Kommentar. Anders Breivik har dannet skole for en ny generation af terrorister.

Bølgen

Så er det sket igen. Onsdag ved middagstid fandt endnu et terrorangreb sted. Denne gang var det i den tyske by Halle, hvor en 27-årig højreekstremist forsøgte at trænge ind i en synagoge. Her var mellem 70 og 80 jøder samlet for at fejre Yom Kippur.

Heldigvis var han ikke i stand til at komme ind i bygningen og fik derfor ikke held med at myrde så mange mennesker, som han formentlig havde håbet på. I stedet fandt han et nyt mål: en dönerbutik på den anden side af gaden, hvor han skød og dræbte to tilfældige mennesker og efterlod flere sårede. Havde han trængt ind i synagogen, var det formentlig endt som den største antisemitiske forbrydelse i Tyskland siden Anden Verdenskrig.

Angrebet er blot det seneste i, hvad der virker til at være en ny terrorbølge, der skyller hen over Vesten. Efter at vi har fået tæsket Islamisk Stat på plads i Mellemøsten, er det gået tilbage med truslen fra jihadisterne, men i takt med, at angrebene fra radikale islamister er blevet færre, er truslen fra højreekstremisterne til gengæld steget. Det er ikke gode nyheder for vores jøder, der af en eller anden grund altid udses som fjende, uanset om truslen kommer fra islamisk, venstre- eller højreekstrem hold.

Angrebet i onsdags virker umiddelbart til at være udført af en enlig ulv. Men man skal ikke lade sig narre og afskrive det som en isoleret hændelse. Der er et mønster i de angreb, vi ser i disse år. På diverse onlinefora har nynazismen de senere år fået en genopblomstring. Det såkaldte alt-right-miljø har formået at gøre raceteorier, Adolf Hitler og genrejsningen af et Tredje Rige appellerende for en ny generation af unge mænd. De spreder deres indflydelse gennem sarkastiske memes og har formået at radikalisere hinanden gennem et fælles had til feminister, politisk korrekte, indvandrere, demokratisk sindede borgerlige og ikke mindst jøder.

Deres forbilleder er folk som norske Anders Breivik, der i 2011 dræbte 77 mennesker i Oslo og på øen Utøya. Dengang lignede det et isoleret tilfælde. Det var det også i flere år. Men siden er hans stil blevet kopieret. Særligt terrorangrebet på en moské i New Zealand tidligere i år, hvor 51 mennesker mistede livet, viser, at Breivik har været med til at udvikle et nyt terrorkoncept. For Breivik var angrebet i 2011 ikke blot et massemord på unge socialdemokrater, men også en slags bogreception, hvor han samme dag lancerede et over 1500 sider forvrøvlet manifest, der udlagde hans bizarre tankeunivers, der trak på ideer fra anti-muslimske blogs. Det samme skete også ved angrebet i Christchurch, hvor gerningsmanden ligeledes udgav et manifest, denne gang fyldt med internet-lingo fra alt-right-miljøet.

Læs også Martin Krasniks leder om antisemitismen som en konstant faktor i Europa: »Yom Kippur«

I Halle i onsdags så vi endnu en gang, at terrorangrebet ikke blot er et forsøg på massemord, men en slags boglancering. Gerningsmanden har som sine forgængere udgivet et længere skrift på engelsk – for hans publikum er ikke andre tyskere, men et internationalt miljø på internettet. Det er som taget ud af drejebogen for et alt-right-angreb.

Ved angrebet i Christchurch livestreamede gerningsmanden sit massemord via et kamera, han havde fastgjort til sit hoved. Videoen er siden blevet delt på ekstreme hjemmesider, og flere stillbilleder er blevet til memes, der deles i alt-right-fora. Breivik havde samme idé i 2011 inden sit angreb på Utøya. I sit manifest taler han om at filme massemordet og distribuere det som en slags reklame. Han endte dog med ikke at gøre det, men også denne idé stammer altså oprindeligt fra Breivik. Her ser vi arven fra Utøya: Angrebet i onsdags på synagogen i Halle blev også livestreamet, denne gang på mediet Twitch via et kamera fastspændt til gerningsmanden.

Her otte år efter Breiviks angreb må vi konstatere, at den norske terrorist og massemorder har dannet skole og givet inspiration til en helt ny generation af højreekstreme terrorister. Der er god grund til at tage denne nye trussel ekstremt seriøst. Det første skridt må være en klar erkendelse af, at vi har at gøre med en tendens, en ny terrorbølge, og at disse episoder ikke er isolerede. Selvom en gerningsmand handler alene, er han stadig en del af et globalt miljø, hvor man deler tankegods, ideologi og radikaliserer hinanden.

Læs også om teaterstykket om den terrordømte Kundby-pige, der har skabt debat: »Mellem virkelighed og forestilling«