britiske lovgivere at bevare lokale arbejdspladser for at tvinge handlen igennem. Købet er det måske bedste eksempel på japanerens langsigtede tankegang:
»Ingen kan længere leve på Jorden uden chips. Chips er overalt: i bilen, i køleskabet, overalt. Hvis chips er noget, alle har brug for, og hvis et selskab har 99 procent markedsandel, så må der være værdi ... Jeg tror, virksomheden bliver mere værd end Google,« sagde han i Bloomberg-interviewet fra 2017.
Hvis Masa skal få ret, vil det kræve, at profetien om det kommende »Internet of Things« går i opfyldelse. Den indvarsler en verden, hvor alting er forbundet over internettet, og hvor eksponentielt voksende datamængder har potentialet til at opgradere alt liv på Jorden.
Saudiske penge
Bevægelsen bag sammenligner udviklingen med Den Kambriske Eksplosion fra 541 millioner år siden, som affødte mange nye dyrearter. Sammen med techikoner som Elon Musk og Mark Zuckerberg er Masayoshi Son en af de fremmeste og mest magtfulde fortalere for denne ideologi, blandt andet kendt som dataisme.
Hvis den ideologi har en aktiepris, er den stærkt nedadgående i den senere tid. På begge sider af Atlanterhavet er lovgivere begyndt at rette et kritisk blik mod den digitale sektor. Med Margrethe Vestager i spidsen har Europa længe bekriget techgiganterne, men også de amerikanske politikere har taget skeen i den anden hånd i 2019.
Demokrater såvel som republikanere kan efterhånden blive enige om, at magten hos selskaber som Facebook, Amazon og Google må begrænses. Særligt hårdt ramt er Uber, hvis succes udspringer direkte fra Masas bundløse tillid: Adskillige byer har smidt dem ud, og regionale domstole har underkendt deres kontroversielle forretningsmodel, hvor ledelsen nægter at behandle chauffører som ansatte.
I slutningen af september gik det senest ud over WeWork, kontorudlejeren forklædt som techgigant. Direktørgangen ville børsnotere selskabet, men indså kort forinden, at de ville få en ubarmhjertig velkomst på aktiemarkedet: Forretningen var ikke så meget værd, som de havde forestillet sig, måske fordi investorer så virksomheden som det, den egentlig er.
På Masas opfordring gik den karismatiske stifter Adam Neumann efterfølgende af som chef, og i denne uge valgte SoftBank at købe ham helt ud og overtage kontrollen med selskabet. I mellemtiden er frygten for en digital boble taget til i styrke.
Japaneren mangler fortsat at finde investorer til sin anden kæmpe visionsfond. De fejlslagne børsnoteringer, snakken om IT-bobler og den stigende bekymring for en global recession hjælper ikke.
Problemerne for SoftBank startede allerede sidste efterår, da den saudiske stat blev anklaget for at have myrdet journalisten Jamal Khashoggi i Tyrkiet. Masas visioner er tæt knyttet til saudiernes kontroversielle oliepenge, og skeptikere sætter spørgsmålstegn ved, om midlerne giver bin Salman en udstrakt magt over japaneren. Masa fungerer i forvejen som særlig rådgiver for kronprinsens 500 milliarder dollar store projekt om at bygge en teknologidrevet superby fra bunden med navnet NEOM.
Men Masa tegner ikke til at afvige det mindste fra sin plan. Han er vant til, at verden ikke helt forstår ham. Lige siden han blev mobbet med sit koreanske ophav som barn, har han arbejdet hårdere end de fleste for at bevise sit værd. Stadig den dag i dag er hans mål at transformere SoftBank til »det firma, der skaber det største bidrag til menneskets udvikling«.
Læs også om det vigtigste aspekt ved de nye elløbehjul: »Høj surf på databølgen«
