Hverdag. Mette Frederiksen åbnede Folketinget uden at tage stilling til de dystre udsigter.

Sommeren er forbi nu

Statsminister Mette Frederiksen holder af hverdagen, som Dan Turèll gjorde, fortalte hun i sin første åbningstale til Folketinget. Netop den præference kan måske undre, al den stund at Frederiksens første måneder som leder af regeringen har været begunstiget af et fravær af hverdage. Folketinget har været på sommerferie siden valget. I det ledende oppositionsparti, Venstre, har man været mest optaget af at bekæmpe partifæller.

At Frederiksen i den situation længes efter hverdagen vidner om et optimistisk sind. Men som bekendt skal man være forsigtig med, hvad man ønsker sig. Man kunne risikere at få det.

Folketingets åbning første tirsdag i oktober er på alle måder ceremoniel. Politiske venner roser statsministeren, oppositionen finder talen tynd, diverse interesseorganisationer undrer sig over fraværet af netop deres mærkesag, og erhvervslivet er rutinemæssigt bekymret. Alt det kunne næppe forstyrre den statsministerielle forkærlighed for hverdagen. Frederiksens største problemer kommer heller ikke fra det nyåbnede Folketing, men fra en række ubekendte, der var fraværende i åbningstalen, men alligevel har potentiale til at afgøre, om Frederiksen bliver succes eller fiasko. To internationale historier er i den sammenhæng værd at holde øje med.

Fra dansk eksports største marked, Tyskland, har der den seneste uge været dystre meldinger. »Grundlæggende vakler den tyske økonomi på grænsen til recession,« sagde Andrew Kenningham, ledende europaøkonom ved konsultentfirmaet Capital Economics i London forleden til CNN. Sammen med Brexitkaos og en optrappet amerikansk told- og handels­krig skaber det markant usikkerhed om hele fundamentet i Frederiksen-regeringens strategi.

»Regeringen har fokus på, at gode tider skal gøres bedre for alle,« sagde finansminister Nicolai Wammen, da han onsdag præsenterede forslaget til næste års finanslov, der foruden penge til politi og anklagemyndighed, skattevæsenet og grøn forskning også har en pulje på 2,1 milliarder kroner til at imødekomme velfærdskrav fra støttepartierne.

Men Wammens finanslov bygger på en grundlæggende optimisme, der tilsyneladende ikke har indregnet de mørke toner.

»Dansk økonomi er inde i et længerevarende opsving, som startede i 2013 og gik ind i en egentlig højkonjunktur sidste år. Det er forventningen, at opsvinget vil fortsætte, men at beskæftigelsesfremgangen og væksttempoet aftager, i takt med at der bliver færre ledige ressourcer i økonomien,« lød konklusionen i den prognose, der fulgte med finanslovsforslaget.

Læs også om, at gamle formænd i Venstre er stille, mens de i Socialdemokratiet har et nærmest uendeligt besyv at give af: »Hunden begravet«

En anden ubekendt og udefrakommende faktor, der kan gøre hverdagen grå for Frederiksen, kom forleden fra FNs Flygtningehøjkommissariat. I de seneste to måneder er der kommet dobbelt så mange flygtninge over Middelhavet til Grækenland som samme periode sidste år, om end vi stadig er langt fra niveauet i kriseåret 2015. Samtidig truer den tyrkiske præsident Erdogan med at opsige den grænseaftale, der siden 2015 har været den væsentligste grund til en mindre tilstrømning. For to uger siden indgik Tyskland, Frankrig, Italien og Malta en separat aftale om fordelingen af flygtninge. Det skete for at komme forbi uenigheden i EU. Men der blev ikke lagt skjult på, at presset på de øvrige lande vil tiltage.

Så selv om Mette Frederiksen har lovet at sætte sig i spidsen for at udarbejde et helt nyt asylsystem, samtidig med at hun vil fastholde en stram udlændingepolitik, vil hun opleve et stigende internationalt pres. Og det vil være en betydelig overraskelse, hvis ikke hendes radikale støtteparti vil bidrage til det pres.

Tredje ubekendte er regeringens løfte om at reducere udslippet af CO₂ med 70 procent inden 2030. »En af vor generations største udfordringer,« har Mette Frederiksen sagt, men hverken åbningstalen eller finanslovsforslaget gav noget svar på, hvordan det skal ske og til hvilken pris.

Endelig er der regeringens ultimative prestigeprojekt, tidligere pension til nedslidte. Der er ingen grund til at betvivle, at regeringen vil komme med et forslag. Der er realistisk mulighed for, at det kan vedtages med hjælp fra Dansk Folkeparti. Det virkelige udfordring er, hvad der sker, når nedslidte Arne og hans ligestillede opdager, at der ikke er tale om en ny efterløn eller førtidspension, men en mulighed for at modtage den noget lavere folkepension.

Socialdemokraterne har ganske vist ikke lovet mere. Men i politik er det ikke afgørende, hvad man har sagt, men hvad folk har hørt. Sådan er hverdagen også.

 

Læs også om, at efter seks års opsving peger strømpilene nu mod mindre økonomisk vækst: »Ned i gear«